Indholdsfortegnelse
Del opslag

Elementer, der ofte bidrager til højere livskvalitet

Denne øvelse er ikke en test af, hvor godt du klarer dig. Den er et øjebliksbillede, som kan hjælpe dig med at opdage områder, hvor dit nervesystem eller dine mønstre måske spænder ben for den måde, du egentlig ønsker at leve på.

En høj score på nedenstående punkter vil ofte tegne et billede af et liv præget af større indre og ydre tryghed. Selvom punkterne beskriver forskellige områder, hænger de tæt sammen. Det betyder, at hvis du oplever udfordringer på ét område, vil det ofte påvirke de andre. En lav score på et punkt kan derfor være en invitation til nysgerrigt at undersøge, om der gemmer sig mønstre eller strategier under overfladen, som også viser sig andre steder i din tilværelse.

Gennemgå hvert at disse punkter og overvej hvor god du oplever dig selv til at efterleve hver af dem. Lav ikke scoren udfra hvilke værdier du synes du har, men ud fra hvordan du faktisk handler i forhold til de udfordringer du oplever i dag:

  1. Du kan skelne mellem det, der er sundt og bæredygtigt for dig, og det, der ikke er.
    • Kender du dine kernebehov?
      (kontinuerlighed, stabilitet, forudsigelighed, venlighed, respekt, hvile, rummelighed, accept, støtte, inspiration, nysgerrighed, forståelse, tillid)
    • Retfærdiggører du andres adfærd overfor dig?
      (jeg er jo heller ikke selv perfekt, de er også pressede, jeg burde have gjort det bedre)
    • Er du styret af kortsigtet lyst eller langsigtet trivsel?
    • Ofre du din trivsel for at undgå at konflik eller at miste?
    • Giver du mere end du har at give af?
    • Handler du ud fra dine værdier frem for andres forventninger?
    • Ville du ønske det samme eller tage de samme beslutninger for dit barn?
    • Ligger du låg på dig selv i håbet om at noget bliver bedre senere?
    • Stemmer det du faktisk gør overens med det, som du prioriterer højst?
    • Tager du handling på det, som du tror vil gavne dig på den lange bane?
    • Tænker du, at du er i stand til at leve med en smerten, fordi du føler, der er noget, der er smerten værd?
  2. Du er i stand til at sætte og håndhæve sunde grænser.
    • Siger du nej når noget føles forkert?
    • Siger du ja, når noget føles rigtigt?
    • Bruger du din tid og energi på noget du har lyst til?
    • Er du konsekvent, når dine grænser bliver overskredet?
    • Går du rundt med noget usagt?
    • Går du på glasskår?
    • Undgår du situationer, samtaler, emner eller mennesker?
    • Går du ind i diskussioner om placering af skyld og ansvar?
    • Hvis du sagde dine konklusioner om andre højt, tror du så de ville handle anderledes i forhold til dig?
    • Trækker du dig fra usunde relationer eller situationer?
    • Respekterer du andres grænser?
    • Skal du jævnligt forsvare dig selv?
    • Ønsker du andre skal smage deres egen medicin?
    • Går du tilbage til det gamle fordi tiden har fået dig til at glemme smerten?
    • Oplever du jævnligt at andre mennesker kan give dig en klump maven?
    • Har du mange indre dialoger?
  3. Du tør udtrykke det, der føles nødvendigt – også når det er svært.
    • Siger du det, du egentlig mener?
    • Tør du bede om det, du har brug for?
    • Tør du sige nej, selv når andre bliver skuffede?
    • Tør du sige ja til det, du virkelig ønsker?
    • Tør du vise, hvordan du faktisk har det?
    • Holder du fast i dine værdier, når du møder modstand?
    • Undgår du svære samtaler, fordi de føles ubehagelige?
    • Tilpasser du dig for at blive accepteret?
    • Holder du følelser tilbage for at beskytte andre?
    • Gemmer du sider af dig selv af frygt for afvisning?
    • Tør du være uenig uden at skulle overbevise den anden?
    • Tør du indrømme, når du har taget fejl?
    • Tør du sige fra, selv når konsekvensen er usikker?
    • Tør du afslutte relationer eller situationer, der ikke længere er gode for dig?
    • Er der noget vigtigt, du har udskudt at sige eller gøre?
    • Lever dine handlinger i overensstemmelse med den person, du ønsker at være?
    • Handler du ud fra det, du ved er rigtigt – eller ud fra det, der føles lettest lige nu?
    • Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange for andres reaktion?
    • Hvilke samtaler har du endnu ikke taget?
    • Er du klar til at kunne blive valgt fra?
    • Hvordan ville du have det med at stå alene?
    • Føler du, at du blive blive mødt i alt du har at sige?
  4. Du tager ansvar for de problemer, du har mulighed for at påvirke, og handler på dem.
    • Hvor ofte følger du den plan du har lavet eller den intension du har sat?
    • Handler du selvom motivationen mangler.
    • Løser du problemer frem for at undgå dem?
    • Venter du med at handle til at konsekvenserne melder sig?
    • Giver du let op eller bliver du ved – også efter pauser?
    • Hvad gør du efter du har fejlet?
    • Søger du hjælp, når du sidder fast?
    • Handler du i stedet for at vente på, at noget ændrer sig.
  5. Du handler roligt og bevidst frem for automatisk ud fra emotionelle impulser.
    • Er du fokuseret på at placere skyld eller ansvar?
    • Oplever du af og til konflikter med andre?
    • Tåler du ubehag uden straks at handle på det?
    • Trigger bestemte mennesker eller situationer dig jævnligt?
    • Hvad er en sund mængde konflikt at have i sit liv?

En høj samlet score peger ofte i retning af, at dine handlinger i højere grad udspringer af kontakt med dig selv og dine værdier end af automatiske overlevelsesstrategier. Det betyder ikke, at livet nødvendigvis er let, eller at du aldrig oplever frygt, stress eller stærke følelser. Tværtimod kan mennesker med en høj score stadig opleve store udfordringer. Forskellen ligger ofte i, hvordan de møder dem når vi opdager det automatiske handlemønster.

Hvis du oplever, at du scorer højt, samtidig med at dit liv er præget af mange konflikter, store følelsesmæssige udsving, tvivl, eller en vedvarende følelse af at være fastlåst, kan det være værd at undersøge, om scoren afspejler den måde, du ønsker at være på, eller den måde, du faktisk lever på.

Mange mennesker opdager, at ønsket om at opnå noget – anerkendelse, succes, kærlighed, kontrol eller tryghed – nogle gange får dem til at tilsidesætte deres egne behov. Når det sker, bliver det ofte vanskeligere at navigere klart, både i forhold til sig selv og andre. Vores automatiske overlevelsesstrategier kan komme til at styre vores valg mere, end vi selv er bevidste om.

Den gode nyhed er, at punkterne understøtter hinanden. Når du begynder at udvikle dig på ét område, bliver det ofte lettere også at udvikle de andre. Små ændringer ét sted kan derfor skabe en positiv kædereaktion, som gradvist styrker både din indre ro, dine relationer og din livskvalitet.

Hvis mit nervesystem kunne snakke

Tema: Behov

Dit nervesystem bærer allerede en stor mængde information. Men det er ikke altid vi lytter til hvad det siger, fordi vi enten ikke stoler på det eller ikke er klar til at følge det endnu. Denne opgave handler ikke om at skal sætte handling på det, men i stedet om blot at sætte ord på det, som du hører lige her og nu.

  1. Hvis dit nervesystem kunne snakke med ord og sætninger, hvad tror du så, det ville sige?
  2. Hvad har dit nervesystem brug for mere af, eller og mindre af?
  3. Hvad holder dig fra at følge det behov dit nervesystem fortæller dig om?
  4. Hvis dit nervesystem kunne bede dig om én konkret forandring i dag, hvad ville det være?

Min fortælling om mig selv

Tema: Identitet

Den fortælling vi har om os selv, har en stor magt over hvilke veje vi vælger. Ubevidst smelter vi sammen med vores fortællinger, så de bliver vores sandhed. Ubevidst sætter vi vægge rundt om os selv, som begrænser os i forhold til hvad vi er i stand til at håndtere og klare os igennem. Eksempelvis kunne en væg være “jeg oplever en følelse af af ikke at være stærk nok, derfor kan jeg ikke klare dette” eller “jeg har ikke oplevet mig selv være på andre måder, derfor kan jeg ikke gøre noget anderledes nu”.

  1. Hvilke ord eller sætninger bruger du oftest til at beskrive dig selv?
  2. Hvordan påvirker den fortælling den måde, du lever dit liv på i dag?
  3. Hvis du ikke kunne fejle, hvadend du gjorde, hvad ville du så gøre anderledes i dag?

Hvor glemmer jeg mig selv?

Tema: Grænser

Du sætter måske ikke en grænse, fordi du er bange for at skuffe andre, skabe konflikt, miste en relation, job eller følelse, føler at det alligevel ikke vil gøre en forskel eller fordi du er i tvivl om at det er det rigtige at gøre. Fælles for disse årsager er, at de fokuserer på at overleve mere end at tilvælge noget sundt og bæredygtigt for dig selv. For at blive bedre til at sætte grænser, er du ofte nødt til først, at erfare, at det sætter mere ro i dit nervesystem.

  1. I hvilke situationer gør jeg noget, selvom det ikke føles rigtigt for mig?
  2. Hvilken pris betaler jeg, når jeg tilsidesætter mine egne behov?
  3. Hvad er jeg bange for vil ske, hvis jeg sætter en tydelig grænse?
  4. Hvad giver jeg ikke mig selv lov til at gøre i dag?

Hvad undlader jeg at tage ansvar for?

Tema: Ansvar og handlekraft

Ansvar handler ikke om skyld, men om din evne til at respondere tilstrækkeligt på den situation vi står i. Når vi udskyder handlinger, beskytter vi ofte os selv mod ubehag, men vi fastlåser også os selv i rollen som magtesløse, og som resultat opstår stress.

  1. Hvilke problemer fylder mest i mit liv lige nu?
  2. Hvilke af dem har jeg faktisk mulighed for at påvirke?
  3. Hvilke handlinger udskyder jeg?
  4. Hvorfor udskyder jeg dem?
  5. Hvad er det mindste skridt, jeg allerede i dag kunne tage i retning af en løsning?

Hvordan ser mine mønstre ud?

Tema: Vaner

Vi bliver unægteligt ved med at få de samme udfordringer, igen og igen, indtil vi har ændret vores vaner. Det er sådan, at vi ender med at tage vores problemer med os, selvom vi flytter, skifter vores omgangskreds ud, eller skifter job. Når vi støder på et problem, er vi derfor nødt til at hive det op med roden ellers vokser det bare op igen.

  1. Hvilke udfordringer eller situationer oplever du, at du bliver ved med at møde igen og igen?
  2. Hvordan plejer du at reagere, når de situationer opstår, i dine tanker, følelser og handlinger?
  3. Hvis du ser tilbage, hvilket mønster eller hvilken vane tror du, holder problemet i live?

Hvad er det egentlig, jeg er splittet imellem?

Tema: Forvirring

Tvivl og forvirring opstår sjældent, fordi du ikke ved, hvad du vil. Det opstår oftest, fordi du vil to ting på samme tid, som udelukker hinanden. Det handler ikke om at vælge “rigtigt”, men om at forstå splittelsen.

  1. Hvad er det, jeg oplever at være i tvivl om?
  2. Hvilke to (eller flere) behov, ønsker eller hensyn trækker i hver sin retning?
  3. Hvad frygter jeg vil ske, hvis jeg vælger den ene vej frem for den anden?

Hvordan ser mit drama ud?

Tema: Triggere

Når vi oplever at blive mødt på en ukærlig måde, får vores instinkt bragt os i forsvar. I stedet for at sætte en grænse eller udtrykke hvordan det ramte os, retfærddiggøre vi os instinktivt. Vi kunne eksempelvis sige “Hvad med dig selv”, “Jeg synes jeg gør rigeligt” eller “Hvor er du tarvelig”. Når egoet bliver ramt, går vi kamp/flugt, og det er sjældent en hjælp, fordi vi komplicerer det der engentligt er sket og ender med at gøre problemet til mudderkast og dermed uløseligt. I sidste ende er al drama noget der sker inde i os, fordi det handler om hvordan vi reagerer og ikke om situationen, hvilket betyder, at du har magten til at ændre dynamikken.

  1. Hvilke situationer eller kommentarer får mig oftest til at gå i forsvar?
  2. Hvordan reagerer jeg typisk, når jeg føler mig ramt eller misforstået?
  3. Hvad tror jeg, at min reaktion forsøger at beskytte mig imod?

 

Del opslag
Artiklen er skrevet af Nikolaj Bundgaard

Nikolaj Bundgaard

Stay in the loop

Subscribe to our free newsletter.

Related Articles