Afslapning og vejrtrækning

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Mindfulness, healing, meditation – de handler alle meget om vejrtrækning. Det er så utroligt vigtigt at vi får trukket vejret dybt ind, flere gange i løbet af dagen. Jeg har selv rigtig svært ved det, især når min angst blusser op eller jeg mærker stressen. Så er det praktisk talt umuligt for mig at trække vejret uden at tænke over det. Ja, det lyder helt skørt at man skal tænke over at trække vejret, det er for de fleste mennesker bare noget de gør. Men mange der er ramt af for eksempel psykiske udfordringer som stress, ptsd og angst, har ofte problemer med at trække vejret. Det værste er, at når ikke vi får trukket vejret helt ned, får fyldt lungerne med ny luft og får det heeeelt ned i maven – så langt ned at maven bevæger sig ud af, så forstærker detblandt andet angst-følelsen. Det vil jeg skrive lidt om idag.

Når angsten begynder at få fat i mig, lukker min krop stille og roligt ned. Jeg mærker en underlig fornemmelse i kroppen. Det føles lidt som en lammelse, jeg kan ikke bevæge mig. Jeg er låst fast der hvor jeg sidder. Jeg har mest af alt lyst til at flygte. Jeg vil bare væk. Men jeg kan ikke. Tankerne fylder alt og samtidig er jeg helt tom indeni. Jeg kan på ingen måde kontrollere mine tanker. De flyver gennem mit hoved, jeg kan ikke forholde mig til dem, jeg kan ikke forstå dem. Men de skræmmer mig. De er negative. Sorte. Dystre. Min krop begynder at ryste. Først føles det som nogle små trækninger. Lidt i armene, lidt ved maven og så begynder mine ben at lave små spjæt. Nu får jeg følelsen af at jeg bliver syg, jeg får ondt i maven og skal kaste op. Men min krop er stadig låst. Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg bliver angst for at blive syg der hvor jeg er og der forstærker angstanfaldet. Der går en underlig fornemmelse igennem min krop, det er som om det hele vender sig i mig og især i maven. Når det ske, er der ingen vej tilbage. Rystelserne overtager hele min krop. Alt trækker sig sammen. Jeg kan ikke gøre noget andet end at håbe på det snart stopper. Hvis altså ikke jeg dør. Jeg er sikker på jeg er ved at blive skør og har en virkelig frygt for at jeg skal dø af det. Jeg prøver at tænke, prøver at komme væk. Jeg klamre mig til et spinkelt håb om at det vil gå over. Men det gør det ikke. Det bliver ved og ved og ved. Det føles som om det varer flere timer, men som regel tager det omkring 1 times tid hvor det er aller mest voldsomt. Når endelig det aftager er jeg fuldstændig afkræftet. Kroppen er helt udmattet. Jeg skal bare sove. Glemme. Ha’ fred. Dagen efter er jeg stadig påvirket i kroppen. Jeg er træt. Min mave er helt slået ud og der går et par dage før jeg er på toppen igen.

Det er virkelig en voldsom oplevelse og kroppen er meget påvirket.

Men med vejrtræknings øvelser, koncentreret opmærksomhed hver dag på at få trukket vejret, healing, ro – det har nu gjort at jeg ikke har haft et fuldbyrdet angstanfald i ét års tid. Det kræver at jeg hver dag fokusere på at få trukket vejret og regelmæssigt healer mig selv. Hende der har givet mig healing gennem det sidste ½ år sagde i starten, at det var som om jeg aldrig havde trukket vejret rigtigt. Jeg har trukket det lige præcis dertil hvor det skal for at overleve. Men ikke derned hvor det skal for at leve.

Det er sådan en fantastisk følelse at jeg kan hjælpe mig selv nu. Jeg skal virkelig huske hver dag at trække vejret derned hvor det gør at jeg lever. Det er lidt anstrengende indimellem må jeg indrømme. Vejrtrækningen burde jo ikke være noget man skulle bruge tid og kræfter på. Men det er det. Det er så vigtigt for at krop og sind fungerer og man kan have et liv. Det er det hele værd!

Jeg har endda formået at stoppe et angstanfald der var på vej. Det var så langt så jeg var sikker på jeg blev syg, min krop rystede, men ved hjælp af vejrtrækningen kom der efter lidt tid ro på og jeg fik samlet mig så meget at jeg kunne forsætte med det jeg var igang med. Det var en kæmpe sejer!

Du får lige en god vejrtrækningsøvelse. Den virker rigtig godt for mig. Det er altid godt for alle at huske at få trukket vejret helt ned i maven, stille og roligt hver dag. Gerne flere gange i løbet af en dag.

Øvelse:

  • Træk vejret ind igennem næsen mens du langsomt, inden i dig selv, tæller til 6.
  • Hold vejret nede i maven og tæl langsomt til 6.
  • Pust langsomt ud gennem munden og få udåndingen til at vare hele tiden, mens du igen langsomt tæller til 6.
  • Gentag 3 gange.

Imens du laver øvelsen, så husk at nyde roen, tænk på noget godt, nyd øjeblikket. Vær i nu’et :o)

 

Tak for du læste med :o)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *