Kyllingsalat med feta og ristet pinjekerner

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Denne grønne kyllingsalat er både super sund, mættende og så smager den altså vanvittig godt! Der er aftensmad på 30 minutter og så kan du lave en god stor portion, så der er til to dage eller til frokost næste dag.

Du kan variere den ved at bruge friske spinatblade, fintsnittet grønkål, avokado, små buketter af broccoli, grønne bønner eller hvad du nu bedst kan lide.

De grønne grøntsager er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter der er vigtige for os. Blandt andet er kål propfyldt med en masse vigtige plantenæringsstoffer, som ved flere forsøg har vist, at kål kan virke kræfthæmmende. Kål indeholder også fiber som tarmfloraen elsker.

 

4 personer

 

Det skal du bruge:

½ stort spidskål eller 1 helt lille (svarende til at fylde en 1 liters skål i snittet tilstand)

½ agurk

½ bundt grønne asparges (Jeg knækker det nederste af og skærer de fine toppe af. Dem gemmer jeg til en anden dag og bruger kun ”midterstykket”)

1 bøtte friske ærter (eller 1 dl frosne uden for sæson)

2-3 kyllingefiletter

Feta eller salattern (efter behov)

1 pose pinjekerner

½ spsk god jomfru olivenolie

½ tsk citronsaft

Evt. hampefrø til drys

 

Sådan gør du:

Lig kyllingfileterne i en marinade, gerne i minimum 2 timer. Det kan for eksempel være denne marinade som vi er meget begejstret for: 1 spsk oliven olie, ½ spsk citronkrydderi, ½ tsk gurkemeje, lidt friskkværnet peber og 1 tsk soya (eller tamari for en helt glutenfri udgave). Du kan lave kyllingfileterne hele eller i små tern. Jeg laver dem i ovnen i små tern.

Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Kom kyllingeternene i et lille ildfast fad og dæk det med stanniol. De skal have cirka 20 minutter.

Imens laver du salaten. Snit spidskålen meget fint, skær agurken i små tern og bælg ærterne og skyld dem godt, skærer asparges i små stykker på ½ cm.

Hæld olie og citronsaft over og bland det hele sammen i en skål.

Rist pinjekernerne på en tør pande til de er fint gyldne og kom dem i en lille skål.

Kom feta eller salattern i en skål og server.

Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *