Sandwich med tun og hvidløgsdressing (glutenfri)

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg har indimellem savnet en god, almindelig sandwich som jeg før i tiden kunne spise med brød og det hele. Men det har jeg heldigvis fundet en løsning på. Mit glutenfri madbrød er genialt til at lave lækre sandwich med. Både de lidt større man spiser med kniv og gaffel som den jeg vil komme med et forslag til her, eller til en hurtig klapsammen som kan komme med i tasken, på tur eller på rejser.

Du skal bruge en gang af mit madbrød. Når først madbrødet er bagt er det en hurtig, nem og meget mættende aftensmad eller frokost. Fyldet tager ikke mange minutter at røre sammen.

 

Til 3 personer

 

dsc01338-2

Du skal bruge:

Tun salat:

1 dåse tun

1½ spsk skyr

½ spsk mayonnaise

1 tsk oregano

Friskkværnet peber

 

Hvidløgsdressing:

2 spsk skyr

1 spsk mayonnaise

½ tsk hvidløgspulver eller 1-2 fed hvidløg

 

Øvrigt:

Spinatlade

1 rød peber

2 tomater

½ agurk

1 lille dåse majs

6 stykker madbrød

 

Sådan gør du:

Tunsalaten: Rør det hele godt sammen og smag til med peber.

Hvidløgsdressing: Rør det hele sammen og smag til med peber.

Tomater, agurk og rød peber skæres ud i små tern.

Anret med et stykke brød hvor du kommer en god skefuld hvidløgsdressing på. Kom så spinatblade, tomater, majs, rød peber og agurker på.

Lig en god klat tunsalat på og en ske hvidløgsdressing. Slut af med en skive brød og sæt evt. et madspyd igennem for at holde lidt på det hele.

Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *