Vi snakker ofte om heling. Men hvad vil det egentlig sige at hele – og kan man nogensinde nå i mål?
Kort sagt er livet en vækstorienteret proces. Intet bliver nogensinde færdigt, andet end det, vi selv definerer som færdigt. Det at være hel er en label, vi har givet en følelsestilstand. Uanset hvilken følelsestilstand vi befinder os i, er den aldrig permanent – selvom det kan føles sådan mens vi er i den.
Når vi vinkler heling i forhold til at forløse fortidens traumer – hvad enten det er de stumper, vi føler, vi er blevet efterladt i, efter en kaotisk barndom, hjertesorg eller stress fra arbejdet – så kræver det ofte noget, der minder om oprydning eller reparation bagefter.
Men i modsætning til når vi prøver at lime en vase sammen eller rette en bule ud i kofangeren, så er pointen med heling ikke at prøve at komme til at se ud, som vi gjorde før. Derimod er heling en erkendelse af, at alting altid er i forandring, og at alle oplevelser, store som små, er med til at forme os yderligere.
Det er med andre ord en god idé at se heling som en livslang proces og ikke et endemål. Ser vi det som et endemål, fastholder vi os selv i en fortælling om, at vi er gået i stykker, og det begrænser den måde, vi tænker, føler og handler på. De buler og skår, vi føler, er nu en del af os. Din opgave er at bruge dem til din fordel – så du lærer at opleve dem som erfaringer i stedet for begrænsninger.
Hvis fortiden har kunnet forme dig, så kan fremtiden også.
Udvikling handler om at bevæge sig fremad på en ny måde. Dette er nødvendigt for at skabe nye oplevelser, der kan lede til et nyt indre verdensbillede. Vi er derfor ofte nødt til at udfordre os selv på netop de punkter, hvor fortiden har lært os, at være utryg eller opgivende. Nogle eksempler kunne være:
- At du mangler tillid til andre mennesker, og derfor er nødt til at løbe risikoen og turde stole på nogen.
- At du er bange for at blive afvist, og du derfor nu må lære at tage chancer og række ud.
- At du let bliver vred, og du derfor nu må turde mærke den sårbarhed, som vreden dækker over.
- At du er du vant til at please andre, og du derfor nu må du øve dig i at sige nej, også selvom det giver dig dårlig samvittighed.
- At du søger anerkendelse udefra, og du derfor nu må du turde stå stille og mærke, hvad du selv har brug for.
- At du er bange for at miste, og du derfor nu må du lære at give slip.
- At du er bange for at være alene, og du derfor nu må du turde “bare” være dig selv.
- At du er bange for at være til besvær, og du derfor nu må turde risikere at være det, og lade andre selv at sige fra.
- At du altid ender i de forkerte relationer, og du derfor nu må spørge dig selv, hvilke røde flag du overser eller ignorerer.
Vi undgår – uden at vide det – ofte at vælge nye ting i vores liv, fordi vi ubevidst forsøger at beskytte os selv, på den måde vi har lært det. Og det er dét, der sker, når vi føler, at vi “sidder fast” i vores heling.
Hvad undgår du at ændre?
Det kan være svært at være helt ærlig over for os selv omkring de mønstre, vi gentager. Ikke kun fordi vi overser dem, men også fordi vi ofte giver efter for fristelser, som føles lindrende i øjeblikket – men som i virkeligheden fastholder os i et gammelt mønster.
Her er et par eksempler på hvordan det kan se ud:
- Du ønsker ro og balance – men du fylder din kalender, fordi stilheden er konfronterende.
- Du drømmer om frihed – men du kontrollerer alt omkring dig, fordi uforudsigelighed skræmmer dig.
- Du vil gerne være mere selvsikker – men du undgår situationer, hvor du kunne føle dig usikker.
- Du ønsker, at være mere ærlig – men du holder igen, fordi du er bange for at dine tanker og følelser ikke vil blive rummet.
- Du ønsker at give mindre opmærksomhed til bestemte tanker – men når de dukker op fodrer du dem med analyse og antagelser.
- Du vil gerne lægge fortiden bag dig – men du graver stadig ned i den og bruger den som forklaring på hvorfor du stadig oplever uro.
- Du ønsker at prøve noget, som du ikke ved om du er god til eller om andre vil kune lide – men du undgår fordi du er bange for at blive dømt.
- Du vil gerne åbne dig mere op og turde være sårbar – men når muligheden kommer forsvarer du dig og retfærdiggører dine handlinger.
For at undgå det ubehag, der er ved at bryde vanen, har vi naturligt en tendens til at afvente at verden omkring os heler, så vi lettere kan være i den, som vi allerede er. Vi afventer mennesker kommer til fornuft, eller at verden bliver et trygt sted at være – i stedet for, at regulerer det vi oplever ved at regulere vores handlemønstre. Smerten i sig selv kan føles som om vi er på en helingsrejse, samtidig med at vi ubevidst vedligeholder vores dysfunionelle mønstre.
Heling begynder med at vi ser klart, hvordan vi ubevidst forsøger at beskytte os selv mod det, der engang gjorde ondt – og som stadig påvirker os.
Vælge din nye vej
Det handler ikke om at fjerne alle lag, men at lære at leve med dem, i stedet for at leve ud fra dem. Det vil sige at du begynder at vælge nye handlinger, der åbner op for at kunne omskrive din opfattelse af hvad der er farligt og hvad der er muligt.
Her er et par eksempler på hvad du kan gøre anderledes:
- At vælge den kærlige og stabile relation, i stedet for den intense og omskiftelige.
- At sige det højt, som du plejer at tie med.
- At sætte en grænse, hvor du plejer at give efter ved at ofre dig selv.
- At trække vejret igennem følelsen, i stedet for at flygte fra den gennem midlertidige fristelser.
- At turde blive i situationen, hvor du plejer at gå.
- At turde være nysgerrig og imødekommende, i stedet for at forsvare og angribe.
- At spørge direkte, i stedet for at antage.
Når du begynder at handle anderledes, de rigtige steder, begynder du at skabe nye følelsestilstande, som arbejder med dig i stedet for imod dig. Og det er her forandringen tager form.
Indtil du er begyndt, at få det hele mere på plads, så vil jeg forslå, at du skriver ned, hvilke mønstre du gentager, og hvilke følelser du undgår ved at give efter for impulsen.
Giver du processen nok tid?
Når vi vælger en ny måde at bevæge os gennem livet på, er vi nødt til at holde fast i den over længere tid. Heling sker sjældent i det tempo, vi ønsker.
Vi vil naturligt gerne hurtigt videre, have det “fikset” og føle lettelse – men dybere forandring bevæger sig sjældent hurtigt eller i lige linjer. Nogle dage føles det, som om du har taget tre skridt frem. Andre dage føles det som om du har taget fem skridt tilbage. Nogle dage kan føles som om du står du stille og kan ikke mærke noget som helst – og så er det nemt at føle, at den nye vej, vi har valgt, ikke er den rigtige – eller ikke virker.
Det kræver tålmodighed at aflære gamle beskyttelsesstrategier og opdage nye måder at være i verden på – Det vil sige tålmodighed med dig selv, med de reaktioner du har og med det tempo din krop og psyke arbejder i. Det kræver, at vi vælger at blive på vejen, også selv når vi ikke længere tror på, at vi kan nå frem.
Når du inviterer det gamle tilbage
Det kan være fristende at vende tilbage til det gamle, fordi vi i øjeblikket ikke føler ubehag – og derfor tror, vi er bedre i stand til at håndtere det, der engang arbejdede imod os. Men selvom vi har fundet fred her og nu, er det stadig vigtigt, at vi ikke bevæger os tilbage i det samme, som vi kom fra. For så vil vi uundgåeligt havne der hvor vi begyndte.
Når vi bevidst vælger, at inviterer elementer fra fortiden tilbage i vores liv, er det vigtig, at rammerne er nye og klare. For at helingen kan fortsætte fremad, skal det gamle fornys. Et nyt fundament skal lægges, med vores nye indsigter, nye forventninger, nye handlinger og klare grænser.
Hvem ønsker du at være for dig selv?
Lever de handlinger, du foretager i dag, op til den person, du gerne vil være over for dig selv? Ikke bare i ord, men i praksis.
Heling handler ikke kun om, hvem du var engang, eller hvad du har været igennem, men også om, hvem du vælger at være i dag. Og derfor er det vigtigt at du sætter klare intentioner.
Din intention er som et hjælpende kompas for din fremtid. Uden det bliver vi let fanget i gamle vaner og reaktioner, fordi vi i højere grad lader os styre ubevidst.
Med det kan vi begynde at spørge os selv:
Understøtter det her valg den person, jeg gerne vil være?
Bevæger jeg mig i retning af det liv, jeg ønsker at skabe?
At hele betyder derfor også at tage ansvar for dine handlinger. Ikke ved at være hård mod dig selv, men ved at være ærlig. For det er dine valg, dine vaner og dine gentagelser, der former den vej, du går.
Du behøver ikke vide præcis, hvor du ender. Det vigtige er, at du vælger med bevidsthed. At du hver dag – i det små – tager skridt, der peger i retning af den udvikling, du ønsker. Det kan være at prioritere ro, hvor du før valgte distraktion.
Så spørg dig selv med nysgerrighed og ærlighed:
Hvad længes jeg egentlig efter?
Hvad vil jeg gerne træne i mig selv?
Hvad kan jeg gøre i dag, som støtter den bevægelse?
Det er dér, heling bliver konkret. Når du ikke længere venter på at føle dig klar, men i stedet begynder at handle ud fra det menneske, du ønsker at blive.
