dav

All-round æggestand med soltørret tomater og laks

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

 

Her er en opskrift der kan bruges til alle måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Den egner sig godt til food prepping, da den fint kan fryses ned. Så er der nem mad til en travl dag eller hvis du bare vil have en dage uden madlavning.

Jeg er ret vild med at “gemme” ekstra grøntsager i maden og her er både tomater, gulerod, rød peber, spidskål, løg og hvidløg. Det gør det meget nemmere at nå de 600 g. grønt om dagen – gerne mere – som er så godt for vores helbred.

Opskriften er med ovenstående grøntsager, men du kan bruge det du har i køleskabet og som trænger til at bruges. Broccoli eller broccolistokken, blomkål, squash med videre vil også være godt heri. Det gør ikke noget kålen er blevet lidt slap i bladene eller den røde peber er begyndt at blive lidt rynket. Det ser eller smager vi slet ikke i en tærte eller æggestand. Så det er en god opskrift til at få brugt resterne og dermed minimere madspild. Det kan vi godt lide herhjemme :o)

Der er godt med protein, vitaminer, kostfibre og antiinflammatoriske ingredienser i denne æggestand og så giver de soltørret tomater en fantastisk smag til det hele.

Der er lidt arbejde med at hakke og snitte grøntsagerne, men ellers er den nem og hurtig at lave og passer derefter sig selv i 30 – 40 minutter i ovnen, mens du kan lave tilbehøret klar, læse en god bog eller hvad du nu har lyst til. Du kan finde opskriften lige her.

Tak for du læste med :o)