Hjemmelavet saltmandler er altså helt fantastiske. Samtidig med de smager skønt som snacks eller til tapas, så ved jeg også præcis hvad der er brugt til dem i stedet for at købe de færdige. Det er utroligt nemt at lave selv og de smager bedre end dem man køber. På denne måde kan du også selv bestemme hvilken type salt du fortrækker at bruge.
Jeg laver en hel bageplade af gangen. De kan holde flere måneder på tætsluttende glas og så er der altid et lækkert knasende og slat tilbehør.
1 bageplade
Du skal bruge:
300 g. mandler
2½ dl kogende vand
2½ spsk. salt
Sådan gør du:
Kog vandet og kom salten i. Lad det lige stå et par minutter så salten bliver opløst. Kom mandlerne i og lad det stå i 20 minutter. Rør et par gange undervejs.
Efter de 20 minutter hældes mandlerne i en sigte og lad dem stå og dryppe godt af inden de hældes på en bageplade maed bagepapir.
Tør mandlerne i ovnen i ca. 20 minutter ved 150 grader almindelig ovn.
Lad dem køle helt af på bagepladen før de hældes på glas.
Velbekomme :o)
Det skal jeg prøve! Lyder dejligt nemt ?
De er fantastiske og det er både fordi de smager skønt og er super nemme :o) Så ja, du må igang :o)