God start på året!

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg håber du er kommet godt i gang med det nye år. Uge 1 gik for mit vedkommende med fødselsdagsfejring. Jeg rundet et halvskarpt hjørne – 35 år – og min mand og jeg tog en lille mini ferie til Tyskland på Hotels Des Nordens. I får her en lille hotel anmeldelse og et bud på et rigtig godt og hyggeligt spisested i Flensburg, der blandt andet har glutenfri retter og kager.

Egentlig var jeg ved at ville ligge en opskrift op idag, men da jeg begyndte at skrive blev det mere og mere til en anmeldelse af hotellet. Det tilskriver jeg at vi havde tre rigtig dejlige dage med lækker mad, skøn wellness afdeling, sødt personale og total afslapning.

Hotel Des Nordens ligger lige over grænsen ved Kruså og det er et fantastisk dejligt hotel, som vi er meget bfra-facebook-vaerelse-2egejstret for. Vi har været der en gang før for omkring 8-9 år siden, der var det godt, men vi synes det hele var en lidt bedre denne gang. Der er fortaget renovering af værelserne som er blevet lysere. Vores var et standart værelse, men der var rigtig god plads, badeværelset var stort og vi havde vores egen altan. Hotellet er generelt lyst og personalet er utroligt imødekommende, hjælpsomme og søde. De fleste taler dansk, hvilket kan være en stor fordel hvis ikke man er så velbevandret i det tyske sprog.

Selve området ved hotellet er ikke specielt naturskønt, men der er lidt skov og det er primært det man ser ud på. Man opdager ikke indefra at man er meget tæt på en stor vej. Der er kun lidt over ½ kilometer til Flensburg Fjord og Wasserleben og ca. 15 minutters kørsel til Flensburg, hvilket er en rigtig dejlig by med gode shopping muligheder, cafeer og et rigtig godt og hyggeligt spisested der hedder Vertigo Flensburg. Der har de blandt andet flere forskellige glutenfri retter. Jeg var der for nogle år siden med min mor en meget varm sommerdag hvor vi sad udenfor i deres hyggelige gårdmiljø og fik kaffe/te og et kæmpe stort stykke glutenfri jordbærlagkage. Den har vi stadig ikke glemt og snakke indimellem om at tage en tur dertil igen, så god var den :o) Denne gang spiste min mand og jeg frokost der på min fødselsdag. Vi havde rendt forvillet rundt for at finde et sted der var noget jeg kunne spise. Jeg kunne huske Vertogo Flensburg lå ind af en lille port som man nemt overser og vi havde ikke kunne finde den. Men lige pludselig fik jeg øje på et lille skilt og en port og det var det rigtige sted. Vejret var flot, men meget koldt. Solen skinnede og det var -8 grader. Så vi skulle ikke side ude denne gang ;o) Inde bagerst i resraurenten er et hyggeligt lokale med lave, hvidkalket lofter. Det ligner en gammel kælder og der er ret charmerende.

Efter nogle kolde, men meget hyggelige timer i Flensburg, kørte vi tilbage til Hotel Des Nordens. Hotellet ligger praktisk talt oven på en Fleggaard, men det er ikke noget man mærker noget til på selve hotellet. Det er faktisk ret praktisk hvis man lige mangler et eller andet. De har det meste som et almindeligt supermarked, så har man glemt tandbørsten eller body creme, så er det til at få her. Samtidig er det også let tilgængeligt hvis man vil købe lidt med hjem inden turen går til Danmark igen. Jeg køber altid mandelmel i Fleggaard. Ofte er jeg heldig jeg kan få det på tilbud til 20,- for 200 g. Denne gang havde de også økologisk kokosolie til 20,- for 400 g. Så der er andet at få billigt med hjem end øl, sodavand og slik.

Når vi er i Tyskland kører vi altid i Aldi for at købe nødder. Jeg har ikke fundet dem billigere andre steder, så det kan godt betale sig hvis man bruger det til at bage af eller laver nøddesmør selv.

Vi havde købt en deal med 2 overnatninger, morgenmad og 2 retters aftensmenu begge dage, fri adgang til wellness afdelingen, 30 minutters fiskespa, fri WiFi og parkering.

Maden var rigtig lækker og velsmagende. Jeg havde på forhånd forhørt mig om min gluten intolerance var et problem i forhold til menuen, men det var det heldigvis ikke. Første aften skulle vi have paneret torsk til forret og der fik jeg tre andre forrettet jeg frit kunne vælge imellem. Jeg fik den lækreste carpaccio af oksemørbrad med salat og parmesan. Til hovedret fik vi grillet oksetyksteg, små kartofler der var vendt i krydderurter, lidt grøntsager og en utrolig lækker sauce.

Anden dagen fik vi en tunmousse med lidt rogn og spire til forret. Hovedretten var klassisk stegt kylling med en puré af jordskokker, rødløgskompot og en lille bagt kartoffelmos, samt en lækker sauce.  Begge dage fik jeg glutenfrit brød, det var rigtig dejligt.

Til morgenmaden var der et stort udvalg.  Blandt andet var der tre slags æg, bacon, pølser, flere sags yoghurt og mysli, flere slags pålæg og oste, grøntsager, laks, frugt, pandekager, kage, brød, kaffe, te og juice og sikkert mere jeg har glemt.

facebook-pool-2

På hotellet er der et stort, dejligt wellness område med spa, fiskespa, børnebassin og indendørspool som er forbundet med den store pool udendørs. Rummet er dejligt varmt og vandet både inde og ude er opvarmet til ca. 30 grader. Da vi sent om eftermiddagen på min fødselsdag var i poolen, var vi så heldige at vejret var perfekt. Efter århundredes hændelsen med stormflod natten mellem d. 4. og 5. januar, var vinden stilnet helt af, det var klart og 10 graders frost. Månen skinnede helt utroligt klart ned til os og lyste de græske statuer omkring poolen let op. Det varme vand og de hårde frostgrader gjorde at der blev dannet en masse damp som steg op fra vandoverfladen og et par meter op. Det var som om vi svømmede ud i en eventyrverden. Vi havde hele udendørs poolen for os selv. Det var skønt at svømme i det varme vand og mærke kulden i hoved og håret. En helt igennem en fantastisk oplevelse!

På afrejsedagen skal man tjekke ud kl. 11.00, men man er velkommen til at benytte hotellets wellness afdelingen hele dagen. Så på vores sidste dag bestilte jeg tid til fiskespa. Jeg havde ikke prøvet det før, men når det nu var med i den deal vi havde købt, så måtte jeg hellere hoppe ud i det. Jeg må indrømme jeg var lidt i tvivl om jeg kunne få overvundet mig selv og stikke mine fødder ned til en masse små fisk der ville spise mig. Men jeg gjorde det og det er bestemt ikke sidste gang jeg har prøvet det. Jeg skulle ikke kigge da jeg satte fødderne helt forsigtigt ned i vandet og det var en meget speciel oplevelse at mærke hvordan alle de søde små fiks flokkedes omkring mine fødder, tær og underben. Jeg kunne godt have kommet med et lille hvin, men tænkte det ville være for pinligt ;o) Følelsen når de små fisk går i gang med deres arbejde er ret sjov. Det er en kildrende fornemmelse, lidt som små bobler eller let strøm der suser rundt om dine fødder. Da jeg først fandt ud af at det ikke var farligt, var det utroligt afslappende. Det føltes lidt som en fodmassage. Der var behagelig musik og lyden af rislende vandet i bassinet. Der var levende lys og et stort maleri med noget der lignede en Buddha figur. Det var utroligt dejligt bare at sidde og slappe af og nyde det. Ingen telefon, ikke noget at læse i, ikke noget der forstyrrede. Fred, ro, tid til fordybelse. Resultatet af de små fisks arbejde er ret vildt. Jeg har babybløde fødder! Ingen hård hud og det stykke de nåede op af mit underben er så lækkert blødt også. Jeg har en gang fået en pedicure, men fiskespaet var langt mere effektivt på mine fødder.

Så 2017 er startede dejligt afslappende for mig og jeg har planer om at holde fast i den afslappet fornemmelse resten af året. I år vil jeg gøre alt for ikke at leve med så højt et stress niveau som jeg har gjort de sidste mange år. Jeg vil huske mig selv på at trække vejret dybt, tage en dag af gangen og glæde mig over alle de dejlig mennesker og ting jeg har i mit liv.

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *