Laksestykker og rodfrugter i ovn

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Vi har nok alle hørt at det er vigtigt at spise fisk flere gange om ugen. Miljøstyrelsen anbefaler at vi spiser mindst 350 gram fisk om ugen og heraf gerne 200 gram fed fisk som for eksempel laks.

Men hvorfor er det så vigtigt?

Her er et par af årsagerne:

Fisk indeholder forskellige næringsstoffer som er livsvigtige for vores velbefindende – både fysisk og psykisk. Det er næringsstoffer som vores kroppe ikke selv er i stand til at producere, men som skal tilføres, blandt andet via kosten. Der er især tale om D-vitamin og omega-3 fedtsyre når vi snakker om fisk.

For eksempel hjælper D-vitamin vores tarme med at optage kalk fra vores kost, hvilket er med til at styrke vores knogler. Samtidig styrker D-vitamin immunforsvaret og da en af de måder vi får tilført D-vitamin på er via solen, er det endnu vigtigere at få ekstra D-vitamin her om efteråret og vinteren hvor vi ikke får lige så meget sol på kroppen som om foråret og sommeren.

Omega-3 fedtsyre er vigtigt for at hjernen får nemmere ved at overføre nervesignaler. Hvis man mangler de rigtige fedtstoffer viser forskning at der kan være øget tildens til blandt andet depression.

Desuden er ser det ud til at både D-vitamin og Omega-3 kan være med til at mindske risikoen for alzheimers.

Et af alle de mange forløb jeg har deltaget i lærte mig vigtigheden af at få nok af de rigtige fedtsyre og ikke være bange for dem. Flere af os på holdet havde problemer med depressiv tilstand og andre psykiske problemer og vi blev anbefalet at vi skulle starte dagen med en olie shot. Det lyder ikke rart og jeg kan desværre heller ikke sige det smager godt og ikke er så slemt som det lyder, for jeg bryder mig bestemt ikke om det! Men det virker altså! Heldigvis er der flere måder at kamuflere smag og den fedtet fornemmelse i munden efterfølgende. Det virker rigtig godt at komme lidt appelsinjuice i et glas og så 1-2 spsk. god olie ovenpå og så bare ned med det i et hug. Hvis du tror det bliver bedre af at ”bide den over”, så kan du godt tro om igen. Hele ideen her er nemlig at olien flyder oven på juicen og at juicen skal neutralisere smag og den fedtede fornemmelsen bagefter. Så bare ned med den ;o)

En af de mange skønne “bivirkninger” er, at olien giver en fantastisk flot og blød hud. Sundhed kommer også indefra.

dsc01132-2

Så hvis du er ude efter en nem, sund og lækker ret til aftensmaden i aften, som tilmed styrker dit helbred psykisk og fysisk, er her et rigtig godt bud, synes jeg. Rodfrugterne tager lidt tid at skrælle og skære ud, men til genglæd er laksen hurtigt tilberedt.

Det kan stå i ovnen på samme tid ved  200 grader varmluft. Det er nok bedst at give rodfrugterne ca. 10 minutter alene først, for at det kommer til at passe sammen.

Nyd en skøn mandag – vi er nu kun 5 hele dage fra julen starter på søndag med første søndag i advent. Ja, jeg glæder mig!

Tak for du læste med :o)

2 thoughts on “Laksestykker og rodfrugter i ovn

  1. Det er en god ide at spise fisk med Omega-3 og opskriften lyder rigtig lækker! Vær blot opmærksom at det meste laks der kan købes her i landet er burlaks der indeholder meget lidt Omega-3 og til gengæld medicin og pesticidrester og andet mindre sundt på grund af den unaturlige opvækst i bure. Vildlaks skal der stå på emballagen for at leve op til Miljøstyrelsens anbefaling.
    Erik Bresler
    Tårs Skovby

    • Louise says:

      Hej Erik
      Mange tak for dit indput og jeg er helt enig med dig! Det er godt at gøre opmærksom på at laks ikke bare er laks, men at vi også her skal være kritiske som forbrugere. Dejligt at høre du synes opskriften lyder lækker :o)
      De bedste hilsner fra hjertekompas.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *