Julegrød

Share on FacebookEmail this to someonePrint this page

Denne grød er egentlig en videreudvikling af havregrød. Den er rigtig god hele året rundt, men den passer altså virkelig godt i december måned med kanel på ;o)

Den er glutenfri, laktosefri, sukkerfri (sødet med æbler) og med lidt ekstra gode fiber fra HUSK.

Jeg spiser den tit til aftensmad, men den kan bruges til morgenmad, frokost eller hvornår du skulle få lyst.

 

1 person

 

dsc01184-2

Det skal du bruge:

½ dl glutenfri havregryn

2 dl vand

1 tsk HUSK (den almindelige grønne)

Et nip salt

½ æble

På toppen: Kanel, evt. lidt sirup og en smørklat (husk at undlade smør hvis den skal være helt laktosefri)

 

 

Sådan gør du:

Du kan enten koge havregrøden i en gryde eller lave den i mikroovnen. Jeg laver den i mikroovnen da det er nemt, hurtigt og jeg sparer opvask. Det kan laves i den skål det skal spises af.

Kom havregryn og 1½ dl vand i en skål, den skal have lidt kant på da det koger godt op.

Giv det 2 minutter i mikroovnen. Hold øje med det så det ikke koger ud over det hele – det går stærkt! Hvis det koger for meget op, åbner du bare lågen og det falder ned igen.

Rør det igennem efter de to minutter og tilsæt ½ dl vand mere.

Giv det 2 minutter mere.

Når den er færdig skal den være ret tynd, da HUSK suger meget væske til sig. Er den ikke tynd, så tilføj ekstra væske.

Rør HUSK og salt i.

Riv æblet og bland det i grøden.

Hvis du vil have lidt sødt på kan du komme lidt sirup eller andet på. Husk at vælge en sukkerfri variant hvis den skal være helt sukkerfri. Drys med kanel og kom eventuelt en klat smør i midten – det er jo jul.

Velbekomme :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bekræft du ikke er en robot *