Fordøjelses problemer?

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

 

Læs med her!

Indrømmet – det er bestemt ikke det mest sexet at blogge om, men ikke desto mindre er der alt for mange der har problemer med det og det er så grundlæggende for hvordan vi ellers går og har det.

Hvis ikke vores fordøjelse virker optimalt, kan der ofte følge en masse andre skavanker med og det er ikke sjovt. 70% af vores immunforsvar sidder i vores tarmflora og det vil derfor sige at vi kan opleve en masse fysiske sygdomstegn eller reelt sygdomme. Immunforsvaret skal bekæmpe bakterier, men det bliver svært hvis vi ikke passer på vores sunde tarmflora. Men det kan også meget nemt påvirke vores psyke. Meget enkelt er det nok for de fleste der lider af irritabel tyktarm, oppustet mave, forstoppelse eller lignende, at man bliver træt og får ondt når ikke man kommer på toilettet hver dag. Jeg har selv i snart fem år kæmpet meget med min fordøjelse. Faktisk har jeg haft problemer meget længere, det er bare de sidste 5 år jeg har haft voldsomme problemer, som jeg ikke kunne ignorere længere. Jeg er ret sikker på min tarmflora blev godt og grundigt ødelagt da jeg blev proppet med antibiotika og smertestillende i gennem et par år, grundet min arbejdsskade m.v. Lige pludselig ville min mave ikke mere. Jeg begyndte at reagere voldsomt på ting jeg spiste. Min hud og hovedbund kløede frygteligt når jeg havde spist. Aller værst var det om aftenen. Jeg kunne ikke være nogen steder. Jeg blev så udspilet at det gjorde ondt i huden, det var som om den ikke kunne give sig mere. Jeg havde mange perioder hvor jeg havde forstoppelse – op til en uge uden at kunne komme på toilettet. Av av siger jeg bare… Samtidig begyndte jeg at få kvalme og opkastningsfornemmelser når man spiser, simpelthen fordi der bare ikke kunne være mere dernede. Men man bliver jo nød til at spise hver dag og på en eller anden måde følte jeg også sult hver dag, men når jeg havde spist bare en lille smule kunne jeg mærke det næsten ville komme op igen. Det er altså bare ikke sjovt! Jeg kunne også mærke at det påvirkede mig meget psykisk. En tilstand af magtesløshed og fortvivlelse over hvad jeg dog skulle gøre for at få styr på det. For hvad end jeg prøvede hjalp det ikke. Lægen sagde jeg skulle prøve at tage magnesia, det virkede ikke, så kunne jeg prøve Movicol, det virkede heller ikke. Regelmæssig motion, virkede heller ikke. Intet hjalp. Jeg fik fortaget en koloskopi og gastroskopi (det er kikkertundersøgelse af mave og tarm, den ene gennem halsen og den anden gennem endetarmen – bestemt ikke sjovt). Jeg fik taget såkaldte pusteprøver, fik lavet en afføringsprøve – mærkelig oplevelse. En lille sidebemærkning: Det er nu ret sjovt, bare det at jeg skriver afføringsprøve her, får mig til at tænke på, om det nu er okay? Kan jeg virkelig godt skrive afføringsprøve i mit blog indlæg? Og ja, det kan jeg – jeg har endda lige gjort det tre gange ;o) Men jeg gør det også lidt for at trodse mig selv og tænke på at det jo er ret naturligt, samt en hjælp til at se man f.eks. ikke har kræft der. Jeg synes det er vigtigt at vi kan snakke/skrive åbent om de problemer mange går rundt med. Så er der måske nogle der kan finde hjælp her. Det ville jeg håbe, for hvor har jeg selv søgt mange, mange steder. Nå, nok om det. Det eneste jeg fik ud af alt det var, at jeg fik af vide jeg havde kronisk forstoppelse og var intolerant over for gluten og laktose. Speciallægen kunne ikke afgøre om jeg har cøliaki. Jeg havde fået af vide af min læge det ikke var nødvendigt at spise glutenholdigt mad indtil undersøgelsen, der gik et halvt år inden jeg kunne få det undersøgt. Men speciallægen så meget forundret ud og beskeden var, at hvis jeg ville undersøges for cøliaki skulle jeg i 3 måneder spise en masse hvidt brød med en masse gluten i. Ellers kunne det ikke fastslås. Og det var jo ikke en mulighed for mig. Jeg fik simpelthen så ondt i maven og svært ved at trække vejret når jeg spiste glutenholdigt mad. Så spise det hver dag i 3 måneder – det var umuligt. Jeg er nu ret sikker på jeg ikke har cøliaki, umiddelbart kan jeg godt tåle at bruge for eksempel almindelig soja og bagepulver. Men det er jo ikke så store mængder jeg får der.

Lægerne gav op og sagde at det måtte jeg bare lære at leve med. De foreslog jeg skulle prøve mig frem med hvad jeg kunne spise, men ellers kunne de ikke gøre mere.

Men jeg ville ikke acceptere at skulle leve sådan resten af mit liv. Nu havde jeg prøvet lægerne, de kunne ikke hjælpe, så nu prøvede jeg den alternative vej. Jeg har gennem en meget lang periode afprøvet hvad jeg reagere på af mad og hvad jeg ikke gør. Jeg har fundet ud af at jeg skal holde mig fra gluten. En del produkter med laktose, men jeg kan godt tåle gammeldags kærnet smør, lidtdsc00322 ost og øko fløde – selvfølgelig med måde. Noget jeg skal holde mig fra er forarbejdet mad, krydderiblandinger,færdige købe dressinger, slik m.v. Jeg reagere meget på tilsætningsstoffer og det er derfor meget nemmere at lave (så godt som) al mad, kage, slik, saucer, dressinger, brød hjemme i mit køkken. Så ved jeg præcis hvad der er i.

Jeg drikker ikke kaffe og næsten aldrig sort te fordi min krop skal arbejde for meget med at udskille affaldsstofferne derfra. Sort te var ellers det eneste jeg drak førhen. Nu drikker jeg allermest min egen hjemmeblandet urtete. Desværre får jeg ikke lige plukket urterne selv og tørret dem. Så jeg køber dem i økologisk form primært i Matas. På den måde får min krop nogle urter den kan opbygge, rense ud med og bruge næring fra. Den smager tilmed godt. Så det er jo total win-win!

I alt det her prøvede jeg også at gå på en meget striks candida kur i 1½ måned, det var super godt, mens jeg var igang med det, men de gode resultater forsvandt desværre hurtigt da jeg var færdig med forløbet. Det seneste jeg har prøvet er, at få zonetaerpi og healing. Det havde en god oplevelse. På flere plan. Det virkede en lille smule på min fordøjelse. Det virkede rigtig meget på min psykiske tilstand. Og nu skal vi lige huske at for rigtig mange af os hænger vores psykiske velbefindende uløseligt sammen med vores fordøjelse. Når jeg bliver presset slår min fordøjelse altid ud og jeg får forstoppelse. Men oplevelsen med healing åbnede mine øjne og satte gang i en udrensnings og oprydningsproces jeg stadig er i gang med, spændende og til tider hårdt. Min veninde havde taget et Reiki healingskursus ½ år forinden og jeg undersøgte mere om det. Jeg tilmeldte mig og det har været noget at det bedste jeg har gjort for mig selv meget længe, måske noglesinde. Rieki healing er en kæmpe i mit liv. Det at jeg kan hjælpe mig selv videre på min rette vej, det er så spændende og dejligt. Men jeg kan samtidig også hjælpe andre med deres problemer ved at heale dem. Jeg kan mærke jeg er meget ydmyg overfor dette.

I april 2016, startede jeg op på LifeWave for anden gang (se mere her). Jeg brugte plastrene flere måneder med virkelig gode resultater i forhold til min stress og uro. Hvis du er interesseret kan du læse mere om det her. For 32 dage siden (12.9.16) begyndte jeg så på deres Corsentials-system. Jeg har drukket det der hedde Theta One hver morgen og i alle de 32 dage jeg på nuværende tidspunkt har været i gang med det, har jeg været på toilettet – hver dag! Det er lidt af et mirakel for mig efter så mange år hvor det bestemt ikke har været tilfældet. Så jeg holder ved og ser om det fortsætter og skal selvfølgelig nok komme med opdateringer her også.

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *