dav

Pandekager til morgenmad? Helt sikkert :o)

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

 

PANDEKAGER!!!

 

Kunne du tænke dig en opskrift på nemme og sunde pandekager der er glutenfri, laktosefri og sukkerfri og helt i orden at spise til morgenmad? Så se med her.

Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg elsker pandekager. Til min morgenmad i morges testede jeg en ny variation jeg havde gået og tænkt over nogle dage, nemlig peanut pandekager. De blev så lækre så jeg synes I skulle have opskriften med det samme.

De er lavet med peanutmel og glutenfri havremel og da peanutmel indeholder meget protein, hele 50 g pr. 100 g, mætter de godt og længe.

Jeg kan bedst lide at blande peanutmel med en anden type glutenfri mel, da jeg ellers synes pandekagerne bliver meget tunge og peanutsmagen lidt for gennemtrængende. Det er en super simpel opskrift og pandekagerne kan være færdige på 15 minutter fra du starter.

Jeg lavede også en gang rawtella – en nøddesmør med bare tre ingredienser. Den er hurtig at røre sammen og så smager den simpelthen fantastisk. Den smager rigtig godt sammen med peanutpandekager, men tænker at den kan bruges til de fleste typer pandekager og er også god som smørepålæg på glutenfrit brød, for eksempel hveder.

Min nøddesmør er lavet med raw kakao pulver da det indeholder flere nærringsstoffer end almindeligt kakao pulver og er rigt på blandt andet magnesium, jern, chrom, zink og kobber. Jeg har sødet med agave sirup, men vil du have en helt sukkerfri udgave kan du søde med sukrin melis og tilsætte lidt mere vand.

Du finder opskriften på peanut pandekager her og rawtella her.

Så måske en ide til at forkæle dig selv eller familien med lækre pandekager i weekenden?

Tak for du læste med :o)