Madbrød med pulp og lidt om julebagning :o)

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Det her madbrød egner sig helt utroligt godt til sandwich, men det smager også rigtig dejligt med en god skive ost på.

Det er en genial måde at få brugt en masse af den pulp der bliver tilovers når man juicer. Så her er en mulighed for at reducere madspild, lave et lækkert madbrød der mætter virkelig godt og som er utroligt nemt at lave.

Det er glutenfrit og laktosefrit og indeholder en masse gode kerner og frø, grøntsager, sunde olier samt protein fra æggene.

Du finder opskriften lige her.

dsc01326-2

I dag står i julesmåkagernes tegn. I går ekspermenterede jeg med at lave min mormors gode gamle opskrifter om til glutenfri. Nu har de stået i køleskabet natten over og blevet fine faste og trukket smag til sig, så nu glæder jeg mig til at få bagt og kogt og smage hvordan resultatet er!

dsc01348-2

Hvert år mødes jeg med min mor og så bager vi en masse småkager til julen.

I år skal der bages de traditionelle med hvedemel. Det er vaniljekranse, brunkager og klejner.

Der ud over skal vi så bage glutenfri brunkager og jødekager og koge glutenfri klejner. Det bliver spændende hvordan dejen opfører sig, glutenfri dej er ikke så nem at håndtere som dej der indeholder gluten.

På billede er det min brunkagedej. Den er helt vildt blød når den lige er lavet, men inden vi skal bage, kommer dejen i fryseren. Så er den meget nemmere at håndtere og skære ud i tynde skiver.

Men sidste år gik det fint med brunkager og jødekager. Det er første gang jeg har givet mig i kast med klejner, så det bliver spændende.

Rigtig glædelig december

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *