Grøntsagssuppe – vegetarisk

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Denne suppe er vegetarisk, smager utroligt godt og varmer helt ned i storetåen. Det er forholdsvis billig mad, det er sundt og så er den tilmed nem og hurtig at lave. Den er fantastisk på en dejlig kold vinterdag hvor det rigtig rusker udenfor.

3-4 personer
Du skal bruge:

2 store porre

2 store gulerødder

Ca. 1/3 af en selleri knold, ca. 150 g. når den er ordnet.

1 liter grøntsagsbouillon, gerne den fra Herbamare

1½ tsk timian

Et nip salt

Friskkværnet peber

25 g. smør
Sådan gør du:

Skær porrerne i skiver på ca. ½ cm. En stor del af den grønne top kan sagtens bruges og skal bare snittes fint. Skær gulerødder og selleri i passende små stykker.

Gør bouillonen klar. (Hvis du bruger Herbamare er det 1 spsk bouillon til 1 l. kogende vand).

Svits grøntsagerne i smør i en gryde (ca. 3 liters), de skal ikke tage farve, porrene skal blive klare.

Hæld bouillon i gryden og kom timian, salt og peber i.

Lad suppen simre i ca. 10 minutter.

Server med frisk eller tørret persille og et godt brød.
Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *