dav

Ashford Castle – En sand perle i vest Irland

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Sublimt er det første ord der falder mig ind, når jeg tænker tilbage på vores ophold på Ashford Castle i Cong

Selvom jeg virkelig har prøvet at begrænse mig, er det blevet et temmelig langt blogindlæg. Men der er så meget at fortælle og så meget at vise.

Hvis du kan lide eventyr, luksus og følelse af at træde tilbage i tiden og opleve hvordan det må have været at bo sådan et sted, for generationer tilbage, så vil du også synes godt om Ashford Castle. Dets historie strækker sig næsten 800 år tilbage til 1228.

Er du en af de mange der har set Downton Abbey, så nærmer et ophold på Ashford Castle sig meget hvordan det må have været at være gæst hos familien Crawley. De storslået stuer, det kæmpe personale, der får det hele til at glide. Som gæst skal man ikke løfte en finger, men bare slappe af, nyde det og lade sig opvarte.

Det var så storslået og storladende, eventyrligt og romantisk, fyldt med historieske vingesus alle vegne og med et niveau af luksus, som jeg aldrig har oplevet lignende. Samtidig var der en dejlig afslappet stemning og følelsen af at komme helt ned i gear, havde vi fra vi stod ud af bilen.

Jeg har aldrig boet på et luksus hotel før og var en smule spændt på om vi ville ”falde helt udenfor”. Men her var så mange forskellige typer mennesker. Der var dem hvor en overnatning til små 5.000 kroner var en normal ting og de ikke skulle tænkte nærmere over at bo der flere nætter. Der var dem som os, som synes vi brugte noget der mindede om en ekstra ferie på én overnatning, men vi nød det til fulde. Det fantastiske var at mærker, at de  ansatte behandlede alle ens. Alle fik samme opvartning, samme opmærksomhed, samme imødekommenhed.

Vores GPS havde desværre ledt os på afveje, så vi endte nede ved falkoner skolen og måtte spørge om vej. Derfor kom vi ikke ind gennem hoved porten, men en mindre port og det forvirrede et øjeblik den flinke mand der stor i stiveste puds med høj, sort hat og mørkegrøn jakke med pingvin hale og tog imod de ny ankommet gæster. Samtidig havde vi også selv parkeret bilen, hvilket vist heller ikke var almindelig praksis. Men han fandt hurtigt et par mænd der kunne tage sig af vores bagage og så viste han os ind på slottet. Vi gik op af den store trappe og kom ind i receptionen der summede af liv. Der var travlhed med at få indkvarteret de nye gæster, så vi fik anvist et par stole hvor vi kunne sidde og vente på det blev vores tur. Men hvem har noget imod at sidde i sådan et lokale og vente. Hallen var utrolig smuk med højrøde, bløde stole, tykke gardiner i samme farve med guld kanter og en svalegang hele vejen rundt for oven, hvor der var bibliotek og galleri. Lyset strømmede ind af de store vinduer ude fra parken og med et smukt kig ud over søen. Ilden knitrede i pejsen og spredte hygge. Det var et fantastisk rum.

Efter vi havde siddet og ventet lidt blev det vores tur og vi kom op til en receptionist der skulle sørge for vores indkvartering og her fik vi tilbudt lidt at drikke. Bland andet var der en meget lækker hjemmelavet punch. Hun sagde at hotel bestyreren ønskede at hilse på os ved indtjekning, så hun ville lige ringe til ham og sige vi var ankommet. Kort efter kom han og hilste og sagde at vi endelig måtte sige til hvis der var noget han eller andre kunne gøre for os under vores ophold.

Da det formelle var ordnet, kom der en ung mand, iført kjole og hvidt. Han var vores personlige kontakt under opholdet og startede med at vise os rundt i slottets sale, da vores værelse ikke var klart. Vi blev tilbudt kaffe og te i “Prince of Wales Baren”. Dertil fik vi lækker hjemmelavet chokolade. En lys med kokos og en ren mørk. Selvfølgelig, får jeg næsten lyst til at sig, var der påtrygt Ashford Castles monegram på chokoladen, i guld.

Det eneste minus jeg har at give Ashford Castle er, at vi måtte vente to timer på at få vores værelse. Det er ikke helt i orden, men vi hyggede os og slappede af og gik en tur i parken.

De ringede til os da værelset var klar og det var heldigvis ventetiden værd. Vi fik et dejligt dobbeltværelse med en placering tæt på alt. Vi havde bestilt et værelse med udsigt over søen og der ud over havde vi kig til den forholdsvis nyeopførte bygning hvor spaen og motionscentret lå. De har bygget det til i en stil der minder om et stor orangeri og det står utroligt smukt til de gamle bygninger og falder fint ind i helheden.

Indretningen af vores værelse, var i sarte grålige toner og væggene var bløde, polstret og stofbeklædte. Alt var bare i orden.

På skrivebordet lå en lille personlig hilsen fra Niall Rochford, General Manager af Ashford Castle. Der stod også en opsats med otte lækre hjemmelavet chokolader. To slags og der lå en lille beskrivelse: ”Pine oil together with our withe chocolate witch truffle praline Chocolate” og ”The Orange oil we have extracted from the rind of Servillian oranges to create a bitter aroma with the milk chocolate”. Fyrtræs olien er udvundet i foråret 2015 og først 16 måneder senere var den klar til brug. Smagene var fint afstemt og man kan næsten sige det smagte eksklusivt.

En anden sjov detalje var, at der på hver side sengen var et panel, hvorpå man via touch-funktion kunne styre al lys i værelset, men også ”vil ikke forstyrres”, man kunne rulle gardinet op og ned, tilkalde room-service med videre. De har været utrolig gode til at få en masse moderne effekter ind, men med respekt for det gamle. Det falder fint ind i hinanden.

Vi gik en tur i den enorme park. Slottet tog sig godt ud fra søen, hvorfra vi havde et flot panorama billede af hele det kæmpe castle.

I parken var der tre mindre haver der var udformet i hver deres stil. Der var også en urtehave og tennisbane. Der skulle være en meget smuk tur rundt ved søen og i skoven, men da jeg gerne ville nå en tur i swimmingpoolen, måtte vi tilbage til vores værelse. Vi havde bestilt bord til aftensmad klokken 19, så der var ikke så meget tid, da vi havde ventet et par timer på vores værelse. Jeg havde brug for en svømmetur efter nogle lange dage, men mest af alt ville jeg ikke gå glip af at opleve den smukke spa.

Det var en fantastisk oplevelse. Jeg var så heldig at jeg havde omklædningsrummet og poolen helt for mig selv. Der var helt stille, kun lyden af mine svømmetag. Solens stråler skinnede ind gennem skyerne og glimtede i de store, funklende lysekroner. Det var smukt at svømme her og kunne nyde udsigten ud over søen, se en del af slottets gamle mure og bare nyde freden og roen.

Vi havde booket bord til spisning på ”Cullen’s at the Cottage” kl. 19. Det lå ikke på selve slottet, men det tog ikke mere en et par minutter at gå derover. Det var lige på den anden side af broen og det var et rigtig hyggeligt sted, mindre formeldt end at spise middag i Georg V og vi syntes ikke vi havde brug for en 3 retters middag og dresscode på denne tur. Maden var rigtig god, stemningen var hyggelig og afslappet og vi nød en lækker hovedret med laks og grøntsager.

Vi gik tilbage til slottet og ville lige runde værelset inden vi skulle i baren. Da vi åbner døren til værelset, er der noget der virker anderledes. Der går lige et øjeblik før det går op for min mor, at de har været inde og ”tæppe-af”. Det har jeg godt nok ikke prøvet før. Stuepigen havde været inde og tage sengetæppet af, trække gardinet for, lagt en lille løber frem og sat et par tøfler ved hver side af sengen. På sengen stod mere chokolade og der lå et fuldt to siders tætskrevet program med hvilke mulige aktiviteter næste dag kunne byde på. I baggrunden kørte der dejlig afslappende musik og på badeværelset var der tændt levende lys og bademåtten var lagt klar. Det var altså en ret sjov oplevelse.

Vi gik ned i Prince of Wales Bar. Når nu man er i Irland, så bør man altså smage på ægte Irish Whiskey. Så det gjorde vi med en Irish Coffee til min mor og en Green Spot til mig. Vi satte os ind i et tilstødende lokale, hvor vi havde udsigt ud over parken, springvandet og søen. Der var en pianist og en sanger der underholdt med irske sange og det var virkelig hyggeligt. Her blev vi sidende et par timer og nød solen gå ned og iklæde slottet og parken de smukkeste farver. Først gyldne røde og violette og senere helt mørkeblå.

Vi sluttede dagen af med at gå en tur i parken for at se Ashford Castle i aftenbelysningen og med lys i vinduerne.

Tilbage på værelset hoppede vi i badekåberne og nød det sidste af aftenen, med at skrive et par hilsner, inden det var tid til at gå i seng.

Vi vågnede op til en flot solbeskinnet morgen. Det flotte morgenlys ramte slottets mure, vandet og en enkelt svane, der stille gled forbi ude på søen.

Vi skulle spise morgenmad i George V . Der var ingen dresscode til morgenmad, men det var et smukt rum at sidde i og morgenmaden var virkelig udsøgt. Der var alt man kunne ønske sig og mere til: Scrambled eggs, bacon, pølser, laks, makrel, forskellige friske grøntsager, en vanvittig lækker skinke, der havde stået og langtids stegt mens vi sov, fortalte tjeneren der stod og skar papirstynde skiver af den store skinke som stadig var lun. Der var frugt og bær i alle former og farver, nødder og kerner (også chia og hampe frø, hvilket jeg ikke har set før til morgenmad på et hotel). Flere forskellige morgenmadsprodukter. Der var en lille afdeling med gluten- og laktosefri ting. Hjemmebagt glutenfrit brød og kage, en masse almindeligt brød og så var der juice og hjemmelavet smoothie. Men der var også tre slags friskpresset grøntsagsjuice i små delikate flasker med sugerør i. Hvis ikke det var nok, var der et menukort hvorfra man frit kunne bestille hvad hjertet begæret. Det benyttede vi os dog ikke af, da der var så meget andet lækkert. Under morgenmade blev vi også opvartet af en personlig tjener og der manglede aldrig frisklavet te eller kaffe. Alt var helt perfekt.

Hver dag er der mulighed for at møde de to store Irish Wolfhounds, Cronin og Garvin, som bor på Ashford Castle. Der er mulighed for at gå med på deres morgentur kl. 8.30 og fra klokken 10-11 er de i “det røde rum”, hvor der er mulighed for at snakke og kæle med de store, meget godmodige hunde. De var virkelig søde og endnu en sjov ting at tilbyde slottets gæster.

Der ud over er der mange andre muligheder for aktiviteter: Golf, tennis, cykleture, rideture, skyde med bue og pil, man kan komme ud og gå tur med høg på armen. Der er flere vandreture i området nær slottet og historiske ture, mulighed for at fiske på søen og en masse andet. Vi var enige om, at vi sagtens kunne bo der en lille uges tid, hvis vi så bort fra pengene, vel og mærke.

Ashford Castle er en perle. Jeg kan ikke rose det nok. Omgivelserne, hele det kæmpe store personale, som gør en fantastisk indsats for, at vi bare kan slappe af og nyde det, men som også få en til at føle sig meget velkommen og set. Den dejlige fornemmelse af ro og følelsen af at tiden er gået i stå – på den gode måde, vel og mærke. Slottet er betagende både ude og inde og trods renovering er det sket med respekt for historien, der strækker sig helt tilbage til 1228.

Jeg vil til en hver tid anbefale en overnatning på Ashford Castle hvis man drømmer om eventyr og luksus i fin kombination med tid til afslapning og hygge.

Det er ikke underligt at Virtuoso i 2015 kårede Ashford Castle til ”Best Of The Best” og det i 2017 blev udnævnt til “AA Hotel Of The Year“.

1 overnatning i dobbeltværelse koster fra €595 incl. morgenmad.

Tak for du læste med :o)

dav

Hyldeblomstsaft

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Så er første omgang hjemmelavet hyldeblomstsaft færdig og det smager altså så godt! Jeg synes det er hyggeligt at lave min egen saft og det bedste er, at jeg ved, hvad der er i. Ingen tilsætningsstoffer og en kraftig reducering i sukkerforbruget i forhold til hvad min mormors gamle opskrift siger. Faktisk er mængden af sukker reduceret til bare 1/5. Så kan man med god samvittighed slukke tørsten en dejlig varm sommerdag.

Hvis du helst vil undgå sukker helt, så har jeg skrevet et forslag ind i opskriften til at lave saften med stevia.

Jeg har valgt at blande rørsukker og kokossukker. Det giver en mørkere farve og smagen ændre sig også lidt i forhold til hvis du udelukkende bruger rørsukker, da kokossukker har en lettere karmaliseret smag.

Min opskrift giver ikke så tyktflydende en saft, da det er sukker mængden der afgør tykkelsen. Derfor bliver den på stevia også meget tynd i konsistens. Men det smager rigtig godt. Jeg er selv mest til at bruge rørsukker og kokossukker i stedet for stevia, men det er på grund af jeg ikke er så meget til stevias lette lakrids smag. Det er jeg ikke så meget til i hyldeblomstsaft.

Jeg satte det til at trække i fredags og har siet det i dag. Det er utrolig nemt og tager ikke særlig lang tid at lave. Det der er mit største problem er at have plads, til alt det jeg gerne vil nå at lave, i køleskabet.

Men nu er der plads til en ny skålfuld, så i morgen må jeg ud og plukke nogle flere.

Du finder opskriften lige her.

Tak for du læste med :o)

dav

Irland, billeje og venstre kørsel

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Hvor har vi haft en fantastisk rejse til Irland. Det var alt jeg huskede, alt jeg håbede på og så lige lidt mere oven i. Naturen er storslået, menneskerne imødekommende og oplevelserne store. Rundt om hvert hjørne ventede der nye eventyr, nye ”wauw-oplevelser” og vi kunne nemt have brugt et par dage mere. Men vi nåede det meste vi havde planlagt og vi nød hvert eneste øjeblik.

For ikke at komme til at “spamme” jer kun med Irland, vil jeg brede vores rejseoplevelser ud over de kommende måneder. I det første blog indlæg vil jeg fortælle om oplevelse med at køre bil i den modsatte side af vejen, fordele og ulemper ved vores billeje og komme med små fif til en god køreoplevelse i Irland.

Der var flere ting vi var spændte på, så som flyvetur, biludlejning, overnatningsstederne og ikke mindst at skulle køre i ”den forkerte side af vejen”. Vi havde hørt en del sige at det ikke var så nemt og krævede en del tilvending, men vores oplevelse er, at det faktisk gik ret meget af sig selv. Selvfølgelig skal man tænke sig ekstra godt om nogle gange, men vi havde, efter opfordring fra en god ven, tegnet forskellige situationer, så som at køre ud fra en tankstation, dreje til venstre eller højre i et kryds og ikke mindst kunsten at køre i rundkørsler. Her skal man jo pludselig køre med uret rundt. Men det er et virkelig godt tip at tegne de situationer inden man tager afsted. Vi synes begge det hjalp os rigtig meget.

En anden ting vi også snakkede om gjorde det nemmere er, at man jo som fører sidder i den anden side af bilen. Vi er ikke sikre på det havde været lige så nemt, hvis vi kom i vores egen bil, med førersædet i venstre side. Når man kommer over og sidder i højre side af bilen, giver det mere sig selv at man skal køre i venstre side. Det gav dog nogle udfordringer med at skifte gear med venstre hånd og ikke mindst finde det rigtige gear.  Det skete også at vi kom til at stikke højre hånd ned ved siden for at skifte gear, hvilket vi ikke fik synderligt meget ud af ;o)

Vi havde lejet bil gennem Thrifty. Det har været fint, dog var der virkelig lang ventetid på at få bilen. Thrifty holder til sammen med Herzt og har busser der kører i pendul fart mellem lufthavnen og biludlejningen. Det fungerede rigtig  fint og vi kom ikke til at vente på at blive kørt. Da vi kom til udlejningsstedet var der kun 3-4 i kø foran os, så vi tænkte det hurtigt var klaret. Men desværre gik der næsten 1 time før det blev vores tur. Det var lidt skuffende og ikke lige det man gider når man bare gerne vil afsted.

Ved ikke om manden ved skranken synes han var vældig humoristisk da han spurgte os om vi havde været i Irland før. Jeg fortalte ham at jeg havde været her to gange før, men aldrig kørt bil derovre. Hans kommentar til det var: ”Så skulle I måske også hellere lade værd denne gang.” Ikke så opmuntrende en kommentar, når den kommer helt uden et smil eller glimt i øjet og vi i forvejen var temmelig spændte på at skulle køre i venstre side. Men måske har de ikke så gode erfaringer…

Vi havde planer om at vi lige kunne køre lidt rundt på parkeringspladsen ved biludlejningen inden vi drog afsted ud i Dublins trafik, men det blev der ikke noget af. Vi kørte ud fra plads nummer 45 hvor vores fine lille mørkegrå Opel Corsa holdt og med det samme blev vi ledt ud i den virkelig trafik-verden. Ingen oplæring, ingen betænkningstid, bare afsted. Men det gik fint. Måske var det fordi vi havde forberedt os godt og var enige om at vi tog det i vores tempo. For det første vi kom ud til, var en tresporet vej, hvor vi skulle dreje til højre i et kryds hurtigt efter. Noget foran os kunne vi se en varebil der havde voldsomme problemer og hoppede uhjælpeligt afsted med en masse røg om sig indtil den holdt stille. Selvfølgelig i den bane vi skulle ligge i for at komme til højre. Heldigvis var der ikke så meget trafik, så det lykkedes os at komme uden om og fik drejet til højre. Kort efter var vi ude på M50, som er en motorvej, der omkredser Dublin i en halvbue og fordeler motorvejene ud i landet mod nord, vest og syd.

En ting der er lidt sjov er, at da vi havde siddet og planlagt vores rute og kigget på google maps, så det ikke ud til vi ville møde rundkørsler før fjerde dagen. Men vi blev hurtigt klogere. Der er så vanvittigt mange rundkørsler i Irland, så det fatter man slet ikke. Vi blev smidt ud i det fra dag ét og vi aner ikke hvor mange rundkørsler vi har kørt igennem, men et gennemsnit på cirka 10 pr. dag er ikke helt ved siden af. Så vi fik virkelig lært at køre i rundkørsler.

Der er flere betalingsveje i Irland, men det fungere fint og er nemt at finde ud af. De fleste steder er der bom system hvor man kan betale med kontanter, ligesom på for eksempel Storebæltsbroen. M50 har ikke bomsystem, men da vi havde lejet bil, blev beløbet på €3,10 trukket via det betalingskort vi havde brugt ved billejen, det var smart. Ellers kostede det gerne et par euro ved diverse bom anlæg. Jeg vil tro vi har brugt omkring 12 euro på vejafgifter. Se mere her.

En rigtig god ting vi ikke ville have været foruden er, at tegne en ekstra forsikring, som gør at der ikke er nogen selvrisiko. Der er forsikring i billejen, men man har en ret høj selvrisiko. Faktisk tilbageholder Thrifty €1.600, små 12.000 kroner, i selvrisiko, og så kan det pludselig blive en ret dyr ferie. Prisene variere fra selskab til selskab, men det ligger gerne i det leje. Vi snakkede med andre der er vant til at leje bil i udlandet, og alle anbefalede at tage en ekstra forsikring. Mange rejseforsikringer dækker også noget af selvrisiko. Jeg har et Master Card Guld og der dækker den små 6.000,-. Det vil sige vi stadig kunne komme til at hænge på 6.000,- selv, det turde vi ikke satse på. Vores ekstra forsikring kostede 281,-. En anden fordel ved at tegne ekstra forsikring er, at mange biludlejningsfirmaer ikke tjekker bilen så grundigt når den bliver afleveret. De ved der er forsikring og derfor kan man spare en del tid som rejsende. Den del virkede fint for os. Der var noget kaos og ventetid da vi skulle levere bilen tilbage, men da det blev vores tur, tjekkede han kun om den var fyldt op med benzin, så det tog omkring 2 minutter. Den ekstra forsikring vi tegnede var den der blev tilbudt da vi bookede bilen og ikke igennem Thrifty. Da vi hentede bilen hos Thrifty spurgte de om vi ikke ville have deres forsikring, for så var der ingen problemer hvis der skete noget. Med den vi havde tegnet skulle vi selv ligge ud for skaderne mens forsikringensselskabet klarede det med Thrifty. Det sagde vi var fint og vores oplevelse var at de godtog vi var dækket fuldt ind. Det koster ofte mere at tegne ekstra forsikring ved skranken.

Som man kan se på billede herover, så er det meget normalt at møde vandre og får på vejene. Især på Ring of Kerry hvor billedet er taget. Mange veje som denne, og mindre end denne, må man køre 100 km/t. Det virker fuldstændig vanvittigt. Men godt de så lige advarer om der kan være vandre og får på vejen.

Det var virkelig en oplevelse at køre rundt i Irland. Især de mindre veje hvor der ikke er meget plads, gav os udfordringer. Irlænderne køre rimelig friskt, for at sige det mildt, og da vi nu sad i en bil, i den modsatte side og kørte i den modsatte side af vejen, så måtte vi altså langt ned i fart og indimellem holdt vi stille for at lade modkørende passere. Mange af vejene er meget smalle og flere steder er der ret ødelagte kanter, store tykke grene der stikker godt ud og tilmed klippestykker der er ud over den gule linje der ellers skulle markere hvor langt ud man kan køre. Det holder virkelig ikke stik. Noget vi begge fandt svært ved at side i højre side af bilen var, at bedømme afstand ind til vejrabatten. Så der var det en god hjælp at have en medpassager.

Så for at opsummere lidt om billeje og det at skulle køre i et land hvor de køre i den anden side, så kan jeg kun sige at du ikke må lade dig afskrække af det. Tag nogle forholdsregler, tegn nogle tegninger med situationer du tænker kunne være vanskelige, planlæg turen og sørg for at kende vejnumre og nogle større byer på de ruter i skal køre. Selvom vi havde GPS til, var det virkelig brubart at vide at vi for eksempel på første dagen skulle køre på M7 og M8 mod Cork og derefter af N73 mod Mallow og N72 mod Killarney. Mere behøver det ikke at være, men det gav en tryghed når man kørte og der var skilte eller hvis GPS’en skulle drille.

Så hop ud i det og nyd det fantastiske land med de mange grønne marker med får og kør så langt øjet rækker, fine stengærde, utrolige bjerge og de smukkeste blanke søer. Irland er fantastisk og virkelig et besøg værd.

Tak for du læste med :o)

dav

3 i 1 opskrift

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Kunne du tænke dig at få fingrene i en nem, hurtig, lækker opskrift med få ingredienser? Så se med her:

  • Én opskrift der kan bruges til morgenmad, frokost eller en let og lækker sommer dessert, ved kun at ændre få ting
  • Den tager højest 10 minutter at lave
  • Du kan forberede en det meste i forvejen
  • Kun 3-4 ingredienser
  • Den ser flot og indbydende ud med alle sine farver
  • Der er ikke tilsat sukker
  • Naturligt fri for gluten
  • Den er sund og mætter godt
  • Og så smager den af mere!

What’s not to like?!?! ;o)

Find den nemme opskrift på morgenmadsvariationen her.

På frokost her.

Og på den skønne sommerdessert her.

Måske det var en idé her til den forlænget weekend? Nyd Pinsen!

 

Tak for du læste med :o)