Positivt møde på jobcentret og ugen der gik

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Sikken en uge det har været. Der har været mange store ting og weekenden gemmer på en fantastisk oplevelse.

Ugen startede med vi i mandags var på Rigshospitalet til informationsmøde på deres afsnit for ”Gentagne Graviditetstab”. Det var dejligt at komme i gang, men samtidig er det også virkelig surrealistisk at være i den situation. Vi havde bestemt gerne været det foruden, men vi er også taknemlige over at vi er så heldige at leve i en tid hvor der måske er mulighed for at få hjælp til at gennemføre en graviditet. Der er en del der har spurgt mig om det ikke er grænseoverskridende at skrive om de her ting. Ting der er så personlige. Det er vanvittigt grænseoverskridende, frygtindgydende og en lidt mærkelig fornemmelse, at dem der læser det, kommer til at vide så meget om mig. Men det er vigtigt for mig, for jeg har stort set ikke kunne finde hjælp til hvad det vil sige at have en unicorn livmoder. Der er ikke meget på nettet og min egen læge og sygehuset der konstaterede det, ved ikke nok om det til at de kan fortælle os noget som helst. Det eneste vi får af vide er at det er meget sjældent… Selvom det er meget sjældent, så er mit håb, at når en kvinde sidder i samme situation som mig, så kan hun finde lidt om det her. Derfor har jeg valgt at skrive om mit forløb og tanker. Grænseoverskridende eller ej ;o)

vand-med-tekst

Onsdag besøgte jeg en god ven og vi havde en rigtig dejlig eftermiddag sammen. Hun havde hjulpet mig med at få afsluttet noget og så mødtes vi og gik en dejlig lang tur. Vi havde det mest fantastiske efterårsvejr. Solen var fremme, der var ikke en vind der rørte sig og der var ”højt til himlen”. Der er ikke noget som at gå en tur sammen i skoven, sammen med hendes søde hund, og bare gå og snakke om alt og intet. Bagefter tog vi hjem til hende og sad og snakkede et par timer mere over en kop te. Virkelig en dejlig dag!

Torsdag skulle jeg til et såkaldt CV-møde på jobcentret. Fra 1. november blev jeg officielt ledig. Jeg har i lang tid gået og frygtet at skulle i gang i kommunens system igen, for det har bestemt ikke behandlet mig pænt altid. Men det skal det ikke handle om denne gang, for jeg blev virkelig positivt overrasket! Jeg ved ikke helt hvorfor det bliver kaldt et CV-møde, for vi snakkede forbavsende lidt om selve vores CV’er, men en rigtig god sagsbehandler forklarede om vores pligter og rettigheder på en god, interessant, levende og til tider endda sjov måde.

Vi var omkring 10 flexjobbere. Nogle var lige blevet visiteret til flexjob og andre, som mig, kom fra et job vi var blevet opsagt fra. Det jeg frygtede meget var, at jeg skulle hele møllen igennem igen. Det var en mange årige kamp for mig at få tilkendt flexjob og jeg var så bange for at jeg skulle snakke om sygdom, diagnoser og alt det negative igen. Men vi blev mødt at nogle søde og rare og fagligt kompetente mennesker som lagde stor vægt på at vi skulle finde alt det frem vi kunne når vi skal ud og “sælge os selv”. Der var blandt andet vores sagsbehandler og den virksomhedskonsulent der skal hjælpe os der var til stede, og jeg føler mig tryg  ved dem og i at det nok skal lykkes mig at få et flexjob igen. Det er ret fantastisk!

Jeg føler virkelig at jeg blev mødt der hvor jeg er og at det er ok at være mig. Det har jeg ikke følt længe… Jeg var fuldstændig færdig efter gennemgangen til mødet og kunne mærke jeg var ret påvirket.  Jeg reagere oftest ved at tårerne presser på og jeg gik ud på gangen for at få lidt ro og luft. Jeg havde ikke lyst til at stå og græde i et rum med en masse mennesker jeg ikke kender. Jeg tror det var en kombination af, at det kræver en del af mig psykisk at tage til sådan et møde, mennesker jeg ikke kender og hvad skal der ske? Mange informationer gør mig meget træt og da vi skulle til at udfylde et skema, havde jeg lukket så meget ned at jeg ikke vidste hvad mine faglige og personlige kompetencer er. Jeg anede ikke hvad ordene betød. Det er en voldsom følelse som jeg ikke er sikker på jeg nogensinde vender mig til. Det er meget svært at forklare, men hjernen går i stå og en voldsom træthed og udmattelse overmander mig. Dette er virkelig frustrerende og ret irriterende. Jeg kan stadig godt huske hvordan jeg fungerede inden jeg fik en arbejdsskade og blev syg.

Det var også en form for forløsning af, at der bliver tage udgangspunkt i mig og at få mig videre. Jeg er så glad for der bliver fokuseret på at være positiv. Det passer rigtig godt til min indstilling til livet.

Vi læser tit om alle de negative historier fra jobcentrene og jeg havde derfor lyst til at dele min meget positive oplevelse med jer. Jeg håber det fortsætter og at jeg snart er i job igen.

Hvad weekenden byder på kan I læse mere om senere – nyd den dejlig fredag der er i vente og rigtig god weekend!

Tak for du læste med :o)   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *