Rød smoothie med “skjulte” grøntsager

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Denne smoothie gemmer på en masse gode og sunde ting, men smager lækkert friskt og sødt. Den er også genial til dem der ikke kan lide grønne smoothies (endnu), for der er både spinat og broccoli i uden man kan se det eller smage det. Rødbede og blåbær giver den en intens dybrød farve og skjuler på den måde det grønne.

Nyd den kold – så smager den bedst.

1 stort glas (ca. ½ l.)

Du skal bruge:

½ banan

3-4 store frosne jordbær*

1 lille håndfuld frosne blåbær* (ca. ½ dl)

1 lille håndfuld frosne granatæblekerner* (ca. ½ dl)

1 stor frost spinat firkant*

1 håndfuld frossen broccoli*

1 lille rødbede

2½ dl risdrik eller anden plantemælk

Sådan gør du:

Hvis du har en powerblender som f.eks. Vitamix, kommer du væske i bunden, så banan og til sidst resten og indstiller blenderen på smoothie program. Det er nemt og hurtigt.

(Har din Vitamix ikke smoothie program, blender du ca. 10 sekunder på lav styrke og skruer så op til maks og blender ca. 45 sekunder.)

Du kan også sagtens bruge en almindelig blender. Lad evt. de frosne ingredienser tø lidt først så det ikke er så hårdt for blenderen. Følg rækkefølgen ovenfor og blend til du opnår den ønsket konsistens.

Nyd den med det samme, den smager bedst kold og så er vitaminerne også bedst bevaret.

*Brug gerne fra frost. Jeg køber både økologiske bær, granatæblekerner og grøntsager i Rema 1000. (Hold øje med tilbud på øko. bær til kr. 10,- pr. pose. Så er det bare med at fylde fryseren!)

Velbekomme :o)