Informations møde på Rigshospitalet

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Sikken en fantastisk smuk frost vejrs morgen at vågne op til. Solen er på vej frem og græsset er hvidt at frost. Det er stille. Jeg lå i min seng og prøvede at vågne. Jeg er træt, mættet og spændt efter gårsdagens møde på RIgshospitalet.

Vi var til informationsmøde på Rigshospitalet (RH) i går og det var rigtig godt. Men hvor var vi trætte bagefter. Det var en ”lille” aftentur på fem timer, men det var ikke det der gjorde mig mest træt. Det var hele oplevelsen i at komme ind på RH og følelsen af at nu er vi endelig i gang! Det har været en virkelig lang vente tid og vi fandt ud af, at den også har været meget længere end normalt. Vi er desværre ramt ind i at de er i gang med at implementere den såkaldte ”Sundhedsplatform” på RH. Det er en fantastisk god idé med sundhedsplatformen, som skal samle informationer om patienten i én elektronisk journal, men det er bare mega frustrerende at det rammer os på tid, for tid er sådan en vigtig faktor i forhold til, om det vil lykkes os at blive forældre. Men det var tydeligt at mærke at de (personalet) var tæt på at være lige så frustreret over situationen os.

Vi havde ingen idé om hvor mange der kom til denne informations aften, men min tanke var, at vi skulle sidde i et lille mødelokale med omkring tyve andre. Der tog jeg helt fejl. Vi var kørt hjemmefra i god tid, men alligevel var vi der kun 10 minutter før det startede. Det var nemt at finde en parkeringsplads på denne tid af dage, men til gengæld skulle vi lige bruge lidt tid på at finde gennem al byggearbejdet, stilladser, maskiner, opgravninger med videre. Men vi fandt opgang 2 og der skulle vi så finde auditorium 2. Inden for svingdørene var der ingen skilte der viste mod auditorium, men der var til gengæld en del par der mindede om os: 25-40 år, søgende og med en stak papir i hånden. Så vi fulgte strømmen og blev ledt ned til auditorium 2. Der stod nok 10-15 par foran os og ventede på at blive krydset af. Det er obligatorisk at møde op til informationsaftenen ellers bliver din tid til første konsultation aflyst, så efter ventetid på over ½ år, er det bare med at møde op.

Vi blev krydset af, fik afleveret papirerne og så kom vi ind i auditoriet. Hold nu op hvor sad der mange. Der har været mere end 100, så det var noget større end vi på forhånd havde regnet med.

En sygeplejeske bød velkommen og vi fik præsenteret aftenens program og personalet på afdelingen. Det er et lille hold med tre læger og tre sygeplejesker. De tager sig kun af par der har haft gentagende graviditetstab. Nogle har været så heldige at få et barn, men når de vil have nummer to, aborterer de gang på gang. Andre, som os, har haft gentagende, på hinanden følgende, aborter og minimum tre. De tager sig ikke af fertilitets delen, men prøver at finde en årsag til hvorfor vi aborteret igen og igen.

Vi fik en masse informationer, statistikker, eksempler på behandlingsforløb og en kvinde der var tidligere patient, fortalte sin meget gribende historie, men på en helt utrolig fin, humoristisk og let måde, taget i betragtning hvad hun havdeværet igennem. Hun havde gennemlevet 10 aborter over 7 år, mener jeg det var. Hun havde også aborteret op til flere gange mens hun var i behandling på klinikken. Men 11. gang var lykkens gang for hende og hun havde i april i år født en sund og rask dreng, helt naturligt. Hendes ”redning” ser ud til at have været en forældet type malariamedicin, som ikke virker på malaria mere, men som åbenbart kan hjælpe nogle ufrivilligt barnløse med gentagne graviditetstab. Fascinerende.

Der blev også snakket en del om det øget stress niveau og tendensen til at udvikle desperation, som mange af os der sad der i aftes oplever. Det er ubeskriveligt hårdt at gå igennem en spontan abort. Jeg har hver gang følt at jeg mister et stykke af mig selv. De fysiske smerter er voldsomme, men tabet af det lille barn vi glædede os så meget til at få, det gør så ondt helt inden i. Derfor var det rart at høre at mange af de ting jeg har gået og tænkt og følt ikke kun er mig, men mere en normal reaktion på den situation man står i. Bebrejdelserne af en selv: jeg kunne også have spist sundere, jeg skulle have trænet mere, jeg skulle have trænet mindre, det er helt sikkert det glas vin jeg drak inden jeg vidste jeg var gravid. De sidste gange jeg har aborteret, harjeg tænkt meget på at det nok var fordi jeg var alt for påvirket psykisk. Det måtte være min skyld, det er jo ikke normalt at abortere så mange gange… Det og meget mere slår de fleste kvinder sig selv oven i hoved med, samtidig med de oplever en kæmpe sorg. Og i går kunne jeg se, at jeg bestemt ikke var alene om at have det sådan.

Lægen fortalte om en masse af de komplikationer de ofte så, om behandlingsformer, om sammenvoksninger eller skillevægge i livmoderen, men unicorn livmoder blev ikke nævnt på noget tidspunkt. De behandlingsforløb der blev beskrevet, synes jeg ikke jeg kunne få til at passe på vores udfordringer. Så da der var tid til spørgsmål, spurgte jeg hvad i forholdt til unicorn livmoder? Og som så ofte før var der ikke noget svar at hente. Hun sagde at det er yderst sjældent og forklarede de andre hvad det var. Så vi blev desværre ikke klogere på det. Vi ser nu frem til vores tid i januar og håber vi får nogle svar der.

Efter mødet var vi nede og snakke med lægen, for som jeg har skrevet om før, så har vi virkelig mange problemer med at få taget den kromosomanalyse de skal have på RH. Lægen måtte spørge sygeplejersken og desværre viser det sig at Region Sjælland har en kedelig historik med at være umulige på dette område. Heldigvis var de søde og sagde at vi kunne få taget testen på RH når vi kommer til første konsultation, så det er rart at vide. Men jeg bliver altså rigtig irriteret når det kommer til at forlænge vores forløb yderligere fordi Region Sjælland ikke vil gøre det de, øjensynligt, skal i denne sag. Det er simpelthen ikke rimeligt. Så jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at lade det ligge her, men nu må vi se om det lykkes for os eller ej.

dsc00745

Jeg håber I nyder denne smukke vinter dag. Jeg vil tage vintertøjet på og gå mig en lang tur med hunden og prøve at få klaret hoved lidt. En gåtur i frostvejr, ned til vandet og skoven, det plejer altid at virke ;o)

Rigtig god dag!

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *