dav

Hvad nu?

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Idag er det den sidste dag jeg er ansat på det der snart bliver min tidligere arbejdsplads. Det er en lidt mærkelig fornemmelse jeg sidder med, for på den ene side havde jeg ikke lyst til at stoppe på mit arbejde. Jeg var glad for at have et arbejde og for at tjene mine egne penge. Jeg har prøvet en lang sygeperiode, efter min arbejdsskade, hvor jeg ikke kunne arbejde og hele forløbet med diverse kurser, en flere år lang visitering til flexjob og så endte jeg på kontanthjælp fordi afgørelsen lod vente på sig. Det var opslidende og det gjorde mig mere syg.

Så jeg havde ikke lyst til at stå uden arbejde igen. Uvisheden er skræmmende. På den anden side fungerede det ikke for mig på den arbejdsplads jeg var på. Jeg blev mere og mere syg af at være der fordi branchen ændrede sig med en kolossal fart som jeg ikke kunne følge med. Så alle vil selvfølgelig sige at “det er jo for det bedste”. Og de har ret. Men det er altså svært alligevel.

Det er svært fordi jeg ikke aner hvad fremtiden bringer. Jeg ved ikke hvornår jeg får et arbejde. Jeg ved ikke hvad jeg kommer til at tjene. Jeg har indtil nu været ansat i den gamle flexjob ordning, men det galt kun så længe jeg var på den arbejdsplads der ansatte mig i den gamle ordning. Jeg ved reelt heller ikke om jeg kan finde et nyt flexjob. Jeg kan ikke bare gå ud og tage et hvilket som helst arbejde, for jeg har nogle skånebehov der skal tages hensyn til. Jeg har før skrevet om min arbejdsskade og de følger jeg har derfra. Noget af det sværeste ved at være flexjobber er, at jeg har så mange drømme og ønsker for hvad fremtiden skal bringe og jeg har så mange ting jeg gerne vil opnå arbejdsmæssigt, men som måske ikke er muligt for mig.Jeg er virkelig taknemmelig for jeg har fået tilkendt flexjob og at vi i Danmark har den ordning. Det giver mig mulighed for at arbejde det jeg kan og stadig kunne få en hverdag til at hænge sammen. Det betyder rigtig meget for mig at kunne yde mit til samfundet og tjene mine egne penge. Det fandt jeg for alvor ud af da jeg fik min arbejdsskade og ikke kunne noget. Det betyder meget for mig at komme ud og gøre en forskel og det betyder meget for mig at der er nogen der kan bruge mig og mine kvalifikationer. For selvom jeg har diverse skånebehov, så har jeg faktisk en del gode enskaber at tilbyde en arbejdsplads. Jeg har bare lige den udfordring at ALT går langsommere for mig. Jeg er bl.a. længe om at læse og forstå. Men jeg er til gengæld meget omhyggelig og vil gerne udføre mit arbejde ordentligt.

Min fysiske skade gør at jeg ikke kan løfte og bære særlig meget. Nogle gange, når det står værst til, kan jeg ikke bære en pose med én liter mælk hjem fra byen og der er altså kun 800 meter. Jeg har konstante smerter i nakken og har hovedpine. Jeg har hukommelsesbesvær og kan have rigtig svært ved at holde focus og koncentrere mig. Og noglegange er jeg helt tom i hoved. Jeg kan stadig opleve at stå nede i Netto og ikke vide hvorfor jeg er der og hvad jeg skal. Men jeg har lært at finde små udveje i hverdagen der gør at jeg alligevel kan klare de fleste hverdagsting. Så når jeg står nede i Netto idag har jeg en seddel i min lomme som hjælper mig til at komme videre. Jeg ved jeg lige skal trække vejret dybt et par gange og så finde ud af at komme gennem butikken, få betalt og komme hjem. Det er ikke et problem hvis jeg er sammen med en for så følger jeg bare med der. Men det er virkelig en underlig følelse stadigvæk. Jeg kan godt blive rigtig ked at det og synes det er død uretfærdigt at jeg skal kæmpe med de her ting. For jeg synes virkelig det er uretfærdigt at jeg i en alder af 25 år får ændret mit liv på grund af en lille episode og fem minutter hvor alt går galt. Det er rigtig svært at acceptere. Det er rigtig svært at forholde mig til. Jeg ved også at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes i situationen, men det er virkelig uretfærdigt at så meget ændres fordi jeg passede mit arbejde.

Men jeg kan ikke ændre det. Sket er sket og jeg har prøvet så mange behandlinger som ikke har kunne gøre andet end at lindre. Intet har kunne helbrede. Det er også derfor de siger det er kronisk og at jeg dermed kunne få tilkendt flexjob. Så efter jeg i 9 år har levet med følgerne af min arbejdsskade, har jeg lært at huske mig selv på, at jeg stadig er heldig. Der er meget jeg ikke kan og som jeg virkelig ville ønske jeg kunne. Jeg ville til hver en tid bytte de “privilegier” som et flexjob giver hvis jeg kunne have en krop og en psyke der fungere, så jeg kunne gøre de ting jeg drømmer om.

Men der er heldigvis også stadig meget jeg kan. Når jeg ikke kan gå til jitterbug med min mand fordi det giver for mange smerter, så er jeg så taknemmelig for jeg stadig kan danse lidt indimellem. Når jeg ikke kan løbe 5 kilometer, så er jeg taknemmelig for jeg stadig kan gå en god lang tur. Når jeg ikke kan tage telefonen af frygt for det er kommunen eller lignenede, så er jeg glad for jeg stadig tør gå en tur selv eller kan tage ned og handle. Når jeg ikke kan gå 100% efter min drøm, ikke endnu i hvert falde, så er jeg taknemmelig for jeg kan sidde og skrive dette. Det at blogge, udvikle opskrifter, tage billeder med videre giver mig rigtig meget i mit liv. Jeg føler jeg lever min drøm ud her. Det er kun en god måneds tid jeg har været i gang sådan for alvor, men det virker så rigtigt for mig og jeg er glad for jeg endelig lyttede til min fantastiske veninde og til min kære mand og fik gjort alvor af at lave min egen hjemmeside. Det giver mig livskvalitet, glæde og et pusterum. Her prøver jeg at følge mit hjertekompas og gå den vej mit hjerte hvisker til mig er den rette for mig.

Jeg er så priviligeret i mit liv. Jeg har så meget at være taknemmelig for. Jeg skal bare huske mig selv på det når jeg synes arbejdssituationen med mere ser rigtig sort ud.

Men jeg har det der betyder alle mest for mig i mit liv: Min mand, min familie, mine venner, et skønt sted at bo, vores hund og et helbred der stadig tillader mig mange ting og glæder. Dét er det vigtigste for mig. Det er et rigt liv for mig.

Ha’ en dejlig dag!

Tak for du læste med :o)

dav

Søndags juice

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Ummm… Søndag! Det er fantastisk at vågne op til sådan en flot efterårsdag hvor solens stråler lyser alle efterårets farver op på smukkeste vis.

Vi startede morgenen med at gå en tur med hunden, han bliver ret utålmodig hvis vi vil spise morgenmad først, så det er hyggeligere for alle hvis vi lige får luftet ham og så kan vi komme hjem og hygge os med morgenmaden bagefter.

Jeg er virkelig glad for min juicer og den kører flittigt herhjemme. I dag skulle vi have en rigtig søndags juice med lidt ekstra frugt. Men tag ikke fejl, den er stadig super sund og undeholder mange gode vitaminer som kroppen har brug for nu.

dsc00697-2

Her i efteråret er de nye rødbederne så fine og friske, så skal der altså rødbede i min juice. Det giver en fantastisk flot rød farve og samtidig er  rødbeden super sund. Den er med til at afgifte kroppen. Den transporterer simpelthen affaldsstoffer ud af kroppen og booster dermed vores immunforsvar sammen med alle de andre lækre ting sådan et glas friskpresset juice indeholder. Nogle vil ikke have juice med rødbede i fordi de synes det smager lidt af jord, og det kan det også godt komme til. Men nu hvor de er friske og nye er jordsmagen mindre og så skal de bare juice sammen med citrusfrugt eller ananas som hjælper med at tage den jordagtige smag væk. Men det handler også meget om tilvænning. Så bare start i det små og arbejd op derfra.

Denne juice indeholder ingefær, citron, grape, appelsin, æble, rødbede og gulerødder. Du finder opskriften her.

Så med sådan et glas er der lagt grundlag for en skøn søndag. Det er utroligt at man kan mærke hvordan ens krop vågner op når man drikker friskpresset juice og så hjælper det virkelig til at vi får noget modstands kræft over for diverse forkølelser og vira der er ved at være i gang.

Og så er denne juice også med til at sætte gang i vores forbrænding. Ingefær har en god virkning på appetitten og giver en mæthedsfornemmelse og grap er en fantastisk frugt der smelter fedt af kroppen. Så det er da bare med at komme igang med at få drukket en masse friskpresset juicer her i efteråret og vinteren.

God efterårsdag og nyd solen og farverne.

Tak for du læste med :o)

dav

Wok med spicy kylling og karry

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

 

Igår aftes fik vi denne lækre wok ret med kylling, karry, chili, ingefær, kokosmælk og massere af grøntsager. Der er måske nogle der vil kalde det for en sammenkogt ret, men hos os er det wok og vi spiser den ofte. Den smager virkelig godt, der er mad til mange eller til mange dage hvis man som os er to. Der er ikke særlig meget forberedelse eller arbejde i det. Så det er da bare med at komme igang ;o)

Vi laver gerne en stor portion og fryser resten ned. Der er ikke noget bedre end at have nem, god, sund og hurtig mad når der ikke lige er tid til at lave mad eller til de dage hvor man ikke rigtig gider stå i køkkenet. Og de dage tror jeg de fleste af os har.

dsc00686-2

Samtidig med det smager lækkert og eksotisk, er det sundt og så synes jeg at alle farverne ser utrolig indbydende ud. Det gule, grønne og røde går så fint sammen og en stor del af en god madoplevelse er jo også det visuelle.

Så måske er det inspiration til aftensmaden eller weekenden?

Du kan i hvert falde finde opskriften lige her.

God dag og nyd at weekenden venter lige rundt om hjørnet. Klar til at indtage.

 

Tak for du læste med :o)

dav

Julehyggen breder sig

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

 

Nogen vil jo nok mene jeg er lige lovlig tidligt ude med det første blogindlæg om jul, men jeg har været i julehumør i flere uger nu og normalt ville jeg på denne tid have hørt julemusik i 1 måned. Så det er faktisk lidt sent ;o)

Der hører en forklaring til, for det er ikke kun fordi jeg virkelig holder af denne tid på året, men også fordi jeg tegner julekalender til min mor, søster og mand hver år. Det er en tradition der går langt tilbage og jeg har fra jeg var barn tegnet hver jul. Det er et ret tidskrævende projekt og normalt begynder jeg at tegne i september måned for at kunne nå det. Selvom jeg glæder mig til jul, så er det i september og statren af oktober ret svært at komme i julehumør og jeg har derfor brug for julemusik for at komme i den rette julestemning. Ellers er det vanskeligt at få nisser, juletræer, julepynt og hvad der høre sig til i en rigtig julekalender, til at ligne et rigtigt julebillede. Så julemusik må der til, gang i kanel, nelliker og andre gode juledufte og så følger julestemningen altså ret hurtigt med. Der kommer automatisk flere røde farver i brug når julemusikken kører i baggrunden og der er super hyggeligt.

Jeg holder meget af at sidde og lave kalenderen. Det er en form for terapi for mig, tror jeg næsten. Jeg er i en helt anden verden og jeg glemmer tid, sted og eventuelle problemer og bekymringer. Når jeg har fundet ud af hvilket univers jeg vil tegne, så kommer jeg helt ind i det og det føles faktisk lidt som jeg bliver en del af det. Så det er noget jeg rigtig godt kan lide, men det var altså af en eller anden grund rigtig svært for mig at komme i gang i år. Jeg havde på en måde rigtig meget lyst til at komme igang, men kunne bare ikke finde motivationen. Jeg følte mig tom for ideer. Jeg var på ingen måde inspireret. Jeg har for første gang tænkt på om det så var det. Måske havde jeg ikke flere julekalendere i mig?

Jeg ved ikke præcis hvor mange år i træk jeg har tegnet en julekalender hvert år, men jeg vil skyde på at det nok er omkring de sidste 20 år. Jeg har i mange år tegnet julekalender med en låge til hver dag, men det var virkelig tidskrævende og jeg gik derfor over til at tegnet en adventskalender. Det fungere fint og det er mere overkommeligt. Selve det at tegne kalenderen er samme oplevelse for mig om det er en traditionel julekalender med 24 låger, eller om det, som nu, er en med fire låger. Jeg nyder det bare mere på denne måde. Det er virkelig skønt ikke at skulle sidde og skære 24 låger op i hver kalender. Dengang var det fire, for der lavede jeg også en til min mormor og morfar. Men nu er de her ikke mere.

Næsten alle årene har jeg fundet inspiration i de samme nisser og omgivelser. Jeg har de sidste år tegnet bygninger der har en forbindelse til vores familie, men jeg har været inspireret af samme grundidé. Det fandt jeg bare ikke spændende og sjovt i år. Det vagte ikke interessen og gnisten i mig. Men jeg ved også at der er nogen der har en lille forventning til at jeg laver julekalenderen. Så jeg gik i gang med at se på julebilleder, vinterbilleder med massere af sne og langsomt blev jeg inspireret. Men jeg kunne mærke der var noget der træk mig i en lidt anden retning end hvordan jeg plejer at gøre det.
dsc00658-2

Der gik et par uger før jeg havde affundet mig med der skulle ske noget nyt i min julekalender produktion og i tirsdags kom jeg så endelig igang. Sådan cirka 1 måned senere end jeg plejer, så jeg har en smule travlt for at nå det, men nu hygger jeg mig helt vildt med det og jeg skal lige love for at julestemningen har bredt sig herhjemme. På mit arbejdsbord står en enkelt nisse til at inspirere mig sammen med et stearinlys og en julekop fyldt med julete, der fylder rummet med duften af kanel og nelliker og julemusikken køre stille i baggrunden. Jo – jeg elsker altså julen!

Rigtig god dag derude og nyd denne dejlige tid på året hvor det er lidt mere lovligt at hygge indedøre og tænde lidt flere levende lys.

 

Tak for du læste med :o) 

dav

Ingefær – fantastisk knold

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg har lige været ude og gå tur med hunden. Det er det skønneste efterårsvejr. Næsten vindstille og solen tittede frem engang imellem. De smukke efterårsfarver overtager, men der er stadig en del grønne blade der får det til at se ud som om vi var i september. Men vi er altså kun 1 uge fra november. Det må være den lune september vi havde der gør at det hele er lidt senere end det plejer. Men når man går en tur er man ikke i tvivl om at efteråret er her. Jorden har en speciel efterårsduft, det er vådt hele døgnet rundt selvom det ikke har regnet et par dage. Men solens stråler kan stadig give os lidt varme.

Igår fik jeg løbet en tur. Det er nogle uger siden sidst. Når det bliver koldt og blæsende kan mine lede ikke lide det og jeg må finde på en anden form for motion. Men igår var det så fint vejr. Det blæste ikke meget, solen var fremme og det var 12 grader. Så jeg tænkte jeg ville prøve om det ikke kunne lade sig gøre med en lille løbetur – og det var så lækkert! Slet ikke koldt. Jeg kunne mærke at det var et par uger siden jeg sidst havde løbet, så selvom jeg har brugt min crosstrainer, lavet pilates og styrketræning, så var det ikke rigtig nok i forhold til en løbetur. Jeg kunne desværre ikke løbe hele turen denne gang, men måtte gå et par gange. På en måde var det lidt et nederlag, for jeg ville så gerne have løbet en hel tur igen, men santidig var det også en kæmpe sejer, for jeg gjorde det og det var fedt! Jeg er meget bedre til at komme ud og løbe en tur end at stå på crosstraineren. Efter kort tid, skal jeg være ærlig og sige 1½ minut synes jeg det er SÅ kedeligt og jeg har mest lyst til at stoppe. Det er virkelig svært for mig at holde motivationen oppe, men jeg ved jeg bliver nød til at holde mig igang fysisk, så jeg fungere bedst mulig psykisk.

Så jeg satser meget på der kommer en del dage i venteren hvor det er stille og jeg kan komme ud og løbe. Det er fantastisk at være ude og følge hvordan naturen og landskabet ændre sig med de forskellige årstider. Luften bliver koldere og føles mere klar jo længer mod slutningen af året vi kommer. Nu, her i oktober, nyder jeg eftaebler-paa-traeerårets komme. De smukke gule, orange og røde farver der tager mere og mere over fra forårets og sommerens grønne frodighed. Bladene falder langsomt af træerne. Æbletræerne bugner af de skonneste danske æbler der bare venter på at blive spist, lavet til æblemos eller til en æblekage.

Butikkerne bugner af rodfrugter, kål og andet godt og det er bare om at få kørt en masse af årstidens frugt og grønt ind, for de hjælper os med at modstå forkølelse og andet der gerne får os ned med nakken i denne tid, på en helt naturlig måde. Jeg kan altså rigtig godt lide at jeg kan gøre en masse for at booste mit immunforsvar ved at indtage naturens egne vitaminer. Jeg har lige lavet en portion god stærk ingefærshots. Jeg laver gerne en portion der kan holde et par dage i køleskabet. Den renser altså super godt og det er tydeligt at mærke i halsen også selvom man ikke er syg. Ingefær har været min redning mange gange især i forbindelse med forkølelse og optræk til det. Jeg laver tit friskpresset juice og der indgår altid ingefær i ret store mængder. Ingefær er antiinflamatorisk, modvirker kvalme, sætter gang i forbrændingen, øger energien og er godt for ømme lede samt gigt. What’s not to like? ;o) Så bare igang med en masse ingefær – din krop vil elske det og mit gæt er at du vil kunne mærke det på dit immunforsvar. Det kan vi i hvert falde herhjemme.

Du kan se min opskrift på en ingefærshot der kun indeholder store mængder ingefær, citron og æble, lige her.

Tak for du læste med :o)

dav

Lækre saltmandler

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Lækre, nylavet saltmandler. Mmmmm…

Det er altså en fantastisk ting at lave selv. Det er nemt. De smager skønt og du ved hvad de indeholder. Det er så dejligt at det ikke er nødvendigt at tilsætte andet end salt og vand. Ingen e-numre, ingen konserveringsmidler eller andet unødvendigt. Kun tre ingredienser og du har det lækreste knasende og salte tilbehør til tapas, som snack, hakket til en salat eller hvad du nu ellers kan finde på at bruge dem til.

wp_20161023_006

Herhjemme er vi ret vilde med salte tilbehør. Især til tapas eller som en lille snack. Men istedet for at købe en pose saltet nødder, der ofte indeholder en del olie og andre, for mig at se, helt unødvendige ting, så laver vi saltmandler selv. De er fantastiske til tapas og det er præcis det vi skal have i aften. Lidt skinke, melon, pølse, pesto, laks, tzatzike, grøntsagsstave, et par gode oste og så selvfølgelig saltmandler. De giver et dejligt knasende element til det øvrige og på den måden mangler jeg slet ikke brød til. Selv min mand spiser nu tapas uden at skulle have brød til og han er ellers lidt af en brødspiser. Men hvis der er tilstrækkeligt med forskellige små hyggelige ting, så mangler brødet ikke for nogen af os. Det er virkelig dejligt når man har en mave der ikke er særlig glad for brød i store mængder, heller ikke det glutenfri brød.

Jeg synes tapas er sådan en hyggelig spise og så er det ret nemt at lave. Vi er kun to, så når vi skal have tapas kan vi på ingen måde nå at få spist ost, pesto, skinke, pølse og så videre. Derfor skærer vi ostene ud i passenede stykker, deler skinken op og fryser det hele ned i små portioner. Så er der ikke noget madspild og på den måde er tapas heller er ikke dyrt at lave. Det bedste er næsten at der er nem, hurtig og lækker mad når lysten til tapas melder sig. Det er bare at gå ud i fryseren og tage en pose op og så lige sørge for lidt grøntsager. Pestoen fryser vi ned i små bøtter. Melonen kan også fryses ned hvis ikke man kan nå at få brugt den, men så er den mere til at lave en melon is af end til at bruge til tapas ;o)

Se opskriften på saltmandler her.

Tak for du læste med :o)

dav

En dejlig fredag venter

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Fredag aften – en af de bedste aftner på ugen hvis I spørger mig. Man har fri, det er weekend og der er længe til det er mandag igen. Jeg nyder altid fredag aften. Tit hygger vi os med god mad og vin. I øjeblikket er vi ret vilde med en god hjemmelavet tapas og en lækker kold hvidvin. Så sidder vi og spiser, hører musik og snakker. Det er altså sindsygt hyggeligt og det er nogle af de stunder jeg værdsætter rigtig meget. Tid til hinanden. Ingen telefoner eller andet forstyrende.

Men idag stod den på lidt hurtig og nem aftensmad da min mand lige er kørt igen. Han skal ud og spille med sit band i aften – og jeg skal selvfølgelig med og høre ham! Men de skal mødes tidligt og sætte op og gøre klar og da de først skal spille 22.30 er det altså lige tidligt nok for mig at køre nu ;o)

Til gengæld har jeg så nogle timer foran mig med tøse hygge. Det er lidt som da jeg var teenager og skulle i byen. Jeg hører musik, ligge makeup og så er der lige det evindelige problem med at finde det rigtige outfit. Men jeg har da heldigvis nogle timer inden jeg skal afsted, så mon ikke det lykkes ;o)

Jeg forkælet mig selv med en tur til frisøren i formiddags. Eller forkæle er måske så meget sagt – det var virkelig tiltrængt. Jeg fik klippet mit hår tilbage i marts måned og så måtte jeg ikke klippe det før efter vores bryllup. Frisøren ville gerne have det ikke var nyklippet spidser, så var det meget nemmere at sætte. Men vi blev gift i juli og så må jeg indrømme jeg lidt har glemt det, men nu gik det ikke længere. Spidserne spaltede og så er det altså ikke pænt at være langhåret.dsc00489

dsc00480 Der røg et godt stykke af og så synes frisøren det var sjovt at lege med mine krøller. Jeg havde ellers planer om jeg skulle have glattet hår til i aften, men nu hvor det regner ret meget, tænker jeg det nok er meget praktisk med krøller. For med mit hår havde det blevet krøller uanset hvad. Bare den mindste fugt og det krøller og kruser…

Jeg er ret spændt på om jeg stadig har fine krøller når jeg skal afsted eller om de, som de plejer, er klasket fuldstændig sammen. Billede til højre er lige efter jeg kom fra frisøren, og sådan så de ikke ud en time senere.

Men det må blive som det kan, for med alle de produkter frisøren kom i, tør jeg under ingen omstændigheder glatte det, så er jeg sikker på det vil knække og falde af ;o)

Det er ikke så tit jeg går ud mere, sådan i byen. Men det er nu rigtig hyggeligt at skulle ud og høre musik, mødes med familie og venner og have nogle hyggelige timer, det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mit til en cosmopolitan eller to. Jeg er heldig ikke at skulle køre i aften.

Men nu vil jeg til at gøre mig klar, så nyd en dejlig fredag aften derude og ha’ en fantastisk weekend.

 

Tak for du læste med :o)

 

dav

Afslapning og vejrtrækning

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Mindfulness, healing, meditation – de handler alle meget om vejrtrækning. Det er så utroligt vigtigt at vi får trukket vejret dybt ind, flere gange i løbet af dagen. Jeg har selv rigtig svært ved det, især når min angst blusser op eller jeg mærker stressen. Så er det praktisk talt umuligt for mig at trække vejret uden at tænke over det. Ja, det lyder helt skørt at man skal tænke over at trække vejret, det er for de fleste mennesker bare noget de gør. Men mange der er ramt af for eksempel psykiske udfordringer som stress, ptsd og angst, har ofte problemer med at trække vejret. Det værste er, at når ikke vi får trukket vejret helt ned, får fyldt lungerne med ny luft og får det heeeelt ned i maven – så langt ned at maven bevæger sig ud af, så forstærker detblandt andet angst-følelsen. Det vil jeg skrive lidt om idag.

Når angsten begynder at få fat i mig, lukker min krop stille og roligt ned. Jeg mærker en underlig fornemmelse i kroppen. Det føles lidt som en lammelse, jeg kan ikke bevæge mig. Jeg er låst fast der hvor jeg sidder. Jeg har mest af alt lyst til at flygte. Jeg vil bare væk. Men jeg kan ikke. Tankerne fylder alt og samtidig er jeg helt tom indeni. Jeg kan på ingen måde kontrollere mine tanker. De flyver gennem mit hoved, jeg kan ikke forholde mig til dem, jeg kan ikke forstå dem. Men de skræmmer mig. De er negative. Sorte. Dystre. Min krop begynder at ryste. Først føles det som nogle små trækninger. Lidt i armene, lidt ved maven og så begynder mine ben at lave små spjæt. Nu får jeg følelsen af at jeg bliver syg, jeg får ondt i maven og skal kaste op. Men min krop er stadig låst. Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg bliver angst for at blive syg der hvor jeg er og der forstærker angstanfaldet. Der går en underlig fornemmelse igennem min krop, det er som om det hele vender sig i mig og især i maven. Når det ske, er der ingen vej tilbage. Rystelserne overtager hele min krop. Alt trækker sig sammen. Jeg kan ikke gøre noget andet end at håbe på det snart stopper. Hvis altså ikke jeg dør. Jeg er sikker på jeg er ved at blive skør og har en virkelig frygt for at jeg skal dø af det. Jeg prøver at tænke, prøver at komme væk. Jeg klamre mig til et spinkelt håb om at det vil gå over. Men det gør det ikke. Det bliver ved og ved og ved. Det føles som om det varer flere timer, men som regel tager det omkring 1 times tid hvor det er aller mest voldsomt. Når endelig det aftager er jeg fuldstændig afkræftet. Kroppen er helt udmattet. Jeg skal bare sove. Glemme. Ha’ fred. Dagen efter er jeg stadig påvirket i kroppen. Jeg er træt. Min mave er helt slået ud og der går et par dage før jeg er på toppen igen.

Det er virkelig en voldsom oplevelse og kroppen er meget påvirket.

Men med vejrtræknings øvelser, koncentreret opmærksomhed hver dag på at få trukket vejret, healing, ro – det har nu gjort at jeg ikke har haft et fuldbyrdet angstanfald i ét års tid. Det kræver at jeg hver dag fokusere på at få trukket vejret og regelmæssigt healer mig selv. Hende der har givet mig healing gennem det sidste ½ år sagde i starten, at det var som om jeg aldrig havde trukket vejret rigtigt. Jeg har trukket det lige præcis dertil hvor det skal for at overleve. Men ikke derned hvor det skal for at leve.

Det er sådan en fantastisk følelse at jeg kan hjælpe mig selv nu. Jeg skal virkelig huske hver dag at trække vejret derned hvor det gør at jeg lever. Det er lidt anstrengende indimellem må jeg indrømme. Vejrtrækningen burde jo ikke være noget man skulle bruge tid og kræfter på. Men det er det. Det er så vigtigt for at krop og sind fungerer og man kan have et liv. Det er det hele værd!

Jeg har endda formået at stoppe et angstanfald der var på vej. Det var så langt så jeg var sikker på jeg blev syg, min krop rystede, men ved hjælp af vejrtrækningen kom der efter lidt tid ro på og jeg fik samlet mig så meget at jeg kunne forsætte med det jeg var igang med. Det var en kæmpe sejer!

Du får lige en god vejrtrækningsøvelse. Den virker rigtig godt for mig. Det er altid godt for alle at huske at få trukket vejret helt ned i maven, stille og roligt hver dag. Gerne flere gange i løbet af en dag.

Øvelse:

  • Træk vejret ind igennem næsen mens du langsomt, inden i dig selv, tæller til 6.
  • Hold vejret nede i maven og tæl langsomt til 6.
  • Pust langsomt ud gennem munden og få udåndingen til at vare hele tiden, mens du igen langsomt tæller til 6.
  • Gentag 3 gange.

Imens du laver øvelsen, så husk at nyde roen, tænk på noget godt, nyd øjeblikket. Vær i nu’et :o)

 

Tak for du læste med :o)

 

dav

Hjemmelavet granola

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Granola?!?! Hvad er det for en størrelse? Og hvorfor ikke bare kalde det for müsli? Er der overhoved en forskel eller er det bare et “finere” ord for müsli?

Ja, der er forskel. Müsli og granola er godt nok ret tæt beslægtet og det er stort set samme ingredienser der indgår.  Men der er dog én væsentlige forskel: granolaen bliver tilberedt ved ristning på en pande eller i ovnen. Hvorimod müslien ikke udsættes for nogen tilberedning. Müsli er de tørre ingredienser der blandes sammen og der tilsættes ikke sukker. Derfor indeholder müsli færre kalorier. Det gør müslien velegnet til at spise som et særskilt morgenmåltid med en form for mælk, hvorimod granolaen bør bruges som tilbehør.

Jeg foretrækker at lave granola. Jeg kan virkelig godt lide den knasende, let honningristet smag det får og det giver et rigtig godt modspil til for eksempel skyr, græsk yoghurt eller som lidt knas til bananpandekager.

wp_20160815_006

Jeg tilsætter kokosmel. Det giver en dejlig smag, og samtidig søder det på en naturlig måde så jeg ikke skal bruge så meget honning.

Jeg rister min i ovnen da jeg synes det kræver lidt mindre honning end ved ristning på en pande. Derved holdes kalorierne nede. Jeg har prøvet forskellige alternative former for at undgå honningen, men intet har til dato kunne måle sig med den honningristet.  Og i de små mængder jeg spiser det, så vil jeg have noget der virkelig smager godt.

En god idé kan være at tænke sig godt om når man skal købe honning. En del honningprodukter hvor der indgår honning fra tredje verdens lande er nemlig slet ikke ren honning, men et blandingsprodukt, hvor en stor del er lavet af sukker… Det er jo bestemt ikke meningen, for så får vi ikke honningens gode enskaber. Derfor kan det være en god idé at købe sin honning af en lokal biavler der selv står for produktionen.

Du kan se opskriften her for en almindelig og her for en glutenfri variation.

Tak for du læste med :o)

dav

Succes

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Succes – Det er en sjov størrelse. For det afhænger af den enkelte og hvad man drømmer om. I bund og grund kan andre ikke bedømme om du har succes i dit liv, for det er kun dig der ved hvad der er vigtigt for dig og det er kun dig der ved om du opnår dine drømme og derved føler du har succes. Ordet succes stammer fra det latinske suc’cessus, der betyder fremgang. Det vil derfor også sige at vi kan måle vores succes på om vi rykker os. Vi kan altså have succes ved bare at rykke os. Rykker os som mennesker, i forhold til vores arbejde eller måske rykker vi lidt tættere på en drøm om at leve mere simpelt. Mange glemmer at se på de små skridt som giver os fremgang og fokusere kun på målet. Men hvad så hvis ikke vi når et mål? Har vi så fejlet? Er vi en fiasko? Eller har rejsen og de små fremskridt som vi har været på gjort at vi har haft fremgang som menneske? Måske er denne fremgang nok til at vi kan føle succes i vores liv?

Det mener jeg bestemt det er. Jeg bestræber mig på at blive bedre til at måle min succes i fremgang mere end i målet. Jeg vil så gerne nyde rejsen mod mit mål. Om det gælder en drøm om noget karrieremissægt, en spirituel rejse, privatlivet eller noget helt andet, så vil jeg så gerne nyde denne rejse og være i nu’et. Jeg er desværre ikke særlig god til det, men jeg arbejder med det og jeg har rykket mig. Så er det en succeshistorie? Ja, det synes jeg bestemt. For mig er det vigtigt at være bevidst. Bevidst om hvad jeg er god til og hvad jeg skal blive bedre til og hvad jeg måske helt skal holde mig fra. Det er ikke meningen vi skal kunne alt, selvom jeg ville ønske jeg kunne og ofte selv mener jeg skal kunne alt og være den bedste til det. Men det giver nogle gevaldige slag, for dét er en ting vi ikke kan have succes med i livet: At ville være den bedste til ALT!

Vi bliver nød til at sætte realistiske mål. Det er vigtigt at drømme og det er vigtigt at drømme stort. Men for mig er det vigtigt at have nogle mindre mål som jeg ved er realistiske og som jeg med stor sandsynlighed vil kunne nå. Men vi må også gerne drømme stort. Det hjælpe os med at fokusere og det hjælper os til at ville gøre det godt. For at udvikle os skal vi træde ud fra vores komfortzone og blive lidt usikker indimellem. Jeg har det bestemt bedst med kendte situationer og vil gerne have kontrol. Men det kan jeg ikke altid. De sidste par måneder har jeg trådt ud af min komfortzone for at skubbe mig selv i den retning jeg gerne vil og forhåbentlig nå mine drømme. Jeg vil dele et par af dem med dig her. Det første jeg vil tage frem her er da jeg meldte mig til Reiki healing. Det var noget jeg virkelig gerne ville og jeg kunne mærke at det skulle jeg altså bare gøre. Det ville være godt for mig på så mange områder. Så jeg tilmeldte mig. Jeg tog mine forholdsregler og blandt andet havde jeg min svigerinde med som også gerne ville lære at heale. Jeg skrev en mail til hende der skulle være min mester (lærer) og fortalte jeg led af generaliseret angst, stress, ptsd m.v. Det ting gjorde at jeg kunne tage afsted, selvom jeg var nervøs, men jeg var også meget spændt. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det var helt sikkert fremgang og en kæmpe succes for mig!

En måned efter stod en virkelig stor udfordring foran mig. Men samtidig en af mine tre største drømme. Jeg skulle giftes! Det var en stor udfordring fordi jeg vidste jeg gennem dagen ville komme i flere situationer der normalt ville udløse et angstanfald. Og det havde jeg virkelig ikke lyst til på min bryllupsdag. Igen måtte jeg finde ud af at tage mine forbehold så jeg kunne minimere risikoen for at angsten skulle få overtaget og bryde løs. Jeg var meget nervøs for at skulle gå ind i kirken, sidde i kirken og skulle stå ved alteret. Alles øjne ville være rettet på mig. Det er en voldsomt skræmmende tanke når man har angst og kan have svært ved at være midtpunkt. Men jeg ville få det til at lykkes. Efter ret lang tid gik det op for mig at jeg lige præcis på denne dag, til denne fest, ikke ville være den eneste der var midtpunkt. Vi var to. Jeg skulle jo dele alle de øjeblikke med min kæreste. Jeg er fuldstændig tryk når jeg er sammen med ham og derfor gav det mig en kæmpe ro at huske på at det jo var vores fest, vores dag, vores kærlighed der skulle fejres. Først havde vi snakket om vi kun skulle være min kæreste og mig eller kun lige med den nærmeste familie. Men vi kunne egentlig rigtig godt tænke os at samle vores nærmeste familie og venner og fejre denne fantastiske dag sammen med dem. Ingen af os er til at være i centrum og trives bedst med at kunne trække os lidt. Det vidste vi godt vi ikke kunne til vores eget bryllup. Alligevel valgte vi at det skulle være en festdag med vores familie og venner. Vi endte ud med at invitere 50 gæster. Igen valgte vi at fokusere på det vi rigtig gerne ville og det var at være sammen med dem vi elsker på denne specielle dag. Vi trådte begge ud af komfortzonen, vi rykkede os, nåede vores drøm og det var en kæmpe succesoplevelse på alle planer for os begge!

De andre gange vil jeg gemme til et nyt blogindlæg. Jeg kan mærke at selvom jeg har diverse diagnoser, ikke altid tror på mig selv, er vildt selvkritisk og så videre, så er det meget vigtigt for mig at finde små skridt jeg kan tage for at komme videre på min vej til at nå mine drømme. Det er vigtigt jeg udfordre mig selv, men hele tiden har for øje at det skal være i et tempo jeg kan følge med i. Så tager jeg indimellem springet og kaster mig ud fra klippen. Det føles vildt, men rigtigt. Det hjælper mig fremad, det giver mig selvtillid og jeg tror selvfølgelig mere på mig selv når det lykkes. Dét er en fantastisk følelse og det er værd at tage bumpene med, for de skal nok komme, og det lykkes bestemt ikke hver gang. Men når det lykkes – wow – det er ren magi!

Tak for du læste med :o)