Bagt grød

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Kage til morgenmad? Ja, den er god nok. Ved at lave en form for havregrød og bage den i ovnen, får du en helt ny og meget lækker måde at spise grød på om morgenen.

Jeg har prøvet mig frem mange gange og er kommet frem til denne opskrift som jeg nu har bagt flere gange uden at ændre yderligere på den. Så det må være fordi jeg har fundet den rette kombination.

Det er nemt at skifte flere af ingredienserne ud med noget andet hvis ikke du har det eller ikke kan lide for eksempel valnødder eller nelliker. Jeg kan godt lide der er noget at tykke på så derfor har jeg kommet hørfrø, solsikkekerner, hampefrø og grofthakket valnødder i.

Jeg skærer kagen ud i 8 stykker og fryser ned. Så er det nemt at tage et stykke op om aftenen og så er der hurtig morgenmad. Jeg kan bedst lide at give det en tur under grillen så det er varmt og lidt sprødt i kanterne.

 

8 stykker – 1 tærtefad

 

Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.

Knus 2 spsk hørfrø i en minihakker og kom derefter 2 tsk HUSK (den grønne) og 1 dl vand i. Lad det stå i minimum 10 minutter til det har suget al væsken til sig.

Kom 2 spsk kokosolie i en kasserolle og smelt det. SLuk for blusset. Brug lidt af olien til at pensle tærtefadet med og kom derefter 2 dl plantemælk (ris eller havre), 2 dl vand og 1 spsk kokossirup (eller anden sirup) op i kasserollen.

Hak 1 dl valnødder groft og riv 2-3 store gulerødder groft. Der skal være 4 dl groftrevet gulerødder.

I en stor skål (minimum 3 liter) blandes 5 dl havregryn, 1½ dl kokosmel, ½ dl hørfrø, ½ dl solsikkekerner, ½ dl hampefrø, 2 store tsk kanel, ½ tsk nelliker, 1 tsk kardemomme og lidt salt (en lille ½ tsk, 12 drej med min saltkværn).

Kom hørfrø/HUSK geleen op i gryden med mælk og kokosolie og rør det ud så der ikke er store klumper.

Rør det sammen med de tørre ingredienser og rør valnødder og gulerødder i. Sørg for at det er blandet godt sammen.

Kom det i det smurte tærtefad og glat overfladen med en dejskraber.

Bag den på anden nederste rille i ovnen i 1 time.

Lad den køle af og skær den ud i 8 stykker.

 

Det skal du bruge:

2 spsk hørfrø

2 tsk HUSK (den grønne, grove)

1 dl vand

2 dl plante mælk (havre eller ris)

2 dl vand

1 spsk kokossirup (agave eller anden)

5 dl glutenfri havregryn

1½ dl kokosmel

½ dl hørfrø

½ dl solsikkekerner

½ dl hampefrø

2 store tsk kanel

½ tsk nelliker

1 tsk kardekomme

Lidt salt (ca. ½ tsk, 12 drej med min salt kværn)

1 dl valnødder

4 dl groftrevet gulerødder (ca. 2-3 store)

 

Lad dig ikke afskrække af alle ingredienserne, det ser ud af meget, men er det hele værd! Du kan komme flere solsikkekerne i hvis ikke du har hampefrø eller lidt flere havregryn. Prøv dig frem hvad der passer til dig.

 

Velbekomme :o)