dav

Et tilbageblik på 2017

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Nu er 2018 allerede godt i gang og jeg har i snart 14 dage tænkt over hvad jeg ville skrive i et blogindlæg om året der er gået, men det har faldt mig utroligt svært. Hvorfor ved jeg ikke. Er det fordi året ikke har formet sig som jeg havde håbet på? Har der ikke været så mange særlige minder? Er det for svært at tænke tilbage på? Jeg ved ikke hvorfor.

2017 har ikke været ”mit år”, meget af det jeg havde håbet på og ønsket, er ikke sket. Men det har heller ikke været et dårligt år. Da jeg i december sad og skrev julekort, havde jeg min kalender fremme, så jeg kunne få opfrisket hvad der rent faktisk er sket i det forgangne år. Det er rart at tænke tilbage og mindes, både de mindre gode ting, men mest af alt, de gode stunder og oplevelser der har været i 2017. Skønne og dejlige minder.

Mit år har været fyldt med musik oplevelser af alle mulige slags. Jeg har flere gange været ude og se min mand spille, både med sit band og ikke mindst da han i starten af året for første gang stod på scenen, helt alene, med sine egne numre. Det var en fantastisk oplevelse. Tiden op til var fyldt med spænding og nervøsitet, for os begge ;o) Da aftenen endelig kom, havde jeg så ondt i maven og var vanvittig spændt. Det var fedt at se ham sidde lige der på scenen, helt alene, fuldstændig blottet, uden nogen bandmedlemmer som støtte. Hvad nu hvis det ikke gik? Men det gik og det gik  godt! Jeg var og er stadig vanvittig stolt over ham. At han turde trodse sin angst for at stå der alene og så lød det bare fantastisk! Virkelig sejt gået. Det er noget jeg kan tage til mig, det med at turde træde ud i det ukendte. Måske det skal være noget jeg tænker mere på at gøre til virkelighed i 2018. Det at turde træde ud af min komfortzone og gå efter drømmen. Hellere fejle og kunne sige jeg prøvede, end sidde om mange år og fortryde jeg ikke turde. Mon der er andre der har det på samme måde? Lettere sagt end gjort, jeg ved det.

Musikalsk bød året også på en Elvis koncert i form af ”An evening with Elvis’ friends and orginal musicians”, vores første tur i Operaen hvor vi så Macbeth, to gange koncert med Esben Just, den ene på vores 1 års bryllupsdag, hvilket også er et højdepunkt i mit 2017, og min første Guns N’ Roses koncert. Så musikken har spændt bredt, det er også sådan jeg bedst kan lide det.

Et andet højdepunkt var min tur til Irland sammen med min mor. At vi efter at have snakket om det i 15 år, endelig kunne tage af sted, det var stort for mig og vi havde den mest fantastiske tur, med de dejligste oplevelser sammen. (Hvis du har lyst kan du læse mere om Ashford Castle her og vores overnatningssteder her.)

Sommerferien brugte min mand og jeg for første gang i Danmark. Det var en skøn og meget afslappet ferie og det er bestemt ikke sidste gang vi holder ferie herhjemme! Det var en fornøjelse at kunne pakke bilen og vide at vi ikke skulle ud og køre de næste 14 eller 20 timer før vi var fremme. Danmark er skønt, selv i en sommer der manglede sol og varme og bød på en del blæst og regn.

I 2017 var det også 10 år siden jeg kom til skade på mit daværende arbejde som lærer. Det er mærkeligt at tænke på hvor meget den arbejdsskade kom til at betyde i mit liv. Jeg har stadig kroniske smerter og diverse psykiske udfordringer som følge heraf og jeg har i 10 år kæmpet for at ”blive mig selv” igen. Men jeg tror, at jeg i 2017 kom til et godt sted hvor jeg må sande, at det liv jeg kendte, det jeg kunne før, det jeg drømte om, det kommer aldrig tilbage. Jeg skal med stor sandsynlighed leve med smerter og følgevirkningerne, men det skal ikke være styrende i mit liv. Det skal ikke være dét der definerer mig. Jeg priser mig lykkelig over hvor meget jeg stadig kan, og hvor langt jeg rent faktisk er nået, både fysisk og psykisk, når jeg tænker på hvordan jeg havde det lige efter det skete og årene efter.

Så for at prøve at svare på min indledning, så har 2017 ikke været et dårligt år og det har budt på mange gode stunder og dejlige oplevelser. Den eneste grund jeg kan komme på hvorfor det har været svært at sætte mig og skrive det ned er, at jeg føler mig mere ”privat” i øjeblikket end jeg har gjort før. Det er svært for mig at dele ud og derfor er dette tilbageblik heller ikke så dybt og ikke helt så personligt, særligt på de negative sider 2017 har budt på, men jeg vil nok også helst se tilbage og huske på det gode. Det er trods alt det der er værd at tage med mig. Så selvom 2017 ikke har budt på et nyt arbejde, graviditet eller den store gevinst i lotto, så har det været et godt år med mange dejlige timer med familie og gode venner, hvilket er noget jeg sætter størst pris på. Jeg er taknemlig for de fantastiske mennesker jeg har i mit liv.

Jeg har på billedet ovenover skrevet “Love is life – Life is love” og det opsummerer meget godt essensen af hvad der er vigtigst i mit liv, nemlig kærligheden. Kærligheden til min mand, min familie, min hund, mine venner og til mig selv og det jeg er. Det sidste er det sværeste, men det har jeg arbejdet med i 2017 ;o)

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt 2018 og håber at det bliver et år hvor drømme bliver til virkelighed.

Tak for du læste med :o)