Smoothie

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg er ret vild med bær, især hindbær. Farven, smagen og alle de lækre sunde ting de indeholder. Hindbær er sol og sommer og med en lækker smoothie får man i disse varme og solrige maj-dage virkelig fornemmelsen af vi nærmer os sommer.

Hindbær indeholder massere af fibre, så du får en god mætheds fornemmelse, som varer længe, da bærrenes kulhydrater optages forholdsvis langsomt. Kostfiber giver en god mæthedsfornemmelse og gør samtidig maven glad da de er med til at give en god fordøjelse. Hindbær scorer også højt på antioxidanter som styrker vores immunforsvar og er med til at beskytter mod blandt andet kræft.

Hvis ikke du gider læse mere om hvorfor hindbær er så fantastiske, kan du finde opskriften på bær smoothie lige her.

 

Men hvis du er nysgerrig på at vide mere om hvad de små røde bær kan hjælpe med, så læs endelig videre.

Anthocyaniner, som er en stor gruppe farvestoffer der findes blandt andet i blomster, bær og grøntsager, er også en vigtig faktor i hindbærenes sundheds factor. Forskning viser at anthocyninerne kan beskytte mod flere former for hjerte-kar sygdomme. (Det er anthocyaniner der giver hindbær, rødkål m.v. deres karakteristiske farve.)

Ydermere indeholder hindbær også en del C-vitamin. 250 g. skulle dække det daglige C-vitamin behov.

Hindbær, jordbær og blåbær, som jeg har brugt i denne smoothie, indeholder alle zink. Vitaminer er molekyler der er sammensat af flere atomer, men zink er et grundstof, hvilket vil sige der er et enkelt atom. Det findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker og har flere vigtige funktioner. Zink indgår i mere end 200 enzymatiske processer og stabilisere enzymdannelsen, hvilket har stor betydning for fordøjelsen og stofskiftet, som hjælper med at omsætte fedt, kulhydrater og protein. Zink er også vigtig for vores hud, negle, hår, lugtesans og for hjernens funktionsevne. Det har en stabiliserende virkning på cellernes arveanlæg og cellemembraner. Det er vigtigt for celle- og organstrukturer. Zink er afgørende for celledeling og det kan derfor være godt at sørge for at man ikke har zink mangel under en graviditet, i barndom og ungdom. Det er et vigtigt stof i vævsreparation, sårheling og immunsystemet. Men hvis du spiser en varieret kost med kød, fisk, skaldyr (især østers), frø, kerner, nødder og fuldkorn, skulle du være dækket ind.

Så det er bare med at få spist en masse af de dejlige bær her til sommer. Resten af året må vi nøjes med frostbær, men det er heller ikke så ringe.

Nyd nu et par dejlige varme dage. De lover op til 24 grader i dag!

Tak for du læste med :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *