Broccoli i ovn

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Hvad kalder man dette tilbehør? Tja… I mangel af bedre, blev det til: “Broccoli i ovn” – det er jo også hvad det er, men ved godt det er ret uopfindsomt ;o)

Ikke desto mindre er den blevet et hit herhjemme og er genialt tilbehør til alverdens retter. Det er nemt at lave, sundt og smager fantastisk. Man får udnyttet hele broccolihoved, inklusiv stokken som kan være lidt vanskelig at få brugt, da stokken også skal være på, så ingen madspild her.

Selvom du ikke er kæmpe broccolifan, så giv det alligevel et forsøg. Broccoli-smagen er ikke fremtrædende, så de fleste vil kunne være med her. Jeg har hentet inspiration fra Jane Faber fra madbanditten.

 

Tilbehør til 3-4 personer

 

Du skal bruge:

1 økologisk broccoli

Olivenolie, ca. 1-2 spsk.

Flagesalt, ca. ½ tsk.

 

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Man bruger hele broccolihoved. Buketter og stængel. Del det ved at skære de store buketter og forsæt ned gemmen stængelen. Den midterste del plejer jeg at dele i to, således at der ikke bliver for stor forskel på størrelsen.

Kom det i en skål og hæld olie over. Vend godt rundt.

Lig det godt fordelt på en bageplade med bagepapir og bag det i ovnen i ca. 20 minutter. (De skal tage en del farve og være møre i stængelen).

Når de er færdige drysses salt over og så er det bare at gå til den.

Passer til kylling, hakkebøffer, fisk, ja, faktisk passer det til det meste. Server eventuelt en lækker dip til – vi kan ret godt lidt chili-aioli herhjemme, så det ender næsten altid med den.

Velbekomme :o)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *