Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Hjertekompas – Min rejse

På “Hjertekompas.dk” deler jeg egne erfaringer og især mine opskrifter. Jeg synes det er sjovt at prøve nye ting af i køkkenet og det er samtidig en nødvendighed, da jeg stort set holder mig fra forarbejdet mad. Jeg  spiser ikke gluten, da jeg i 2012 var igennem en masse undersøgelser, hvor det blev konstateret jeg har glutenintolerance. Der ud over reagerede jeg også på laktose og sukker og holder mig derfor hovedsageligt fra det også. Dog spiser jeg økologisk, gammeldags kærnet smør samt økologisk fløde og ost en sjælden gang imellem.

Jeg vil derfor også slå fast, at jeg på ingen måde er ekspert. Det jeg skriver om her, er baseret på egne erfaringer, kurser og en masse læsning om sundhed, mad, motion, krop, sind og ånd. Jeg synes det er vanvittig spændende og vil derfor gerne dele ud af mine erfaringer med det jeg har lært. Men vi er alle forskellige, så det der virker for mig, virker måske ikke for dig. Eller også gør det. Prøv dig frem og lyt til dig selv og din krop. Håber du han bruge noget :o)

I begyndelsen af 2018 stoppede jeg med at spise kød. Jeg er gået fra at spise kød hver dag, mindst én gang om dagen og jeg elskede det. Jeg har altid sagt, at jeg i hvert fald ikke ville blive vegetar, men da jeg under et forløb hos en osteopat blev anbefalet at holde mig fuldstændig fra kød og tilberedt fisk (jeg måtte gerne spise sushi), i to måneder, har jeg mærket en gevaldig forandring i min krop. Jeg føler mig ikke så tung mere og min mave elsker den grønne kost.

Gennem de sidste 10 år, har vi herhjemme gået meget op i dyre velfærd og der passer vores nye livsstil perfekt ind. Så det at skære kød væk giver for os en dejlig følelse både samvittigheds mæssigt og vores egen sundhed.

 

Grundet sygdom, kroniske smerter og psykiske følger efter en arbejdsskade i 2007, har jeg gennem et årti ikke formået at være den jeg gerne vil være. Nederlag på nederlag har givet alvorlige følger, men jeg vil ikke bruge resten af mit liv på at vente på det bliver bedre. For det kan kun blive bedre hvis jeg aktivt gør noget, ændre nogle ting, tager ansvar for mit liv.

Det er de senere år blevet mere tydeligt for mig at jeg skal følge mit hjerte og ændre de ting i mit liv som ikke fungerer. Det er både kost, motion, meditation, healing med mere med til at hjælpe mig med. Det kræver beslutsomhed og vedholdenhed, men det er det hele værd, for det giver så meget tilbage!

Det er dét jeg arbejder på nu. Jeg arbejder på at få mine drømme til at blive til virkelighed.

Jeg har aldrig mistet mine drømme og min tro og det er nok det det gør jeg stadig kæmper for at ændre det jeg synes ikke fungerer.

Det er en rejse jeg har været i gang med gennem flere år og det er en rejse der aldrig slutter. Det er en af de vigtigste, hårdeste, smukkeste, mest udfordrende rejser jeg skal på i mit liv.

Jeg har ikke fuldt mit hjertekompas i mange år grundet sygsom og modgang. Men en oplevelse gjorde at jeg blev bevidst om at jeg bliver nødt til at finde min vej, at jeg bliver nød til at lytte til mig selv, være tro mod mig selv og finde dét, der gør mig glad, det der gør mig til mig. Jeg er den eneste der kan. Lige som du er den eneste der kan finde din vej.

Mit liv – Min vej