Succes

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Succes – Det er en sjov størrelse. For det afhænger af den enkelte og hvad man drømmer om. I bund og grund kan andre ikke bedømme om du har succes i dit liv, for det er kun dig der ved hvad der er vigtigt for dig og det er kun dig der ved om du opnår dine drømme og derved føler du har succes. Ordet succes stammer fra det latinske suc’cessus, der betyder fremgang. Det vil derfor også sige at vi kan måle vores succes på om vi rykker os. Vi kan altså have succes ved bare at rykke os. Rykker os som mennesker, i forhold til vores arbejde eller måske rykker vi lidt tættere på en drøm om at leve mere simpelt. Mange glemmer at se på de små skridt som giver os fremgang og fokusere kun på målet. Men hvad så hvis ikke vi når et mål? Har vi så fejlet? Er vi en fiasko? Eller har rejsen og de små fremskridt som vi har været på gjort at vi har haft fremgang som menneske? Måske er denne fremgang nok til at vi kan føle succes i vores liv?

Det mener jeg bestemt det er. Jeg bestræber mig på at blive bedre til at måle min succes i fremgang mere end i målet. Jeg vil så gerne nyde rejsen mod mit mål. Om det gælder en drøm om noget karrieremissægt, en spirituel rejse, privatlivet eller noget helt andet, så vil jeg så gerne nyde denne rejse og være i nu’et. Jeg er desværre ikke særlig god til det, men jeg arbejder med det og jeg har rykket mig. Så er det en succeshistorie? Ja, det synes jeg bestemt. For mig er det vigtigt at være bevidst. Bevidst om hvad jeg er god til og hvad jeg skal blive bedre til og hvad jeg måske helt skal holde mig fra. Det er ikke meningen vi skal kunne alt, selvom jeg ville ønske jeg kunne og ofte selv mener jeg skal kunne alt og være den bedste til det. Men det giver nogle gevaldige slag, for dét er en ting vi ikke kan have succes med i livet: At ville være den bedste til ALT!

Vi bliver nød til at sætte realistiske mål. Det er vigtigt at drømme og det er vigtigt at drømme stort. Men for mig er det vigtigt at have nogle mindre mål som jeg ved er realistiske og som jeg med stor sandsynlighed vil kunne nå. Men vi må også gerne drømme stort. Det hjælpe os med at fokusere og det hjælper os til at ville gøre det godt. For at udvikle os skal vi træde ud fra vores komfortzone og blive lidt usikker indimellem. Jeg har det bestemt bedst med kendte situationer og vil gerne have kontrol. Men det kan jeg ikke altid. De sidste par måneder har jeg trådt ud af min komfortzone for at skubbe mig selv i den retning jeg gerne vil og forhåbentlig nå mine drømme. Jeg vil dele et par af dem med dig her. Det første jeg vil tage frem her er da jeg meldte mig til Reiki healing. Det var noget jeg virkelig gerne ville og jeg kunne mærke at det skulle jeg altså bare gøre. Det ville være godt for mig på så mange områder. Så jeg tilmeldte mig. Jeg tog mine forholdsregler og blandt andet havde jeg min svigerinde med som også gerne ville lære at heale. Jeg skrev en mail til hende der skulle være min mester (lærer) og fortalte jeg led af generaliseret angst, stress, ptsd m.v. Det ting gjorde at jeg kunne tage afsted, selvom jeg var nervøs, men jeg var også meget spændt. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det var helt sikkert fremgang og en kæmpe succes for mig!

En måned efter stod en virkelig stor udfordring foran mig. Men samtidig en af mine tre største drømme. Jeg skulle giftes! Det var en stor udfordring fordi jeg vidste jeg gennem dagen ville komme i flere situationer der normalt ville udløse et angstanfald. Og det havde jeg virkelig ikke lyst til på min bryllupsdag. Igen måtte jeg finde ud af at tage mine forbehold så jeg kunne minimere risikoen for at angsten skulle få overtaget og bryde løs. Jeg var meget nervøs for at skulle gå ind i kirken, sidde i kirken og skulle stå ved alteret. Alles øjne ville være rettet på mig. Det er en voldsomt skræmmende tanke når man har angst og kan have svært ved at være midtpunkt. Men jeg ville få det til at lykkes. Efter ret lang tid gik det op for mig at jeg lige præcis på denne dag, til denne fest, ikke ville være den eneste der var midtpunkt. Vi var to. Jeg skulle jo dele alle de øjeblikke med min kæreste. Jeg er fuldstændig tryk når jeg er sammen med ham og derfor gav det mig en kæmpe ro at huske på at det jo var vores fest, vores dag, vores kærlighed der skulle fejres. Først havde vi snakket om vi kun skulle være min kæreste og mig eller kun lige med den nærmeste familie. Men vi kunne egentlig rigtig godt tænke os at samle vores nærmeste familie og venner og fejre denne fantastiske dag sammen med dem. Ingen af os er til at være i centrum og trives bedst med at kunne trække os lidt. Det vidste vi godt vi ikke kunne til vores eget bryllup. Alligevel valgte vi at det skulle være en festdag med vores familie og venner. Vi endte ud med at invitere 50 gæster. Igen valgte vi at fokusere på det vi rigtig gerne ville og det var at være sammen med dem vi elsker på denne specielle dag. Vi trådte begge ud af komfortzonen, vi rykkede os, nåede vores drøm og det var en kæmpe succesoplevelse på alle planer for os begge!

De andre gange vil jeg gemme til et nyt blogindlæg. Jeg kan mærke at selvom jeg har diverse diagnoser, ikke altid tror på mig selv, er vildt selvkritisk og så videre, så er det meget vigtigt for mig at finde små skridt jeg kan tage for at komme videre på min vej til at nå mine drømme. Det er vigtigt jeg udfordre mig selv, men hele tiden har for øje at det skal være i et tempo jeg kan følge med i. Så tager jeg indimellem springet og kaster mig ud fra klippen. Det føles vildt, men rigtigt. Det hjælper mig fremad, det giver mig selvtillid og jeg tror selvfølgelig mere på mig selv når det lykkes. Dét er en fantastisk følelse og det er værd at tage bumpene med, for de skal nok komme, og det lykkes bestemt ikke hver gang. Men når det lykkes – wow – det er ren magi!

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *