dav

Glutenfri hindbær roulade

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Weekenden er ofte lig med kage hjemme hos os. Der er altså noget afslappende over at sidde og hygge sig med en god kop te og hjemmebagt kage og bare nyde roen og friheden til at gøre hvad man vil, når man vil.

Vejret er helt fantastisk i dag og vi har været ude og gå en dejlig lang tur med hunden. Solen skinner fra en skyfri himmel, ingen vind og termometret viser – 1,5 graders frost. Det er tæt på det perfekte vintervejr for mig!

wp_20161122_005-2

Så nu skal vi hygge os inde i varmen med kaffe/te og kage. Jeg har haft fat i min mormors gamle opskriftsbog igen og der fandt jeg en opskrift fra hendes søster på en roulade der allerede var glutenfri. Bunden er bagt med kartoffelmel, så det var lige til at gå til. Det eneste jeg har ændret er sukkerindholdet. Mange opskrifter, især af ældre dato, kan sukkerreduceres uden det betyder noget for konsistens eller smag. Til gengæld kan man så spise et stykke mere med god samvitighed ;o)

Nyd en dejlig weekend og forkæl jeg selv med lækker hjemmebagt hindbærroulade.

Tak for du læste med :o)

dav

Kødsovs med grøntsagspulp

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Nu må du ikke stå af på overskriften, måske det lyder lidt underligt i dine øre, men det fungere altså super godt. Så læs videre ;o)

At komme en masse grøntsager i kødsovs eller lasagne er en genial måde at få flere grøntsager ind i et måltid.

Når vi laver kødsovs herhjemme er den altid fyldt med gulerødder, squash, peberfrugt og tomater. Men denne gang prøvede jeg noget af jeg har tænkt på et stykke tid. Ideen kom af, at jeg gerne vil undgå at smide for meget af den lækre grøntsagspulp ud der bliver til overs, når man juicer jævnligt. Jeg tilsatte derfor 2 dl grøntsagspulp fra min friskpresset juice til kødsovsen og det fungerede så godt.

DSC01303 (2)

Så hvis man selv har svært ved at få tygget sig igennem dagens grøntsagsration eller ens børn ikke rigtig gider spise grøntsager, så er her en måde at ”gemme” grøntsagerne lidt af vejen. Der var i hvert fald ingen der opdagede det var i.

Pulpen indeholdt rødbede, broccoli, gulerod, spinat, persille og peberfrugt. En masse lækre fiber som giver en god mæthedsfornemmelse længe og uden at man bliver tung i maven. Samtidig en god måde at stoppe madspild.

Du kan finde opskriften lige her.

Tak for du læste med :o)

dav

Boller i karry – gluten- og laktosefri

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Var det ikke noget med en gang ”Ris og boller i karry” sådan en regnvåd torsdag i januar?

Opskriften er gluten- og laktose fri og saucen er sødet med æble. Det er ikke en helt traditionel boller i karry da den er lavet med kokosmælk og spicet lidt op med friskhakket chili i både kødbollerne og saucen. Men det gjorde den bestemt ikke ringere. Den stærke chili passede perfekt sammen med kokosmælken og det endte med at blive en lille smule asiatisk inspireret.

Den smagte virkelig godt og det er rigtig hygge mad her i den kolde tid. Du kan finde opskriften lige her.

 

dav

 

Tak for du læste med :o)

dav

Lidt let og lækkert at starte året med

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg kan godt fornemme at der i december måned er røget lidt ekstra indenbords. Det gælder selvfølgelig konfekt, småkager, chokolade med videre, men det gælder også mængden af mad der ligger liiidt ekstra godt til.

Derfor kan det være rart at få noget der mætter, øger energiniveauet og som ikke er så tungt i maven. I får derfor idag en opskrift på en lækker sandwich med tun og hvidløgsdressing. Er du ikke til tun kan du komme for eksempel lynstegte grøntsager i, en gang spicy kyllingestrimler eller pull pork i. Jeg ved godt vi skal passe på med at spise for meget tun på grund af det høje indhold af kviksølv, men indimellem spiser jeg det altså for jeg kan virkelig godt lide tun.

dsc01334-2

I denne opskrift er det vigtigste nok brødet. Hvad du kommer i er helt op til dig, men jeg synes det har været svært at finde noget godt glutenfrit sandwich brød og der fungere mit madbrød altså super godt. Og så kan man få brugt pulpen fra grøntsagsjuicen. Laver man ikke juice, så blender du bare nogle grøntsager, det kunne være broccoli, gulerødder, spinat med videre og så tilsætter du lidt ekstra HUSK. Væden i pulpen er mere begrænset end i blendet grøntsager. Brødet er gluten- og laktosefrit, fyldt med grøntsager, frø og kerner, det mætter virkelig godt og længer og så smager det så lækkert.

Sandwichen er rigtig god både til frokost eller aftensmad. Du finder opskriften lige her.

Tak for du læste med :o)

dav

God start på året!

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg håber du er kommet godt i gang med det nye år. Uge 1 gik for mit vedkommende med fødselsdagsfejring. Jeg rundet et halvskarpt hjørne – 35 år – og min mand og jeg tog en lille mini ferie til Tyskland på Hotels Des Nordens. I får her en lille hotel anmeldelse og et bud på et rigtig godt og hyggeligt spisested i Flensburg, der blandt andet har glutenfri retter og kager.

Egentlig var jeg ved at ville ligge en opskrift op idag, men da jeg begyndte at skrive blev det mere og mere til en anmeldelse af hotellet. Det tilskriver jeg at vi havde tre rigtig dejlige dage med lækker mad, skøn wellness afdeling, sødt personale og total afslapning.

Hotel Des Nordens ligger lige over grænsen ved Kruså og det er et fantastisk dejligt hotel, som vi er meget bfra-facebook-vaerelse-2egejstret for. Vi har været der en gang før for omkring 8-9 år siden, der var det godt, men vi synes det hele var en lidt bedre denne gang. Der er fortaget renovering af værelserne som er blevet lysere. Vores var et standart værelse, men der var rigtig god plads, badeværelset var stort og vi havde vores egen altan. Hotellet er generelt lyst og personalet er utroligt imødekommende, hjælpsomme og søde. De fleste taler dansk, hvilket kan være en stor fordel hvis ikke man er så velbevandret i det tyske sprog.

Selve området ved hotellet er ikke specielt naturskønt, men der er lidt skov og det er primært det man ser ud på. Man opdager ikke indefra at man er meget tæt på en stor vej. Der er kun lidt over ½ kilometer til Flensburg Fjord og Wasserleben og ca. 15 minutters kørsel til Flensburg, hvilket er en rigtig dejlig by med gode shopping muligheder, cafeer og et rigtig godt og hyggeligt spisested der hedder Vertigo Flensburg. Der har de blandt andet flere forskellige glutenfri retter. Jeg var der for nogle år siden med min mor en meget varm sommerdag hvor vi sad udenfor i deres hyggelige gårdmiljø og fik kaffe/te og et kæmpe stort stykke glutenfri jordbærlagkage. Den har vi stadig ikke glemt og snakke indimellem om at tage en tur dertil igen, så god var den :o) Denne gang spiste min mand og jeg frokost der på min fødselsdag. Vi havde rendt forvillet rundt for at finde et sted der var noget jeg kunne spise. Jeg kunne huske Vertogo Flensburg lå ind af en lille port som man nemt overser og vi havde ikke kunne finde den. Men lige pludselig fik jeg øje på et lille skilt og en port og det var det rigtige sted. Vejret var flot, men meget koldt. Solen skinnede og det var -8 grader. Så vi skulle ikke side ude denne gang ;o) Inde bagerst i resraurenten er et hyggeligt lokale med lave, hvidkalket lofter. Det ligner en gammel kælder og der er ret charmerende.

Efter nogle kolde, men meget hyggelige timer i Flensburg, kørte vi tilbage til Hotel Des Nordens. Hotellet ligger praktisk talt oven på en Fleggaard, men det er ikke noget man mærker noget til på selve hotellet. Det er faktisk ret praktisk hvis man lige mangler et eller andet. De har det meste som et almindeligt supermarked, så har man glemt tandbørsten eller body creme, så er det til at få her. Samtidig er det også let tilgængeligt hvis man vil købe lidt med hjem inden turen går til Danmark igen. Jeg køber altid mandelmel i Fleggaard. Ofte er jeg heldig jeg kan få det på tilbud til 20,- for 200 g. Denne gang havde de også økologisk kokosolie til 20,- for 400 g. Så der er andet at få billigt med hjem end øl, sodavand og slik.

Når vi er i Tyskland kører vi altid i Aldi for at købe nødder. Jeg har ikke fundet dem billigere andre steder, så det kan godt betale sig hvis man bruger det til at bage af eller laver nøddesmør selv.

Vi havde købt en deal med 2 overnatninger, morgenmad og 2 retters aftensmenu begge dage, fri adgang til wellness afdelingen, 30 minutters fiskespa, fri WiFi og parkering.

Maden var rigtig lækker og velsmagende. Jeg havde på forhånd forhørt mig om min gluten intolerance var et problem i forhold til menuen, men det var det heldigvis ikke. Første aften skulle vi have paneret torsk til forret og der fik jeg tre andre forrettet jeg frit kunne vælge imellem. Jeg fik den lækreste carpaccio af oksemørbrad med salat og parmesan. Til hovedret fik vi grillet oksetyksteg, små kartofler der var vendt i krydderurter, lidt grøntsager og en utrolig lækker sauce.

Anden dagen fik vi en tunmousse med lidt rogn og spire til forret. Hovedretten var klassisk stegt kylling med en puré af jordskokker, rødløgskompot og en lille bagt kartoffelmos, samt en lækker sauce.  Begge dage fik jeg glutenfrit brød, det var rigtig dejligt.

Til morgenmaden var der et stort udvalg.  Blandt andet var der tre slags æg, bacon, pølser, flere sags yoghurt og mysli, flere slags pålæg og oste, grøntsager, laks, frugt, pandekager, kage, brød, kaffe, te og juice og sikkert mere jeg har glemt.

facebook-pool-2

På hotellet er der et stort, dejligt wellness område med spa, fiskespa, børnebassin og indendørspool som er forbundet med den store pool udendørs. Rummet er dejligt varmt og vandet både inde og ude er opvarmet til ca. 30 grader. Da vi sent om eftermiddagen på min fødselsdag var i poolen, var vi så heldige at vejret var perfekt. Efter århundredes hændelsen med stormflod natten mellem d. 4. og 5. januar, var vinden stilnet helt af, det var klart og 10 graders frost. Månen skinnede helt utroligt klart ned til os og lyste de græske statuer omkring poolen let op. Det varme vand og de hårde frostgrader gjorde at der blev dannet en masse damp som steg op fra vandoverfladen og et par meter op. Det var som om vi svømmede ud i en eventyrverden. Vi havde hele udendørs poolen for os selv. Det var skønt at svømme i det varme vand og mærke kulden i hoved og håret. En helt igennem en fantastisk oplevelse!

På afrejsedagen skal man tjekke ud kl. 11.00, men man er velkommen til at benytte hotellets wellness afdelingen hele dagen. Så på vores sidste dag bestilte jeg tid til fiskespa. Jeg havde ikke prøvet det før, men når det nu var med i den deal vi havde købt, så måtte jeg hellere hoppe ud i det. Jeg må indrømme jeg var lidt i tvivl om jeg kunne få overvundet mig selv og stikke mine fødder ned til en masse små fisk der ville spise mig. Men jeg gjorde det og det er bestemt ikke sidste gang jeg har prøvet det. Jeg skulle ikke kigge da jeg satte fødderne helt forsigtigt ned i vandet og det var en meget speciel oplevelse at mærke hvordan alle de søde små fiks flokkedes omkring mine fødder, tær og underben. Jeg kunne godt have kommet med et lille hvin, men tænkte det ville være for pinligt ;o) Følelsen når de små fisk går i gang med deres arbejde er ret sjov. Det er en kildrende fornemmelse, lidt som små bobler eller let strøm der suser rundt om dine fødder. Da jeg først fandt ud af at det ikke var farligt, var det utroligt afslappende. Det føltes lidt som en fodmassage. Der var behagelig musik og lyden af rislende vandet i bassinet. Der var levende lys og et stort maleri med noget der lignede en Buddha figur. Det var utroligt dejligt bare at sidde og slappe af og nyde det. Ingen telefon, ikke noget at læse i, ikke noget der forstyrrede. Fred, ro, tid til fordybelse. Resultatet af de små fisks arbejde er ret vildt. Jeg har babybløde fødder! Ingen hård hud og det stykke de nåede op af mit underben er så lækkert blødt også. Jeg har en gang fået en pedicure, men fiskespaet var langt mere effektivt på mine fødder.

Så 2017 er startede dejligt afslappende for mig og jeg har planer om at holde fast i den afslappet fornemmelse resten af året. I år vil jeg gøre alt for ikke at leve med så højt et stress niveau som jeg har gjort de sidste mange år. Jeg vil huske mig selv på at trække vejret dybt, tage en dag af gangen og glæde mig over alle de dejlig mennesker og ting jeg har i mit liv.

Tak for du læste med :o)

dav

Året der gik – 2016 på godt og ondt

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Når et år slutter synes jeg det er rigtig dejlig at sætte mig ned og lige bruge lidt tid på at se tilbage. Det gør jeg blandt andet når jeg skriver julekort og i år gør jeg det for første gang her på min blog.

2016 har været et år med store forandringer. Nogle har været rigtig hårde og givet nedture, men der er for mig én altoverskyggende glædelig begivenhed som jeg vil huske tilbage på med glæde og stor taknemmelighed resten af mit liv. Her kommer et tilbageblik på 2016 set gennem mine øjne.

dsc00194-2

Året startede stille og roligt. Jeg har fødselsdag tæt på nytår og de sidste par år har min kæreste og jeg taget på et lille ophold. Jeg er stor fan af deals og vi køber næsten altid en deal hvis vi har brug for at komme lidt væk. Ofte kan vi komme afsted for under tusind kroner for en overnatning, aftensmad og morgenmad. Det er rigtig hyggeligt og skønt at trække stikket ud og nyde et par dage sammen uden at tænke på opvask, støvsugning, madlavning og så videre. Det er virkelig en lækker fornemmelse at vågne op på sin fødselsdag med fødselsdagssang og gaver og kunne sætte sig til et stort brunch bord uden at skulle tænke på noget.

Foråret var noget mere uroligt og udfordrende. I april blev jeg nød til at sygemelde mig med stress. Jeg havde i alt for lang tid – gennem mere end 2 år – kæmpet imod tegnene. Jeg burde ellers kende tegnene ret godt eftersom jeg har kronisk stress. Men det var vanvittig svært at skulle indse at jeg ikke kunne forsætte, men blev nød til at ændre noget i mit liv.
Det der skulle ændres var mit arbejde, men det havde jeg bare ikke lyst til. Jeg var (og er) tryghedsnarkoman og jeg kunne ikke forholde mig til at stå uden arbejde. Den usikkerhed det medførte, især økonomisk, var alt for uoverskueligt. Samtidig tænkte jeg hele tiden på det forløb jeg var igennem for at få tilkendt flexjob og jeg var så bange for jeg endnu engang skulle trækkes gennem hele møllen. Jeg kæmpede med alt jeg kunne, men efter et par måneder måtte jeg indse det var umuligt for mig og at jeg blev mere og mere syg af at kæmpe imod. 31. juni underskrev jeg min opsigelse. Jeg var heldig at vi fik lavet en gensidig fratrædelseskontrakt, men det var en meget mærkelig situation at stå i. Inderst inde vidste jeg udmærket godt at jeg ikke skulle være der længere, det gjorde mig syg, men at skulle give slip på min økonomiske sikkerhed var rigtig svær. Samtidig var jeg så træt, brugt og ked af det, så jeg kunne ikke kæmpe imod længere. Ti dage inden jeg skulle giftes underskrev jeg.

I juni var jeg på mit første Reiki kursus. En ny verden åbnede sig for mig og en helt ny måde at arbejde med mig selv på er gået i gang. Det er en spændende, lærerig, hård, smuk, kærlig proces og den giver så meget mening i mit liv og til alt det jeg tror på. Det er en af de ting jer er meget taknemlig for i 2016!

Juni var også den måned vi fik af vide jeg har en unicorn livmoder og derfor måske ikke kan få børn. Efter fire spontane aborter blev jeg endelig undersøgt nærmere og fik lavet en kikkertundersøgelse af min livmoder. Det var en underlig dag. Da vi efter undersøgelsen fik af vide hvad der var galt var jeg helt rolig og fattet og tænkte at det var skønt at få en forklaring på hvorfor jeg blev ved med at abortere. Det var en lettelse at få af vide jeg ikke havde gjort noget forkert. Det er bare sådan jeg er skabt.

Men da vi sad i bilen blev alt sort. Jeg kan huske min kæreste sad og snakkede, men jeg hørte intet. Hans stemme var meget fjern. Det gik så småt op for mig hvad det var lægen havde sagt. Min livmoder er deform og på grund af det kan vi muligvis aldrig få børn. Aldrig få børn… Jeg har vidst hele mit liv at jeg ønskede at få børn og det blev med ét taget fra mig. Bare sådan. Af en læge der sagde det som den mest naturlige ting i verden. Min verden ramlede. Vi kørte ud og gik en lille tur og satte os på en bænk, det hjalp at få noget luft. At få af vide, at noget man ønsker sig så brændende, og som en del nok tager lidt for givet, ikke vil ske, er en af de værste ting jeg nogen sinde har oplevet.

Fra jeg var barn har jeg haft tre store drømme og 2016 skulle vise sig at blive året hvor alle tre drømme blev berørt. Én drøm blev slukket for altid, én håber vi stadig lykkes og én gik i opfyldelse. Den drøm der blev slukket var at jeg rigtig gerne ville have overtaget min morfars gård. Han døde for 2 år siden, men i starten af 2016 måtte vi erkende at det ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk. Vi kunne ikke komme af med vores hus og min mor og hendes bror blev nød til at sætte gården til salg. Det gjorde rigtig ondt, men jeg er samtidig meget glad for, at dem der har købt den, er et ungt par. Jeg har en idé om at gården får det liv jeg drømte om at være femte generation der skulle videre føre og som jeg hele min barndom og ungdom har nydt så godt af.

Den drøm jeg stadig håber går i opfyldelse er, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, vi ikke kan få børn. Der fødes i gennemsnit to om året med unicorn livmoder og derfor ved lægerne ikke meget om det. Ekspertisen er samlet på Rigshospitalet og vi har ventet siden 1. juni på at få svar på alle de spørgsmål vi har. Men om lidt over 14 dage skal vi til første samtale på Rigshospitalets afdeling for gentagne graviditetstab og så håber vi på at få nogle svar og få af vide om det kan lade sig gøre og om de kan hjælpe. Så den drøm håber jeg stadig går i opfyldelse. Hvem ved, måske allerede i 2017!

Min tredje og sidste store drøm var at finde en mand jeg gerne ville giftes med. Ham fandt jeg for snart 10½ år siden og 2016 blev året hvor vi blev gift, på vores 10 års dag. Det var den mest fantastiske oplevelse i mit liv. Vi holdt et bryllup på vores helt egen måde. Ingen af os er til at være i centrum, hvilket er lidt svært at undgå når man er brudeparret ;o) Men vi fik skabt nogle rammer der gjorde vi kunne slappe af og det ikke blev så stift. Vi blev gift i den kirke der betyder så meget for mig. Jeg er døbt og konfirmeret der, jeg har sunget i kirkekor i ca. 10 år, der friede jeg til min kæreste og min mormor og morfar er begge begravet der. Så det betød uendeligt meget for mig at kunne stå i netop den kirke og sige “Ja” til den mand jeg elsker af hele mit hjerte. Klargøringen op til vores bryllup var så hyggelig og skøn, selve dagen var fyldt med kærlighed og varme og vi var så overvældet og taknemmelige over al den kærlighed vi mærkede fra vores familier og venner. Det var så rørende!

I efteråret startede jeg min hjemmeside og blog op og det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv længe. Det giver mig et frirum at skrive og jeg synes det er så sjovt at finde på nye opskrifter, være kreativ, tage billeder og lege med opsætningen. Der er meget at lære for mig endnu, men jeg synes jeg er nået langt i brugen af flere medier jeg overhoved ikke havde kendskab til for tre måneder siden.

Så et år med prøvelser, afslutninger, nye kapitler, nye lærringer. Smukt, prøvende, hårdt! Én drøm forsvandt, men den af de tre drømme der var den vigtigste for mig gik i opfyldelse, nemlig at blive gift med den mand jeg vil dele resten af livet med. Så på trods af alt det hårde 2016 har budt så er jeg meget taknemmelig og det er det jeg vil tage med mig i 2017!

Rigtig godt og lykkebringende nytår til jer alle!

Tak for du læste med :o)