Granola (ristet müsli) – Glutenfri

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Jeg er virkelig begrjstret for den knasende form for müsli, granola. Forskellen på mülsi og granola er at granola er ristet i olie eller honning og müsli er ingredienserne blandet sammen. Derved er granolaen også højre på kalorier og ikke velegnet til at spise som en morgenmåltid alene, men derimod som topping på græsk yoghurt, skyr eller lidt knas til bananpandekager.

Jeg rister min granola i ovnen da jeg synes der skal mindre sukker til for den bliver god end hvis det ristes på en pande. Den er fyldt med gode kerner, nødder og frø og mætter godt.

Til en bradepande (et glas på ca. 1 liter)

Du skal bruge:

5 dl glutenfri havregryn

wp_20160815_0061 dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner

1 dl kokosmel

1 dl sesamfrø

1 dl mandler

1 stor spsk flydende honning

Evt.: Du kan efter det har været i ovnen tilsætte lidt tørret bananer, kokosflager eller rosiner.

 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Bland alle ingredienserne i en stor skål og kom honningen over til sidst. Rør det hele godt sammen og sørg for at honningen bliver godt fordelt. Jeg bruger gerne en spiseske og maser det lidt mod siden af skålen så ikke honningen samler sig for meget i klumper.

Hæld det i en bradepande med bagepapir og sæt det i den varme ovn. Det er vigtigt ikke at gå fra det da det hurtigt kan få for meget farve. Normalt skal det have ca. 20 minutter, men hold øje med det.

Tag pladen ud nogle gange og vend det godt rundt så det hele bliver fint ristet.

Når det hele har fået en fin gylden farve tager du det ud af ovnen og tager müslien op af bagepladen på bagepapiret så det kan køle af på køkkenbordet. Så undgår du det bruner videre i den varme bradepande.

Når det er kølet helt af hældes det på et tætsluttende glas og kan holde sig i flere måneder. Hvis den skal opbevares længe vil jeg ikke komme rosinerne i den store portion, men bare komme lidt på i min skål.

Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *