Min mormor lavede den bedste æblekage. Vi boede sammen på deres gård og jeg elskede om efteråret når hun havde været nede i frugthaven og hente en stor spand æbler. Så skulle der koges æblemos og laves æblekage.
Men efter jeg ikke kunne tåle gluten længere kunne jeg pludselig ikke spise æblekage mere, for jeg manglede raspen, sådan en rasp som mormor lavede. Jeg bryder mig ikke om det fine glutenfri køberasp, men vil gerne have det har lidt struktur. Jeg har længe haft lyst til at prøve at finde på noget selv og nu er det endelig lykkedes. Det bedste var at det smagte meget hen af mormors :o)
8 personer
Du skal bruge:
Rasp:
75 g glutenfrit lyst brød (f.eks. hveder)
25 g mandler
40 g rørsukker
25 g smør
Æblemos:
8 store (søde) æbler (1 kg når de er skåret ud)
½ dl vand
Øvrigt:
1/4 liter piskefløde
Ribsgelé
Sådan gør du:
Æblemos: Skræl æblerne og fjern kærnehus. Skær æblerne i både og kom dem i en stor gryde med vandet. Kog æblerne ca. 10 minutter eller til de er helt møre. Jeg kan godt lide det ikke bliver most helt ud, så når æblerne er kogt, rører jeg det godt igennem med en gaffel. Hvis man vil have det finere kan man bruge stavblenderen (så kan skrællen også blive på).
Rasp: Smuldre brøddet helt fint. Hak mandlerne fint, der må gerne være lidt at tykke i.
Bland brød, mandler og rørsukker i en skål.
Smelt smørret på en stor stegepande og lige inden det bruner hælder du brød blandingen på. Steg nu raspen sprød ved middel til høj varme. Husk at vende rundt i det hele tiden. Den skal blive fin gylden. Hæld raspen på en tallerken med køkkenrulle og lad det køle af.
Raspen kan holde sig en en tætsluttende bøtte op til 1 uge uden problemer.
Lig æblekagen sammen: Når æblemos og rasp er kølet af ligges det sammen enten i en stor skål eller som portionsanretninger i mindre skåle. Kom lidt rasp i bunden, lig æblemos oven på. Pisk fløden til flødeskum og kom hen over. Afslut med ribsgele på toppen.
Velbekomme :o)