dav

Rødkål – 2 forslag til lækkert tilbehør til julemiddagen

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Da jeg var barn og ung kunne jeg ikke lide rødkål. Jeg forstod ikke hvad det var alle de voksne ved julebordet syntes var så fantastisk ved det. Men de senere år er jeg virkelig kommet efter det og nu spiser jeg det rigtig meget på forskellige måder, især her i vintermånederne og ved juletid.

Rødkål er som al anden kål fyldt med kostfibre og det er fremmende for en god fordøjelse, hvilket mange nok kan få gavn af her i juledagene ;o) Samtidig er der en undersøgelse der viser at rødkål har en beskyttende effekt over for især brystkræft på grund af de plantestoffer der opstår når bitterstofferne i rødkålen nedbrydes i kroppen.  Undersøgelsen viste at kvinder der spiser meget rødkål har 50% lavere risiko for brystkræft kontra kvinder der slet ikke spiser rødkål.

De mikroskopiske plantestoffer der giver rødkålen sin fantastiske farve er tæt beslægtet med det som blåbær indeholder og som der de sidste år har været meget opmærksomhed på er så sundt. Bare 50 g. rødkål dækker 50% af vores daglige C-vitamin behov. Og så mætter den godt og kan holde op til et par måneder i køleskabet. Dens smukke røde farve lyser også op på enhver tallerken og for mig er det en stor del af oplevelsen ved at spise et godt måltid at det ser lækkert og indbydende ud. Fantastisk grøntsag, hvis I spørger mig :o)

dsc01228-2

Både den traditionelle udgave og en frisk rødkålssalat smager af jul for mig. Det er slet ikke så tosset når man elsker juletiden.

Den gode gammeldags rødkål er som min mormor lavede den. Jeg tilsætter ikke ekstra sukker da jeg synes der er rigeligt med sukker i ribssaften og ribsgelé. Det giver den en fin sødme.

Rødkålssalaten spiser jeg ikke selv juleaften. Der vil jeg have den gammeldags rødkål. Men vi spiser den til gengæld rigtig meget til frikadeller, and eller til en god bøf de øvrige vinter dage. Den er så lækker frisk og sød på samme tid og har et lækkert bid af rødkålen der ikke er tilberedt andet end den står og mørner lidt i olie og appelsin.

Men her er to opskrifter på to meget forskellige måder at lave rødkål på – håber I kan lide dem.

Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og jeg håber i får en fantastisk jul med dem i elsker.

Tak for du læste med :o)

dav

Æggekage med skyr – let og lækkert!

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Så er en ny uge skudt igang og det er ugen med juleaften! Sidste uge bød på en masse hyggelige jule traditioner. Min mor, søster og jeg var på juletur i København. Der var utroligt hyggeligt nede i Nyhavn. Min mor og jeg har bagte en masse julesmåkager. De sidste julegaver er købt og så fik vi lavet konfekt og set julefilm. Det er så hyggeligt. Jeg elsker at mindes min mormor og morfar på denne tid af året. De har skabt nogle fantastiske traditioner, specielt her op til jul. Jeg savner dem, men det er så fantastisk at mærke de er med i alle de ting vi gør.

Nu til noget helt andet. Jeg synes det er tid til en opskrift på denne lækre æggekage. Den er sund og hurtig og nem at lave. Det kan bruges til en kødfri dag, men smager altså også godt med for eksempel skinke, pølser, bacon eller kylling til.

dsc01287-2

Her i december måned har jeg brug for lidt lettere mad nogle dage, for jeg spiser altså en del mere chokolade, marcipan og småkager end alle de andre måneder. Så mine juicer, ingefærshots og aftensmad som denne æggekage eller kyllingesalat er altså virkelig noget der gør underværker. både for min krop, immunforsvar og min hud.

Hvis ikke du har skyr hjemme kan den sagtens laves uden. Du kan også tilsætte 2 spsk fløde, det er begge dele noget der giver en god mæthedsfornemmelse, man bliver hurtigere mæt og mætheden holder længere. Jeg havde en rest i køleskabet og prøvede at komme den i i stedet for at smide det ud, og det fungerede altså rigtig godt.

Fyldet kan varieret i det uendelige. Jeg tømmer tit køleskabet når jeg laver det. Brug hvad du har der måske også er ved at blive lidt kedeligt i det. Det kan man ikke fornemme i denne ret, så en super måde at mindske madspild på. Brug kål, gulerødder, squash, ærter, tomater, rodfrugter, kartofler, bønner og hvad du eller kan finde på og lige har at ligge.

Tak for du læste med :o)

dav

Forslag til let og hurtig fredagsslik

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

I går lavede min mor og jeg årets produktion af julekonfekt. Vi mødes hvert år og så sidder vi og hygger os med julemusik, jule te, massere af god mørk chokolade, nødder, dadler, marcipan og den bedste økologiske nougat jeg har smagt. Jeg har aldrig været til nougat. Jeg synes det var alt for sødt og kunstigt i smagen. Men da jeg for et par år siden var så heldig at få en pakke af Økoladens hasselnød nougat i en julekurv, så måtte jeg ændre holdning. Den er så fin i smagen og smager virkelig godt igennem af hasselnødder. Så lækkert!

Så det er lige et godt tip til en rigtig god nougat her til julekonfekten :o)

dsc01396-2

For nogle dage siden kogte jeg karamel til fyldte chokolader og dem lavede vi også i går. De smager helt fantastisk og jeg er vild med at jeg kan spise noget der er så syndigt og smager så godt med god samvittighed. Jeg ved hvad der er i og kan vælge at bruge økologisk fløde, kokossukker, en god sirup og så videre. Det gør oplevelsen meget bedre for mig når jeg spiser det.

Jeg bruger altid en god mørk chokolade med et højt indhold af kakao. Ikke under 70%. Der er tilsat sukker, men ikke lige så meget når procenten i chokoladen er høj. Så jeg vil hellere bruge en chokolade på 85% og så selv søde den hvis det er nødvendigt, end jeg vil købe en på 45%.

Men det er jo alt sammen et valg og I skal gøre lige det i synes giver mening for jer. Jeg synes bare i skal prøve denne opskrift på hjemmelavet flødekarameller, for nøj hvor smager de altså godt! Samtidig er det virkelig nemt og hurtigt at lave karamellen og den brænder ikke på. Den er også god for fedtindholdet er rimelig højt, så man bliver meget hurtigt mættet.

Du finder opskriften på karamel lavet i mikroovn lige her.

Når jeg laver fyldte chokolader bruger jeg en chokolade smelter. Jeg opnår et rigtig godt resultat hver gang. Tempereringen lykkes. Chokoladerne er til at få ud af formene, de er flotte og blanke og så har chokoladen et fint knæk.

Jeg starter med at komme lidt chokolade i formene, i bunden og på siderne. Så sætter jeg dem i køleskabet til de har sat sig. Derefter fylder jeg med karamel og kommer et lag chokolade over. Det tager tid, men det er virkelig det hele værd! Jeg kan rigtig godt lide varianten med lakridskaramel!

Nyd den sidste adventsweekend med dem I holder af og lidt god chokolade og konfekt.

Tak for du læste med :o)

dav

Madbrød med pulp og lidt om julebagning :o)

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Det her madbrød egner sig helt utroligt godt til sandwich, men det smager også rigtig dejligt med en god skive ost på.

Det er en genial måde at få brugt en masse af den pulp der bliver tilovers når man juicer. Så her er en mulighed for at reducere madspild, lave et lækkert madbrød der mætter virkelig godt og som er utroligt nemt at lave.

Det er glutenfrit og laktosefrit og indeholder en masse gode kerner og frø, grøntsager, sunde olier samt protein fra æggene.

Du finder opskriften lige her.

dsc01326-2

I dag står i julesmåkagernes tegn. I går ekspermenterede jeg med at lave min mormors gode gamle opskrifter om til glutenfri. Nu har de stået i køleskabet natten over og blevet fine faste og trukket smag til sig, så nu glæder jeg mig til at få bagt og kogt og smage hvordan resultatet er!

dsc01348-2

Hvert år mødes jeg med min mor og så bager vi en masse småkager til julen.

I år skal der bages de traditionelle med hvedemel. Det er vaniljekranse, brunkager og klejner.

Der ud over skal vi så bage glutenfri brunkager og jødekager og koge glutenfri klejner. Det bliver spændende hvordan dejen opfører sig, glutenfri dej er ikke så nem at håndtere som dej der indeholder gluten.

På billede er det min brunkagedej. Den er helt vildt blød når den lige er lavet, men inden vi skal bage, kommer dejen i fryseren. Så er den meget nemmere at håndtere og skære ud i tynde skiver.

Men sidste år gik det fint med brunkager og jødekager. Det er første gang jeg har givet mig i kast med klejner, så det bliver spændende.

Rigtig glædelig december

Tak for du læste med :o)

dav

Kyllingfrikadeller med krydderurter og chili

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Var det noget med en gang kyllingfrikadeller til aftensmad i aften?

dsc01270-2

Hvis du ikke lige ved hvad du skal lave til aftensmad, så skulle du prøve at lave de her frikadeller. De er springfyldt med lækre krydderurter, som giver dem en rigtig fin smag. Chilien er med til at spice dem lidt op. Jeg har denne gang brugt chiliflager, men hvis du har frisk chili bruger du bare det. Måske du skal justere mængden lidt, men det kommer helt an på hvor stærk den friske chili er. Jeg tester altid hvor stærk chilien er når jeg bruger frisk chili. De kan variere meget i smag så jeg tager et lille bitte stykke og ligger på tungespidsen. Det giver en ret god indikation af hvor meget der skal i ;o)

Jeg kan rigtig godt lide at lave frikadeller af kyllingfars. Det smager rigtig godt og så synes jeg ikke de ligger så tungt i maven ;o)

Alle mine frikadeller er lavet uden nogen form for mel og det fungere så fint. Så de er helt naturligt glutenfri og de her er også laktosefri (husk dog at stege i laktosefri smør).

Du finder opskriften lige her.

God fornøjelse og ha’ en rigtig dejlig dag!

Tak for du læste med :o)

dav

Grøn juice til frokost?

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg er rigtig glad for denne juice. Den mætter godt, den indeholder ikke anden frugt end ½ citron, resten er grøntsager. Den passer for mange nok bedst som en del af frokosten, men jeg drikker den af og til til min morgenmad og det giver altså en rigtig god start på dagen. Jeg kan mærke en øget energi og jeg har ikke lige så meget lyst til chokolade og søde sager, når jeg starter min dag med sådan en grøn juice.

dsc01274-2

Der er mange der nævner at kostfibrene og nogle af vitaminerne forsvinder, når man juicer. Det er også rigtig nok, men for mig handler det meget om hvor vidt jeg (i dette tilfælde) ville få spist to store håndfulde spinat, en god bid squash og ingefær, hvis ikke jeg juicede det. Agurken kunne jeg godt få spist, men det andet er jeg ret sikker på jeg ikke ville gnavet mig igennem. Så jeg vil meget hellere få styrket mit immunforsvar og få ekstra grøntsager ved at juice nogle af de grøntsager vi anbefales at spise hver dag, end ikke at få dem spist. For jeg kan jo også mærke de gør mig rigtig godt!

Mange snakker også om madspild i form af den grøntsagspulp der er tilbage når vi juicer, men det er mange muligheder for at bruge pulpen bagefter. Det kræver kun at man lige juicer det for sig selv man vil bruge til at bage af eller til madlavningen. Det er sjældent at jeg bruger pulpen fra citron, appelsiner og ingefær. Men jeg samler pulp fra gulerødder, spinat, æbler, squash, agurk, persille og rødbeder. Det kan bruges til at bage helt fantastiske gluten og melfri madbrød af brød af. Det kan komme i lasagne eller man kan lave grøntsagsfrikadeller eller hvad man kan finde på. Det er en virkelig god måde at undgå madspild på. Samtidig får vi sneget en del ekstra grøntsager ind i vores andet mad og det er jo heller ikke så tosset. Jeg skal nok få lagt nogle opskrifter op på hvordan man kan bruge grøntsagspulpen. Men idag får du opskriften på den grønne juice.

December måned byder jo på mange lækre ting og mange af os spiser nok lidt ekstra marcipan, chokolade, havregrynskugler, honninghjerter eller hvad vi nu bedst kan lide. Derfor er det ekstra godt at hjælpe kroppen i denne måned og i januar ved at give den en masse godt at arbejde med. Vi skal sørge for at få noget der kan rense ud og opbygge. Så er det endnu sjovere at spise brunkager, vaniljekranse og klejner ;o)

Rigtig dejlig 6. december

Mange tak for du læste med :o)

dav

Julegrød

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Endelig blev det 1. december og den søde julemåned er nu i gang. Jeg holder virkelig meget af denne tid på året. Vi har så mange dejlige juletraditioner som jeg værner meget om fordi de får mig til at slappe af, mindes og glædes. Massere af hygge med julelys i haverne, stearinlys der varmer indendørs, bage småkager, koge klejner, høre julemusik, se julefilm og det allerbedste: det at være sammen med dem vi elsker, sætte tempoet ned og nyde, lytte, være.

I dag synes jeg I skal have en lille julegave i form af en opskrift på en rigtig god grød i en skøn jule udgave. Der er godt med fiber i, naturligt sødet med æble, den mætter godt og for mig vil den i år udgøre det for risengrøden Lillejuleaften. Jeg har efterhånden prøvet mange former for risengrød af, også i mælkefri variation, men jeg kan desværre ikke tåle det og risengrød har ellers fra jeg var helt lille været min livret… Men jeg nu gider jeg ikke sidde med ondt i maven og kæmpe oppustet mave mere, så derfor har jeg fundet rem til denne her.

dsc01170-2

Den tager udgangspunkt i havregrød, men da jeg heller ikke så godt kan tåle en portion af det, måtte jeg lave om på det til det virkede for mig. Det er rigtig godt for mig med de ekstra fiber der er i.

I finder opskriften her og så ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig december måned.

Tak for du læste med :o)