Året der gik – 2016 på godt og ondt

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Når et år slutter synes jeg det er rigtig dejlig at sætte mig ned og lige bruge lidt tid på at se tilbage. Det gør jeg blandt andet når jeg skriver julekort og i år gør jeg det for første gang her på min blog.

2016 har været et år med store forandringer. Nogle har været rigtig hårde og givet nedture, men der er for mig én altoverskyggende glædelig begivenhed som jeg vil huske tilbage på med glæde og stor taknemmelighed resten af mit liv. Her kommer et tilbageblik på 2016 set gennem mine øjne.

dsc00194-2

Året startede stille og roligt. Jeg har fødselsdag tæt på nytår og de sidste par år har min kæreste og jeg taget på et lille ophold. Jeg er stor fan af deals og vi køber næsten altid en deal hvis vi har brug for at komme lidt væk. Ofte kan vi komme afsted for under tusind kroner for en overnatning, aftensmad og morgenmad. Det er rigtig hyggeligt og skønt at trække stikket ud og nyde et par dage sammen uden at tænke på opvask, støvsugning, madlavning og så videre. Det er virkelig en lækker fornemmelse at vågne op på sin fødselsdag med fødselsdagssang og gaver og kunne sætte sig til et stort brunch bord uden at skulle tænke på noget.

Foråret var noget mere uroligt og udfordrende. I april blev jeg nød til at sygemelde mig med stress. Jeg havde i alt for lang tid – gennem mere end 2 år – kæmpet imod tegnene. Jeg burde ellers kende tegnene ret godt eftersom jeg har kronisk stress. Men det var vanvittig svært at skulle indse at jeg ikke kunne forsætte, men blev nød til at ændre noget i mit liv.
Det der skulle ændres var mit arbejde, men det havde jeg bare ikke lyst til. Jeg var (og er) tryghedsnarkoman og jeg kunne ikke forholde mig til at stå uden arbejde. Den usikkerhed det medførte, især økonomisk, var alt for uoverskueligt. Samtidig tænkte jeg hele tiden på det forløb jeg var igennem for at få tilkendt flexjob og jeg var så bange for jeg endnu engang skulle trækkes gennem hele møllen. Jeg kæmpede med alt jeg kunne, men efter et par måneder måtte jeg indse det var umuligt for mig og at jeg blev mere og mere syg af at kæmpe imod. 31. juni underskrev jeg min opsigelse. Jeg var heldig at vi fik lavet en gensidig fratrædelseskontrakt, men det var en meget mærkelig situation at stå i. Inderst inde vidste jeg udmærket godt at jeg ikke skulle være der længere, det gjorde mig syg, men at skulle give slip på min økonomiske sikkerhed var rigtig svær. Samtidig var jeg så træt, brugt og ked af det, så jeg kunne ikke kæmpe imod længere. Ti dage inden jeg skulle giftes underskrev jeg.

I juni var jeg på mit første Reiki kursus. En ny verden åbnede sig for mig og en helt ny måde at arbejde med mig selv på er gået i gang. Det er en spændende, lærerig, hård, smuk, kærlig proces og den giver så meget mening i mit liv og til alt det jeg tror på. Det er en af de ting jer er meget taknemlig for i 2016!

Juni var også den måned vi fik af vide jeg har en unicorn livmoder og derfor måske ikke kan få børn. Efter fire spontane aborter blev jeg endelig undersøgt nærmere og fik lavet en kikkertundersøgelse af min livmoder. Det var en underlig dag. Da vi efter undersøgelsen fik af vide hvad der var galt var jeg helt rolig og fattet og tænkte at det var skønt at få en forklaring på hvorfor jeg blev ved med at abortere. Det var en lettelse at få af vide jeg ikke havde gjort noget forkert. Det er bare sådan jeg er skabt.

Men da vi sad i bilen blev alt sort. Jeg kan huske min kæreste sad og snakkede, men jeg hørte intet. Hans stemme var meget fjern. Det gik så småt op for mig hvad det var lægen havde sagt. Min livmoder er deform og på grund af det kan vi muligvis aldrig få børn. Aldrig få børn… Jeg har vidst hele mit liv at jeg ønskede at få børn og det blev med ét taget fra mig. Bare sådan. Af en læge der sagde det som den mest naturlige ting i verden. Min verden ramlede. Vi kørte ud og gik en lille tur og satte os på en bænk, det hjalp at få noget luft. At få af vide, at noget man ønsker sig så brændende, og som en del nok tager lidt for givet, ikke vil ske, er en af de værste ting jeg nogen sinde har oplevet.

Fra jeg var barn har jeg haft tre store drømme og 2016 skulle vise sig at blive året hvor alle tre drømme blev berørt. Én drøm blev slukket for altid, én håber vi stadig lykkes og én gik i opfyldelse. Den drøm der blev slukket var at jeg rigtig gerne ville have overtaget min morfars gård. Han døde for 2 år siden, men i starten af 2016 måtte vi erkende at det ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk. Vi kunne ikke komme af med vores hus og min mor og hendes bror blev nød til at sætte gården til salg. Det gjorde rigtig ondt, men jeg er samtidig meget glad for, at dem der har købt den, er et ungt par. Jeg har en idé om at gården får det liv jeg drømte om at være femte generation der skulle videre føre og som jeg hele min barndom og ungdom har nydt så godt af.

Den drøm jeg stadig håber går i opfyldelse er, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, vi ikke kan få børn. Der fødes i gennemsnit to om året med unicorn livmoder og derfor ved lægerne ikke meget om det. Ekspertisen er samlet på Rigshospitalet og vi har ventet siden 1. juni på at få svar på alle de spørgsmål vi har. Men om lidt over 14 dage skal vi til første samtale på Rigshospitalets afdeling for gentagne graviditetstab og så håber vi på at få nogle svar og få af vide om det kan lade sig gøre og om de kan hjælpe. Så den drøm håber jeg stadig går i opfyldelse. Hvem ved, måske allerede i 2017!

Min tredje og sidste store drøm var at finde en mand jeg gerne ville giftes med. Ham fandt jeg for snart 10½ år siden og 2016 blev året hvor vi blev gift, på vores 10 års dag. Det var den mest fantastiske oplevelse i mit liv. Vi holdt et bryllup på vores helt egen måde. Ingen af os er til at være i centrum, hvilket er lidt svært at undgå når man er brudeparret ;o) Men vi fik skabt nogle rammer der gjorde vi kunne slappe af og det ikke blev så stift. Vi blev gift i den kirke der betyder så meget for mig. Jeg er døbt og konfirmeret der, jeg har sunget i kirkekor i ca. 10 år, der friede jeg til min kæreste og min mormor og morfar er begge begravet der. Så det betød uendeligt meget for mig at kunne stå i netop den kirke og sige “Ja” til den mand jeg elsker af hele mit hjerte. Klargøringen op til vores bryllup var så hyggelig og skøn, selve dagen var fyldt med kærlighed og varme og vi var så overvældet og taknemmelige over al den kærlighed vi mærkede fra vores familier og venner. Det var så rørende!

I efteråret startede jeg min hjemmeside og blog op og det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv længe. Det giver mig et frirum at skrive og jeg synes det er så sjovt at finde på nye opskrifter, være kreativ, tage billeder og lege med opsætningen. Der er meget at lære for mig endnu, men jeg synes jeg er nået langt i brugen af flere medier jeg overhoved ikke havde kendskab til for tre måneder siden.

Så et år med prøvelser, afslutninger, nye kapitler, nye lærringer. Smukt, prøvende, hårdt! Én drøm forsvandt, men den af de tre drømme der var den vigtigste for mig gik i opfyldelse, nemlig at blive gift med den mand jeg vil dele resten af livet med. Så på trods af alt det hårde 2016 har budt så er jeg meget taknemmelig og det er det jeg vil tage med mig i 2017!

Rigtig godt og lykkebringende nytår til jer alle!

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *