Æggestand med soltørret tomater og laks

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Denne æggestand kan bruges på alle tider af dagen og indeholder en del grøntsager. Den er meget hurtig at lave og passer sig selv i ovnen den sidste del af tiden. Du kan bruge stort set det du lige har i køleskabet og gerne det der er ved at se lidt kedeligt ud. Det ser man ikke i tærten og så minimeres madspild. Jeg synes det er skønt at komme grøntsager i maden, så er det nemmere at nå op på de anbefalet 600 g. om dagen – gerne mere.

1 tærte (4-5 portioner)


Sådan gør du:

Hak 2 fed hvidløg og et rødløg fint og svits det i olie på en pande så det begynder at tage farve. Tilsæt 1 revet gulerod, ½ rød peber i tern og ½ spidskål, fintsnittet, og lad det tage lidt farve. Det må gerne blive lidt “tørt”, da tærten ellers kan blive meget våd i det.

Pisk 5 æg, 1 dl risdrik (eller anden mælk), 1 tsk salt, friskkværnet peber, 1 spsk oregano og 1 stor tsk gurkemeje sammen i en skål med en gaffel.

Klip 1 pakke lakseskiver i mindre stykker (eller brug en rest laksefilet fra dagen før og del den i mindre stykker), ca. 100 g.

Kom lidt olie i et tærtefad og læg de stegter grøntsager i. Læg laksen oven på og fordel ca. 15-20 soltørret tomater.

Hæld æggemassen over og tryk det hele lidt ned.

Bag den nederst i ovnen ved 180 grader (almindelig ovn) i ca. 30-40 minutter. Den må gerne blive godt gylden.

Server med grøntsagsstave af agurk, gulerod, peber og cherrytomater til. Eller lav en blandet salat og lidt glutenfri brød til.

Den er fin at fryse ned, så er der nem og hurtig mad.

Ingrediensliste:

2 fed hvidløg

1 mellem rødløg

1 mellem gullerod

½ rød peber i tern

½ spidskålshoved

1 pakke laks eller i filet, ca. 100 g.

5 æg

1 dl risdrik eller anden mælk

15-20 soltørret tomater

1 spsk oregano

1 stor tsk gurkemeje, stødt

Salt og peber

Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *