Pandekagedag!

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

I dag er det international Pandekagedag og det er da værd at markere. Jeg har altid elsket pandekager. Noget af det bedste jeg kan huske var, når vi var på besøg hos mormor og morfar og fik pandekager til aftensmad! Min mormor lavede de lækreste tynde og sprøde pandekager med øl og citronskal i.

Da min mormor ikke var her mere, førte min søster og jeg traditionen videre og det lykkedes os i flere år at mødes hos morfar, sammen med vores mor, og bage pandekager cirka en gang om måneden. Det var simpelthen så hyggeligt. Så vi har heldigvis arvet mormors pandekageopskrift og det er den jeg har taget udgangspunkt i da jeg skulle lave en opskrift uden gluten og laktose. Til at starte med prøvede jeg en masse opskrifter af som jeg fandt på nettet, men fælles for dem var, at de var meget svære at bage tynde og få dem vendt på panden. Så tog jeg mormors opskrift frem og ændrede den og fik de lækreste, tynde og sprøde pandekager, som tilmed er til at vende på panden. De smager som almindelige pandekager, men er lidt mere porøse. Jeg bager dem ofte uden øl, da det ikke er så tit vi har det, men 1 dl af risdrikken kan erstattes af øl.

Pandekagedagen er en  gammel kristen tradition. Dagen falder tirsdag efter fastelavn. Førhen fastede kristne 40 dage op til påske og de skulle derfor bruge de ting der ikke kunne holde sig og som ikke måtte spises under fasten. Det var blandt andet hvidt mel, sukker, æg, mælk og smør. Det blev så brugt til at bage pandekager af og dagen kom til at hedde pandekagedag. Vi har ikke holdt traditionen i hævd herhjemme i mange år, men siden 2006 er pandekagedagen igen blevet en dag vi markerer i Danmark. Og så er det en god anledning til at overraske dem vi holder af med lækre, hjemmelavet pandekager.

Du kan finde min opskrift på dessert pandekager her og på madpandekager her.

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *